Anmeldelse: Askepot, Opera Hedeland
Af Christian Skovgaard Hansen
Igen i år sætter Opera Hedeland en imponerende opera op i Hedeland Amfiteater, hvor omgivelserne spiller sammen med opsætningen. Årets opera er Rossinis eventyrlige Askepot fra 1917.
Askepot – som hos Rossini hedder Angelina – er en ung, smuk kvinde, som lever i pjalter som tjenestepige for sin grusomme stedfamilie, der her består af den utiltalende onde, forgældede og lettere fordrukne stedfar Don Magnifico, der kun tænker på at mele sin egen kage, og de to onde stedsøstre Clorinda og Tisbe, der både er forvænte, snobbede og ikke alt for kvikke. Selvom de gør livet surt for Askepot, bevarer hun sit lyse og håbefulde sind, og hun ved, hvad hun ønsker.
Den unge prins, Don Ramiro, søger en brud. Han sender sin rådgiver afsted forklædt som tigger, så han kan undersøge karakteren af områdets kvinder. De to onde stedsøstre jager ham væk, men Angelina hjælper ham. Prinsen bytter derefter plads med sin tjener, Dandini, og drager ud i landet for at finde hende. Angelina forelsker sig tjeneren – altså den forklædte prins – og han får det ene af to armbånd i pant.
Det er tid til bal på slottet, og ikke bare de to onde stedsøstre, men også en smuk kvinde med et armbånd dukker op til festen. Det bliver en vild fest, hvor sandheder og forviklinger rettes ud, inden det hele ender godt. Det gode sejrer, og Angelina får sin prins, alt imens den onde stedfamilie i stedet får en lang næse!
Udover de komiske elementer i fortællingen er bunden også lagt til en fortælling om at tro på sig selv, at det gode heldigvis sejrer over det onde og om, at en (vis) opstigning af den sociale rangstige er muligt. Selvom Freja Friberg Lyme har lagt stor vægt på de komiske og (van)vittige elementer i iscenesættelsen, er disse emner heldigvis ikke negligeret. Hun har smukt iscenesat et eventyr, hvor forviklinger og maskeringer sørger for, at både det gode og kærligheden vinder til slut, om end selve eventyret mangler den allersidste glød for rigtigt at røre os.
Francine Vis syner smukt som Angelina, og hun er funklende smuk og kløgtig, uanset om hun er tjenestepigen, til bal på slottet eller til slut som prinsens brud. Sophie Hagen (Tisbe) og Johanna Nylund (Clorinde) er humoristiske som hendes modstykke som de to stedsøstre. Conny Thimander leverer en veloplagt og snu Don Ramiro, og både Teit Kanstrup som Dandini og Tadas Girininkas som Don Magnifico leverer gode præstationer. Der er volumen i alle tres sang, som når helt ud over scenekanten.
Koret består udelukkende af ensklædte mænd, og også de er velsyngende. Deres rolle er lidt tilbagetrukken, men de bidrager fint til at drive handlingen frem.
Det store orkester under ledelse af dirigent Nathanaël Iselin sidder overdækket bagerst på scenen. De er velspillende, og den lette og levende musik når hjulpet af højtalere fint ud over hele amfiteatret.
Scenografien og det visuelle koncept er også skabt af Freja Friberg Lyme. Vi er her hensat til en have, hvor stedfamilien bor i store flotte drivhuse, mens Angelina må nøjes med en lille bivuak og et bålsted, og prinsens slot er desto større drivhus. I haven er der også en hønsegård og en nærmest symbolsk lille dam, hvis trædesten og vandkant kommer til at spille en fin rolle, når de forskellige (sinds)stemninger skal illustreres. Det suppleres fint af en flot lyssætning, og når bryllupsfesten spiller, entrerer en diskokugle også scenen. Det er vittigt, detaljerigt og langt hen ad vejen vellykket.
Man hører og ser godt i hele amfiteatret, men vælg gerne en af de midterste rækker, så man både får det store vue over scenen og ”bagtæppen”, hvor søen og himlen funkler og bidrager til stemningen, men også så man får spil, mimik og alle detaljer ordentlig med. Det kan også tænkes, at det hjælper på oplevelsen med tekstskærmene, hvor teksten denne premiereaften desværre oplevedes noget lille og sløret oppe fra teatrets næsten bagerste række.
Inden forestillingen er det muligt at komme tidligt og nyde noget godt at spise og drikke, så man får en helstøbt aftenpakke. Man kan selv medbringe maden eller købe en ganske glimrende picnickurv fra Noon (se mere her).
Man kan kun glæde sig over en god aften. Husk en varm trøje og et tæppe – og ønsk om godt vejr! – og tag trygt i Hedeland Amfiteater og oplev årets opera: Rossinis Askepot.
Opera Hedeland
Hedeland Amfiteater, Tranemosevej 8, 2640 Hedehusene
Spilleperiode: 5., 11. og 12. august 2023
Set den 5. august 2023
Fotos: Mikal Schlosser
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Francine Vis, Conny Thimander, Teit Kanstrup, Tadas Girininkas, Sophie Haagen, Johanna Nylund og Simonas Strazdas samt et mandskor med 19 sangere
Komponist: Rossini
Instruktion og visuelt koncept: Freja Friberg Lyme
Dirigent: Nathanaël Iselin
Orkester: Opera Hedeland Festivalorkester med koncertmester Emma Steele
Kormester: Filipe Carvalheiro
Kostumedesign: Marie Due Jørgensen
Lysdesign: Lasse Svarre Christiansen
Repetitør og scenisk akkompagnement: Elena López Gorriz
Lyddesign og afvikling: Claus Pedersen
Libretto, oversættelse og afvikling: Kamilla Pontoppidan Haderup
Varighed: Ca. 2 timer og 50 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod