Anmeldelse: Atlantis, Tivoli (Tivoli og Mikkel Rønnow)
Af Julie Vad B. Madsen
”Intet kan være så smukt, som en morgen på Atlantis” synger det store ensemble, og de har ret. Musicalen Atlantis er historien om livet i den sagnomspundne by Atlantis inden den bliver slugt af havet. Det er en fortælling om skæbne, kærlighed, magt og mordforsøg.
Tivoli og musikproducent Mikkel Rønnow har taget initiativ til at genopføre den danskproducerede musical Atlantis af Peter Spies, Thomas Høg og Sune Svanekier, som første gang fik premiere i 1993. Ambitionerne fejler ikke noget. Det skulle både være en scenografi, der kunne måle sig med Londons West End, deltagelse af de bedste musicalskuespillere i Danmark og kostumer, der overstrålede Game of Thrones.
Langt hen ad vejen lever de også op til deres ambitioner. Musikken er blevet arrangeret til et 20 mands orkester og med 24 skuespillere på scenen, har produktionen fået et ordentlig nøk opad. Det er især på musikken, at Atlantis brillerer. Castet er fyldt med talentfulde sangere, og det 20 mands orkesteret blæste os alle bagover med de storslåede toner. Man får gåsehud, når ”Hil Atlantis” bliver sunget. Desværre er lyden i Koncertsalen ikke altid helt god, så sangerne druknede i den overdådige musik. Dette er især ærgerligt, da musicalen kun består af sang, og ingen talt dialog. Der er derfor en chance for, at man misser noget af historien.
Kostumerne var fantastiske, og her lever Atlantis om noget op til sin ambition. De er store, farverige og skaber en fantastisk ramme om så eventyrlig en fortælling, og det er ikke svært at forstå, hvorfor så mange talentfulde mennesker har været involveret i at lave dem.
Men når det gælder selve historien formår Atlantis ikke at opfylde egne ambitioner. Hvis man går ind til Atlantisk med forventningen om at se Disneys klassiske fortælling, bliver man skuffet. Musicalen er baseret på den originale myte, og hvis ikke man er bekendt med denne på forhånd, vil det være en fordel at læse op på den, så man kan få det fulde ud af musicalen, for historien springer en del mellem personer, steder og tid, og man skal holde tungen lige i munden, for at følge med. Fra Jabbadors skib, til paladset, til byen til præsternes tilholdssted. Der er mange involveret, og da der ingen talte replikker er til sætte en overgang, springer vi direkte ind midt hos en ny person, som vi må følge. Selve historien er derfor sine steder måske lidt tynd og ujævn.
Koreografien under de store sange var flot, men ved overgangssange/eller fortæller sange, blev den til tider flad. Der var mange mennesker på en forholdsvis lille scene, hvilket har sat nogle begrænsninger for, hvor meget bevægelse, der kunne indføres. Til gengæld, var jeg dybt imponeret over de koreograferede kampscener, som både havde sværd og stavfægtning med. Koreografen Kim Ace Nielsen gør derfor, hvad han kan, for så elegant som muligt at udnytte den begrænsede plads, han har haft til sin rådighed, og med de mange mennesker, som der har skullet findes plads til.
Selve scenen var flot, scenograf Philip Witcomb har virkelig formået at skabe en eventyrlig ramme med klippeformationer der ændrede sig, lysene atlantianske symboler, samt et vandbassin, der som en flod løb ned gennem scenen, satte en flot ramme for forestillingen. Og selve vandets lyd blev brugt hvor muligt, så vi kunne høre det risle, og få følelsen af at være på en ø.
Den storslåede musikalske stemning betyder selvfølgelig at jeg må fremhæve nogle, som gjorde det ekstra godt, og her kommer man ikke uden om Stig Rossen. Han udfylder rollen som skurk fantastisk. Han har en tilstedeværelse og autoritet på scenen, som man kan mærke ned gennem publikumsrækkerne, og hans stemme kunne man høre i sangene.
Johanne Milland i rollen som prinsesse Adalena må også fremhæves især for hendes stemme, hun giver prinsessen både sødme og styrke gennem sine vokale præstationer, mens Thomas Høj Falkenberg fik tilført Silvan en eventyrlyst og godhed, som skinnede igennem hans sang. En publikumsfavorit var også Kim Hammelsvang i rollen som Zan-Zan, der virkede som det komiske indspark på scenen, og fik publikum til at grine ved flere lejligheder. Også de to stærke kvinder Pernille Petersson og Kaya Brüel, får vist os nøjagtigt hvor gode stemmer de har, når de som Silvans mor synger sange med ømhed og kærlighed, og som kongens elskerinde, synger med overlevelse og egen vinding for øje.
Alt i alt er Atlantis uden tvivl et besøg værd, hvis man ønsker at opleve en musical med kraftpræstationer fra både orkester og sangere.
Tivoli og Mikkel Rønnow
Tivolis Koncertsal, Vesterbrogade 3, 1630 København V
Spilleperiode: 10.-25. september og igen 26. oktober-6. november 2021
Herimellem på turne til Musikhuset Aarhus, ODEON i Odense og Musikteatret i Holstebro
Set den 10. september 2021
Foto: Søren Malmose
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Stig Rossen, Johanne Milland, Thomas Høj Falkenberg, Kaya Brüel, Pernille Petersson, Jakob Zethner, Kim Hammelsvang, Jonas Rasmussen, Annalouise Gomard og ensemble
Musik: Peter Spies
Tekster: Sune Svanekier og Thomas Høg
Iscenesættelse: Thomas Agerholm
Scenografi og kostumer: Philip Witcomb
Dirigent: Mikkel Rønnow
Koreografi: Kim Ace Nielsen
Lysdesign: Tim Mitchell
Lyddesign: Malte Oscar
Varighed: Ca. 2 timer og 40 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod