Anmeldelse: Charles Tante, Fredericia Musicalteater

Anmeldelse: Charles Tante,  Fredericia Musicalteater

Af Lea Hjort Thalund

Et roligt grønt lys oplyser scenen, i det man træder ind Fredericia Musicalsteaters sal. Diagonalt placeret på scenen, kan der ses to grønne pavillionlignende bygninger, som igennem hele forestillingen flittigt bliver brugt. Scenen er omkranset af store buer af metal, som leder tankerne hen på hovedbanegårdens ankomsthal. Et åbent rum, som skaber god mulighed for forvandlinger. Alt fra gods, ankomsthal til strand, park og natur.

Forvekslingskomedien Charles Tante stammer tilbage fra 1959, hvor den første gang blev filmatiseret, og Dirch Passer spillede rollen som studenten Ditlev, der lader sig overtale af sine to kammerater, Peter og Charles, til at agere deres anstandsdame. I skikkelse af Charles rige tante, Donna Lucia, fra Brasilien, forsøger han at overbevise søsterparret såvel som deres onkel. Det lykkedes dog kun studenten Ditlev, her spillet af Lars Mølsted, at overbevise mændene. Alt imens har Frederik Ahlefeldt, Peters far, sine økonomiske problemer. Pludselig dukker hans gamle flamme Lise op sammen med sin selskabsdame Henriette, som det viser sig, at Ditlev har mødt før. Dette skaber også her nogle sjove momenter og forvekslinger. Uden at afsløre for meget tør jeg godt afsløre, at virkeligheden opklares, kærligheden vinder, så alle – med undtagelse af Lohmann – får hinanden i de rette konstellationer.

I rollen som Ditlev gør Lars Mølsted et glimrende stykke arbejde, hvor han særligt som sanger brillerer. Der er desværre flere steder, hvor han falder igennem med hans komiske timing. Han fremstår derfor til tider overspillet, da komikken ikke flyder lige så let fra ham, som hos flere af hans medspillere.

Studentermakkerparret Peter (Mikkel Emil Lynge Nielsen) og Charles (Magnus Bruno) besad en god dynamik imellem hinanden, hvor deres humor flød mere naturligt. Karoline Toksvig Gammelgaard og Marie Louise Hansen som henholdsvis Laura og Lone, Ludvig Lohmanns to gifteklare niecer, er søde og yndige. Kathrine Lemmecke Madsen er tilpas slagfast, temperamentsfuld og energisk som Henriette. Michael Hasselflug og Søren Bech-Madsen er begge morsomme som de ældre herrer, og kærlighedsforholdet mellem Hasselflugs Frederik og Maria Skulladottirs Lise bringer noget ro og kærlig pondus til den aldrende kærlighed og glæde.

Den helt store komiske sans og spil blev leveret af Kim Brandt i rollen som butleren med den manglende situationsfornemmelse, Olufsen. Hans karikerede stemme og sjællandske dialekt, samt komiske timing, gjorde ham til den mest gennemførte karakter på scenen, set ud fra den komiske vinkel.

Den nyskrevne tekst af Mads Æbeløe Nielsen, Nikalolaj Tarp, Claus Reenberg og Rob Hartmann byder på sproglige finurligheder såvel som moderne henvisninger. Historien var til at følge og det var en fornøjelse som publikum at kunne forudsige de problemer, som karakkerne unægtelig ville løbe ind i, med deres forvekslingsspil og manøvre. Teksten leverede den kærlige komediestemning, som man kender fra Charles Tante.

Scenografien var to pavilloner på hjul, som fungerede glimrende. Blandet med drejescenen gav det skuespillerne en hurtig og nem mulighed for at skifte og ændre rum samt skifte møblerne ud, uden at publikum lagde mærke til at skiftet blev foretaget. Flere steder skulle Mads M. Nielsen og scenografen Jonas Vestergaard dog have stolet mere på teksten, idet dele af scenografien virkede decideret overflødig. Her tænker jeg især på hækkene på hjul, der skulle skabe illusionen om en klassisk labyrint i haven. Skuespillerne kørte rundt med hækkene og gemte sig bag dem. Effekten blev dog langt mere kikset end morsom, og skabte en unødvendig forvirring på scenen. Langs sidebenene og bagtæppet, blev der projekteret forskellige baggrunde, alt efter om man sad i toget, i haven eller var på kasino i Monte Carlo. Flere steder var baggrunden dog inkonsistent med, hvilken tid på døgnet vi befandt os i. Således viste baggrunden dagslys, mens der i replikkerne blev nævnt, at det var aften.

Man kan ikke komme udenom musikken i en musical. Forestillingens klart bedste nummer var afslutningen på 1. akt med en velspillet samba. Jeg overhørte flere gå til pause nynnende. Desværre manglede musikken, ligesom flere dele af teksten, tempo og humør flere steder. Ofte følte jeg, at man i større grad havde indsat en sang, mere fordi man kunne end, at det gav mening i det store billede.

Alt i alt har Fredericia Musicalteater opsat en fin forestilling, hvor man får det man forventer. Der er både falden på hale komedie, forvekslinger og lykkelig kærlighed. Det hele afføder grin fra publikum, men scenografien og de til tider overspillede karakterer gør desværre, at jeg ikke føler mig helt så fanget, som jeg havde ønsket at jeg blev. Har man let til latter og ønsker en letfordøjelig musical, vil man ikke gå galt i byen med Charles Tante.

Fredericia Musicalteater, Store Sal, Prinsessegade 29, 7000 Fredericia

Spilleperiode: 15. september 2023-8. oktober 2023

Set den 15. september 2023

Fotos: Søren Malmose

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://fredericiamusicalteater.dk/musical/charles-tante/

Medvirkende: Lars Mølsted, Magnus Bruno, Mikkel Emil Lynge Nielsen, Kathrine Lemmeke Madsen, Marie Louise Hansen, Karoline Toksvig Gammelgaard, Michael Hasselflug, Maria Skuladottir, Søren Bech-Madsen, Kim Brandt, Ensemble

Baseret på: Arvid Müllers filmmanuskript til Charles Tante
Bearbejdelse: Mads Æbeløe Nielsen, Nikolaj Tarp, Claus Reenberg og Rob Hartmann

Iscenesætter: Mads M. Nielsen

Scenograf: Jonas Vestergaard

Koreograf: Ernestine Ruiz

Varighed: Ca. 2 timer og 30 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *