Anmeldelse: An Education, Østerbro Teater, Revolver på Republique

Af Jonathan Stahlschmidt

Det, man forventer sig af ungdommens år, kan let vise sig at blive ganske anderledes. Hvor voldsomt tabet af uskylden bliver, kan variere fra en nænsom overgang til voksenlivet, til et jordskred der efterlader en på bunden af ens egen knækkede tillid til verden. Det handler An Education om.

Det, man forventer sig af forestillingen, med denne anmelders tynde kendskab til bogen og siden filmen, der ligger som forlæg for manuskriptet hertil, som instruktør Anna Balslev har forarbejdet, skal også vise sig at blive noget helt andet. Jeg havde ikke regnet med at grine så meget.

Kort fortalt er An Education historien om den unge pige Jenny, der som 16-årig møder den betydeligt ældre Simon Goldman og med denne begynder sit livs første romantiske og intime forhold. Men ikke alt er som det ser ud, og Jenny får virkelig, hvad man, uden at overdrive, kan kalde nogle meget dyre lærepenge.

Tilbage til hvor meget jeg grinte – eller tilbage til lidt før jeg begyndte at grine. Det skete nemlig ikke i starten. I starten var jeg bare imponeret over Nanna Finding Koppels akrobatiske evner, hvormed hun introducerer sig selv i rollen som Jenny. På Karin Gilles ribbescenografi – en simpel og potentialefyldt løsning – klatrer en ung pige rundt. Der er et gammelt ord, der dukker frem af gemmerne et sted i min hjerne, allerede der i salen: Gelinde. Nanna er gelinde. Det er ikke noget at grine af.

Til gengæld kommer Mathilde Arcel Fock nu med i legen og hjælper i rollen som Emma med at fortælle Jennys historie. Med sit skæve smil og sit lige dele drømmende og hamrende intense blik, rammer hun plet på hver eneste timing, utilsigtet som overlagt. Og får i sandhed hele salen til at føle sig som flød vi på et kæmpe hav af danskvand (tusind tak til manuskriptet for den metafor i øvrigt).

Marie Dalsgaard bidrager også til latteren, omend med kunstgreb fra den lidt anden ende af spektret. Her er det med ordløse mikroskopiske nik med hovedet og en gammeltræt ekskludering af publikum, der på omvendt vis virker enormt dragende.

Savner man, at stykket tillader sig selv at dykke mere ned i de tragiske slugter? Eller er det bare et brud med forventningen man gik ind i salen med, man skal håndtere? Jeg troede selv, at da Jacques Brel-sangen ”Ne me quitte pas” dukkede op i forestillingen, var det et varsel om en lidt anderledes drejning på handlingen, end hvad der siden skete. Men i sidste ende er jeg altid til fals for Jacques Brel og blev samtidig narret, hvilket jeg som anmelder holder meget af at blive.

Alt i alt er stykket en stærk præstation af blot tre medvirkende der virkelig formår at fylde scenen ud. Og ikke mindst en på samme tid vedkommende og gådefuld hovedrolleindehaver, Nanna Finding Koppel, der har mange talenter i sin magt. Ikke mindst evnen til, at den første banan i stykket får os til at bruse over af grin, og den sidste banan får det til at vende sig i os.

Østerbro Teater, Revolver på Republique, Østerfælled Torv 34, 2100 København Ø

Spilleperiode: 10. januar-9. februar 2020

Set den 10. januar 2020

Fotos: Sara Galbiati

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://www.osterbroteater.dk/forestilling/an-education/

Medvirkende: Nanna Finding Koppel, Mathilde Arcel Fock og Marie Dalsgaard

Manuskript: Efter roman af Lynn Barber, bearbejdet af Anna Balslev

Filmmanuskript-forfatter: Nick Hornby

Instruktør: Anna Balslev

Scenograf og kostumedesigner: Karin Gille

Varighed: Ca. 1 time og 10 min. uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod