Anmeldelse: Carrie, Elite Teater

Af Thormod S. Kamban

 

Kan man kombinere en god musical med Stephen King? Med Elite Teaters opsætning af Carrie er svaret ”ja”!

”Carrie” er hans debutroman med mere end 40 år på bagen og stadig aktuel. Elite Teateret hiver den helt frem i lyset, hvilket både bevirker de store følelser, og de legende thriller-/gysermomenter.

Historien omhandler Carrie White, der er det største mobbeoffer på hele hendes skole. Folk kender ikke engang hendes navn, som hun selv synger. Den helt store nedbrydning kommer første gang hun får sin menstruation i omklædningsrummet, og hun tror, at hun måske er på vej til at dø. Hun bliver hånet og grint af og psykisk tortureret af alle klassens piger.

Når publikum bliver introduceret for Carries fanatisk troende mor, er der en brik, der falder på plads. Moren, der er så forhippet på sine bibelcitater, lytter nærmest ikke til sin datter, når hun vil spørge ind til sin menstruation. Men det er klart en synd, mener moderen, og Carrie må angre. Men det er samtidig også her, at Carrie har fået indgroet tryghed af sin mor, som har de bedste intentioner for sin datter. Men hun er selv engang blevet svigtet og har forankret sig sin gud.

De to bedste veninder og klassens mest populære piger, Chris Hargensen og Sue Snell glider langsomt fra hinanden, da Sue tynges af dårlig samvittighed over for Carrie efter episoden i omklædningsrummet.

Chris der står på toppen af mobbernes højborg, har intet tilovers for Carrie. Da deres lærerinde Ms. Gardner forlanger, at hun og resten af klassens piger skal give Carrie en undskyldning, nægter hun, og hun bliver forment adgang til dimissionsfesten. Men hun har en plan for at få hævn. Alt imens har Sue overtalt sin kæreste, den følsomme Tommy Ross, til at tage Carrie med til dimissionsfesten i stedet for hende selv. Da han siger ja, og Carrie siger ja til ham efter lidt tøven, så tager de afsted, og bliver kronet som festens par. Men det er også en nat, hvor alting kan ske…

Elite Teater disker endnu engang, op med nye lovende talenter. Ikke mindst Amanda Frederikke Traun, der med passende usikkerhed brillerer som Carrie White, der opdager sine overnaturlige evner. Med sine bare 15 år synger hun så fantastisk og overbevisende, at vejen imod gåsehud er lagt.

Mille Lambert viser fin tæft gennem kontinuerlige forhørsscener, hvorfra historien fortælles, og synger bl.a. en smuk kærlighedsduet med Tommy Ross. Lise B. Handberg tager os med igennem verden ifølge Chris, og Albert Buchreitz’ Tommy Ross rammer både de poetiske bløde momenter og de akavede teenage- øjeblikke rigtig godt. Ikke mindst når han synger ”En drømmer i sit skjul” med en smuk sårbarhed.

Generelt er stykket en stor ensemblepræstation, hvilket også ses i de små sjove biroller: Drengen med den underliggende homoseksualitet eller læreren, der helt tydeligt rammer det, som de fleste af os forbinder med ”et rigtig lærer-sprog”.

Vi finder kun enkelte svagheder i skuespilpræstationerne. Specielt når situationerne bliver lidt overgjort, bl.a. moderens nærmest sektagtige tilgang til sin tro. Her kunne man med rette skrue blusset lidt ned, og virkningen ville være lige så god. Disse ting kan måske også i nogen grad stemples tilbage til det originale manuskript fra Broadway, som Elite Teater nok ikke har økonomi til at ændre mange kommaer i. Men det er også detaljer, der ikke ødelægger forestillingens helhed.

Andre af musicalens faktorer peger også i en anden god retning. Scenograf Heidi G. Rasmussen har set godt, at forestillingen er vel tjent med et stillads, der går op til orkestret, en baggrundsskærm med simple farver og de mest nødvendige rekvisitter. Helena Dongs imponerende, men også simple og overskuelige koreografi, gør det fedt at se på; selv i scener med kaos eller voldsomt ubehag.

Og så understøtter Kristoffer Nybyes orkester alle sangerne og ikke mindst scenerne med en stor elegance. Det fungerer bl.a. utrolig godt i nogle af de metafysiske scener, som for øvrigt heller aldrig bliver overgjort, men som får den rette eskalering hen imod slutningen. Musikken står skarpt og er intet mindre end fremragende.

Forestillingen kombinerer Stephen Kings thriller- og gyserelementer enormt godt med flerstemmig sang og dans. En bragende og barsk fortælling om mobning, individets rolle i et endnu mere individualiseret samfund og om, hvordan vi mennesker må forholde os til vores, såvel som andres, eksistens. Men også en fortælling om drømme, håb og længsel, hvor en ørn er en fugl, indtil den flyver højt, som Tommy Ross synger fra sit lille digt.

 

Elite Teater

Magasinet, Farvergården, 5000 Odense C

Spiller 24. oktober-3. november 2018

Set den: 26. oktober 2018

Foto: August Vinther Thomsen

Lyst til at vide mere?:

http://eliteteater.dk/carrie/handling.html 

Medvirkende: Amanda Frederikke Traun, Jeanett Hollænder Larsen, Mille Lambert, Lisa Bjerre Handberg, Albert Wenneke Buchreitz, Jonas Hulgaard Ammundsen m.fl.

Scenograf: Heidi Godskesen Rasmussen

Koreograf: Helena Dong

Instruktørassistent: Nikoline Grindsted

Kapelmester: Kristoffer Nybye

Orkester: Jeppe Mangaard (key), Sebastian Phillip Rafn Møller (gt), Johannes Høstrup (b), Filipa Westerberg (cel), Rasmus Dalsgaard Lund (tr), Laura Stærke Jensen, Nanna B. Bech, Mille Fisker, Lærke Ravn Nissen (voc)

Instruktør, kor og vokal coach: Johan Berg

Instruktør: Mikael Larsen

Varighed: Ca. 2 timer og 30 min. uden pause

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod