Anmeldelse: Copenhagen Summer Dance 2024, Ofelia Plads (Dansk Danseteater)
Rating: 4 ud af 6
Af Ida Spedtsberg
Copenhagen Summer Dance er tilbage – og i et nyt format. I stedet for den klassiske ”sammenskuds”-forestilling med flere nye værker, byder Ofelia Plads i år op til en dansefestival. Formålet, ifølge kunstnerisk leder for Dansk Danseteater Marina Mascarell, er at engagere publikum på en mere divers måde end tidligere. Du kan derfor i år møde tre forskellige forestillinger på forskellige scener såvel som dance battle, fællesspisning, børneworkshops mv.
Og jeg må sige, at jeg er fan af konceptet. Det kræver en sympatisk, lokalt-interesseret leder at åbne kulturen op på nye måder for både kunstnere og danskere. Så tjek til det.
Denne anmeldelse er skrevet på baggrund af premieredagens aktiviteter; de to forestillinger ”When we break”, en duet af den brasilianske koreograf Renan Martins, og ”Bloody moon”, et nyt værk til Dansk Danseteater af Marina Mascarell. Fælles for begge er et højt kunstnerisk niveau, men også store krav til det publikum, de møder.
”When we break” beskrives i programmet som en duet ”påvirket af hans personlige oplevelser som queer person af farve i Europa”. Vi følger en form for partnerskab mellem to dansere, Victor og Alma, der i større og mindre fysisk karambolage bevæger sig over scenen som en enhed. Afhængige af hinanden i hvad der synes både mentalt og fysisk. Med tiden bryder parret fra hinanden, og dansen bliver mere fri og legende. Duetten varer 30 minutter, og er interessant omend en ”tall order” at tolke på. ”When we break” forekommer mig unødvendigt kompleks og det intime budskab kæmper med at nå helt ud til mig.
Stjerneforestillingen dette år er ”Bloody moon”. Verdenspremiere på Marina Mascarells første værk kreeret specifikt til Dansk Danseteater. Og lidt en hård opgave oven på ”Køter”, som med succes cementerede hendes ankommen til kompagniet. ”Bloody moon” er inspireret af Georges Batailles værk ”Eroticism” – ”en fabelagtig fejring af erotikkens tre former: kroppens erotik, hjertets erotik og den hellige erotik” med nykomponeret musik af Yamila Rios og i kostumer af Nina Botkay.
Værket er erotisk. Med ansigtsudtryk, bevægelser og mønstre bevæger vi os igennem kæde-tableu efter kæde-tableu af akrobatiske, orgasmelignende trin. Forestillingen har helt klart momenter – især starten fascinerede mig – men den bliver desværre repetitiv. Jeg mangler fremskridt. Eller tilbageskridt. I hvert fald en form for udvikling, og så savner jeg scenografi, som grundet udendørsscenen er blevet fravalgt. Men kompagniet er skarpt dansende, Marina har tydeligt fat i essensen af Dansk Danseteater, kostumerne er absurd flotte, og der er masser af gode takter for fremtiden for kompagniet.
Copenhagen Summer Dance er for de nysgerrige og legende. Det er en skøn måde for kompangiet at inddrage byen på, og især Bloody moon har noget opløftende, næsten fjollet over de seriøse og skarpe linjer fra danserne. Omend den ikke åbenlyst egner sig til kulturbegynderen.
Copenhagen Summer Dance (Dansk Danseteater)
Ofelia Plads, Kvæsthusbroen, 1250 København
Spilleperiode: 7.-11. august 2024
Set den 7. august 2024
Fotos: Jubal Battisti
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende:
When we break:
Koreografi: Renan Martins
Dansere: Victor Pérez Armero & Alma Toaspern
Bloody moon:
Instruktør: Marina Mascarell
Koreografi: Marina Mascarell i samarbejdet med Jessica Lyall, Lukas Hartvig-Moller, Merete Hersvik, Bradley Waller, Lúa Mayenco Cardenal, Kristin Bjerkestrand, Leticia Silva, Yi-Shao, Amancio Gonzalez & Wolf Govaerts, Lola Potiron, Luca Tomaselli
Dansere: Jessica Lyall, Lukas Hartvig-Moller, Bradley Waller, Leticia Silva, Yi-Shao, Amancio Gonzalez & Wolf Govaerts, Lola Potiron, Luca Tomaselli, Nicky Daniels
Scenografi: I samarbejde med kompagniets dansere
Kostumer: Nina Botkay
Musik: Yamila Rios
Percussion samplers: Uffe Savery
Prøveleder: Patricia Pawlik
Varighed:
When we break: Ca. 30 minutter
Bloody moon: Ca. 1 time
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod