Anmeldelse: Amdi, Teater V (BaggårdTeatret)
Af Christian Skovgaard Hansen
De fleste har hørt om Mogens Amdi Petersen. Han er kendt for at have været stifter og leder af skolesamarbejdet Tvind, og for at være forsvundet fra Danmark og gået under et sted i verden, mens han har en eftersøgning for underslæb og skattesvig hængende over hovedet. Spørgsmålet er, om han stadig lever og i så fald hvor.
I bogen ”Amdi bliver til” har Rune Skyum-Nielsen i samarbejde med Thure Lindhardt sat fokus på de første godt 30 år af Mogens Amdi Petersens liv. I bogen afdækkes en række ufortalte, men afgørende begivenheder for fremtiden, og vi oplever, hvad han er formet af og hvordan. Med udgangspunkt i denne bog har Thure Lindhardt skrevet forestillingen Amdi om netop disse første år.
Vi starter med at møde de to drenge Aksel og Mogens. De drømmer begge store drømme. Livet former sig forskelligt for de to. De ene starter på en bankuddannelse, men bliver snart – af vennen – sporet ind på at lave teater. Den anden skaber et idealistisk læringsprojekt og skoleimperium, som udvikler sig til en revolutionskamp og et vist økonomisk bedrag.
Fortællingen er både en historie om Mogens Amdi Petersens første leveår. Men det er også en fortælling om livet og de skæbnevalg, som man mere eller mindre selvstændigt træffer. Det er spørgsmålet om, hvad man kæmper for, og hvordan man udkæmper de kampe. Spørgsmålet er, hvor langt man vil går for at vinde kampen.
Forestillingen er produceret af BaggårdTeatret i Svendborg, og den nævnte kulturkamp bliver her næsten virkelig, da de også er i gang med at bygge et stort nyt teater på havnen i Svendborg. Rammen er derved ganske virkelig.
I rammefortællingen er den effektive teaterchef, hvor økonomi næsten fylder mere end det kunstneriske, en højgravid kvinde, Eva, der snart skal være solomor. Men derudover er hun også datter af teatrets tidligere førstemand, Aksel, der nu er vendt hjem efter en længerevarende tid i Sydamerika. Han kommer nu hjem til teatret, der absolut ikke ligner det, som han husker, og som han spillede på.
Samtidig får vi flashbacks historien om den unge Aksel og vennen Mogens. Vi oplever deres liv og drømme, og vi oplever, hvad der binder dem sammen, herunder hvordan Mogens også får lokket Aksel med i skoleimperiet. Det er et valg, der fører til menneskelige konsekvenser og brud.
Dramatiker og instruktør Thure Lindhardt har fået flettet nutid og fortid ganske fint sammen. Men til tider er det som om, at fortællingen vil for meget på dens halvanden time, så de to fortællinger aldrig rigtig kommer ind under huden på os. Samtidig virker vægtningen mellem de to fortællinger ikke altid helt velovervejet. Rammefortællingen om Eva og det nye teater fylder næsten for meget, så vi føler ikke rigtig, at vi forstår historien om personen, der n engang lægger navn til forestillingen. Fortællingen om Amdi og det, som egentlig driver ham, føles derfor lidt til at være skubbet i baggrunden, hvilket er synd. De fleste kender formentlig Mogens Amdi Petersen for Tvind, revolutionskampene og flugten til – måske – Mexico. Men færre kender nok hans baggrundshistorie, hvorfor det kunne være interessant at folde dén endnu mere ud.
Sir Grand Lears firkantede stilladsscenografi starter lukket, men efterhånden som handlingen skrider frem åbnes den mere og mere, ligesom Aksel og Mogens’ liv, hvor drømmene udfoldes. Når man først er med på scenografien, fungerer den godt, men i starten virker den mindre fokuseret.
Skuespillet af de fire medvirkende er glimrende. Hans Henrik Clemmensen er god som den idealistiske Aksel, og han leverer et troværdigt portræt af den småbitre mand, der nu ser tilbage på et liv, hvor han nok fortryder noget og ville ændre hændelser. Lise Lauenblad som datteren Eva er tilpas stram og kold, og vi forstår, hvorfor hun vælger at være solomor, og hvorfor hun vil drive teatret så professionelt, men samtidig lettere firkantet.
Lue Støvelbæks unge Aksel er tilpas usikker, søgende og ikke mindst letpåvirkelig, og vi forstår, hvordan også han kunne blive draget af Mogens’ projekt. Han bliver dog mere standhaftig, når han tør sige noget til Amdi. Heroverfor er Hans Christian Schrøder den unge Mogens. Han er først lige så usikker, men han bliver hurtigt mere klar i mælet, når han bliver manipulerende og organiserende, så han kan udvikle sit imperium. Fællesskabet og idealismen må efterhånden vige for, at han blive enehersker for imperiet. Men vi mangler lidt en forklaring på, hvorfor han blev sådan. Det kan ikke bebrejdes Schrøder, men det skyldes mere Lindhardts manuskript.
Amdi er samlet måske ikke en helstøbt forestillingen, men den gør det, som kunsten også skal – den sætter nogle tanker i gang, og den stiller nogle spørgsmål. Hvilken kamp kæmper du? Hvor langt vil du gå for at vinde den kamp, som du kæmper? Men selvom vi oplever en del af Mogens Amdi Petersens unge liv, så får vi aldrig rigtig en forklaring på, hvordan han egentlig blev, som han blev.
BaggårdTeatret
Teater V, Porcelænstorvet 4, 2500 Valby
Spilleperiode: 19.-30. november 2025
Forestillinger spillede også i perioden 13.-15. november og spiller igen i perioden 2.-11. december 2025 på BaggårdTeatret
Set den 20. november 2025
Fotos: Ard Jongsma
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
og
Medvirkende: Lise Lauenblad, Hans Henrik Clemmensen, Lue Støvelbæk og Hans Christian Schrøder
Dramatiker: Thure Lindhardt
Dramatisk forlæg: Dicte Houmøller
Baseret bogen ”Amdi bliver til” af Rune Skyum-Nielsen i samarbejde med Thure Lindhardt
Instruktion: Thure Lindhardt
Scenografi: Sir Grand Lear
Lyddesign og komponist: Jesper Thestrup
Lysdesign: Jesper Hansen/Imagolux
Kostumer: Mona Wickstrøm
Varighed: Ca. 1 time og 30 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod