Anmeldelse: Chess, Det Ny Teater

By: Kirstine Harloff Birckner
On: 28. september 2025

Af Kirstine Harloff Birckner

Lad spillet begynde! I Chess, Det Ny Teaters store musical dette efterår, bliver publikum draget ind i et hedt slag midt på skakbrættet mellem amerikanske Frederick Trumper og russiske Anatoly Sergievsky, hvor et kærlighedsdrama og intenst magtforhold mellem øst og vest udspiller sig.

De to parter mødes i verdensmesterskabet i skak, men det viser sig hurtigt, at det er i alt det udenom selve turneringen, at det egentlige drama og spil udfolder sig. Midt i dette drama står tre centrale skikkelser: Frederick, Anatoly og Florence.

Frederick (Anders Gjesing) er på den ene side egocentrisk og higer efter omverdenens anerkendelse, mens Anatoly (Thomas Høj Falkenberg) fremstår rolig og behersket. Under overfladen er han dog præget af splittelsen mellem ønsket om frihed og samtidig blive fastholdt af Sovjetunionens regime. Florence (Xenia Lach-Nielsen) danner i begyndelsen par med Frederick, der bruger hende som et spejl på sit eget ego, men hun bliver gradvist draget mod Anatoly.

Det er et komplekst trekantsdrama om at være fanget i et politisk spil og at betale prisen for kærlighed og frihed, som de tre skuespillere formidler knivskarpt både med deres eminente sangstemmer og skuespil. Det samme gør Frederikke Vedel, der spiller Anatolys kone Svetlana, og som tilføjer endnu et kompliceret lag til dramaet.

Den amerikanske agent Walter (Jon Lange) og russiske sekundant Molokov (Søren Bech-Madsen) står hele tiden i skyggen af Frederick og Anatoly og er med til at mudre situationen yderligere til. Med deres respektive agendaer om henholdsvis at sikre USA’s økonomiske og politiske interesser og at repræsentere Sovjetunionens regime og kontrol kan man se en direkte parallel mellem de intense spændinger i skakspillet og den politiske situation under Den Kolde Krig.

Der er ingen tvivl om, at solisterne og hele ensemblet synger blændende godt og leverer en enorm sangmæssig præstation. Man skal være til de store, svulstige sange fyldt med patos, men det er også netop det, musicalgenren er god til – at give plads til de store følelser.

Generelt er Chess en sublim musikalsk oplevelse, og det er lydbilledet, der står klarest tilbage i hukommelsen, når jeg tænker tilbage på forestillingen. Her er der (næsten) ikke noget at sætte en finger på, og med Benny Andersson og Björn Ulvaeus’ musik, et fantastisk live orkester, dygtige sangere og musikalsk ledelse af Mikkel Rønnow er der mange gode takter i spil. Skulle man alligevel påpege noget, kan det være svært at høre, hvad der bliver sunget i de polyfone sange, men det kan der nå at blive rettet op på til de kommende forestillinger.

På trods af sine 2 timer og 40 minutter (inkl. pause) er der tempo, tempo, tempo på iscenesættelsen; en scene slutter, og en ny begynder straks efter i én glidende bevægelse. Det er et klogt greb fra instruktør Markus Virta, som får den ellers tunge fortælling til at få en snert af lethed og kækhed.

Det gør sig særligt gældende i første akt, hvor spændingen mellem parterne opretholdes gennem hele akten, og man er nysgerrig efter at vide, hvad der mon sker efter pausen. Anden akt lægger stærkt ud med sceneskiftet til Bangkok og storhittet ”One night in Bangkok”, men historien bliver lidt træg at komme igennem derefter, og nogle af kærlighedsscenerne bliver for langtrukne.

Måske handler det om, at størstedelen af replikkerne synges af skuespillerne og derfor trækkes ud, særligt i solopartierne. Eller måske er det et udtryk for udfordringen ved at være bundet af at arbejde med en klassiker, hvor manuskriptet ikke kan ændres. Dommeren i skakturneringen (supergodt spillet af Simon Nøiers) fungerer som et tiltrængt modspil hertil, og udover at nærmest at være et show i sig selv forklarer han med humor og energi de vigtigste nedslag i historien.

Peter McKintosh’ scenografi bruger ikke overraskende det sort/hvide skakbræt som afsæt for visualiseringen, som selvfølgelig er endnu en reference til de modsætninger, koldkrigstiden var præget af. Man kunne godt på forhånd frygte, at scenografien kunne blive for enkel, men den er godt afbalanceret mellem skiftende visuelle udtryk og at give plads til, at historien, musikken og sangene virkelig kan folde sig ud.

Selvom Chess har spillet på utallige scener rundt om i verden i næsten 40 år, var Det Ny Teater og Mikkel Rønnow Musicals’ opsætning min første oplevelse med forestillingen. Taget den forventningsfulde stemning blandt publikum i salen og den stående, øredøvende applaus efter forestillingen i betragtning blev forventningerne i den grad indfriet – og jeg istemmer mig rosen; det var en imponerende og velkomponeret forestilling, som er værd at se for dens musikalske kvalitet og højaktuelle historie.

Det Ny Teater i samarbejde med Mikkel Rønnow Musicals

Det Ny Teater, Store Scene, Gammel Kongevej 29, 1610 København V

Spilleperiode: 25. september–7. december 2025

Set den 25. september 2025

Fotos: Camilla Winther

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Chess

Medvirkende: Thomas Høj Falkenberg, Xenia Lach-Nielsen, Anders Gjesing, Søren Bech-Madsen, Frederikke Vedel, Simon Nøiers og Jon Lange samt et ensemble

Instruktør: Markus Virta

Koreografi: Heather Douglas

Scenografi og kostumer: Peter McKintosh

Musikalsk ledelse: Mikkel Rønnow

Lysdesign: Timothy M. Deiling

Lyddesign: Magnus Hansen

Musik: Benny Andersson og Björn Ulvaeus

Sangtekster: Tim Rice og Björn Ulvaeus

Dialog: Tim Rice

Orkesterarrangementer: Anders Eljas

Oversættelse: Jesper Malmose

Varighed: Ca. 2 timer og 40 minutter inkl. pause