Anmeldelse: Grauballemanden – The Musical, Fredbogård (Nordsjællands Teater)

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 8. august 2024

Af Christian Skovgaard Hansen

Nordsjællands Teater er igen i år tilbage på Fredbogård ved Græsted. Sidste år nåede jeg desværre kun 1/3 af ”Robin Hood”, inden regnen tog livet af forestillingen (naturligvis årets eneste aflysning…). I år var vejret heldigvis noget bedre.

Årets forestilling er Grauballemanden – The Musical. Manuskriptet er skrevet af komponist Chris Skytte, som også er en del af kredsen bag Nordsjællands Teater. Forestillingen har været opført tidligere; nemlig i 2018, hvor den spillede til Ruds Vedby Borgspil.

Grauballemanden, som har lagt navn til musicalen, er et velbevaret moselig, som blev fundet i et moseområde ved Grauballe tæt på Silkeborg. Der var tale om et nøgent lig af en ca. 30 årig mand, der var blevet henrettet ved snit gennem halsen, og han dateres til ca. 375-255 f.v.t.

Med udgangspunkt i dette moselig tager Chris Skytte Danmarkshistorien under kærlig – og ikke mindst noget fri – fortolkning. Grauballemanden skal nu analyseres, og en forsker står for undersøgelserne. Hertil kommer en journalist, som mere eller mindre frivilligt skal dække begivenheden. Alt imens disse undersøgelser står på, sættes vi tilbage i tiden til dengang, hvor Grauballemanden levede.

I Skyttes fortælling var det dengang kvinderne, der havde bukserne på og var de stærke parter i forholdet. Samtidig søger de ”vupti-bum” (gæt selv!) i høj grad. Dengang lyttede man i landsbyen til Vølven Viola, der taler med Gaia – altså Moder Jord – eller næsten alle gjorde. Grauballemanden sætter spørgsmålstegn ved nogen af hendes ord, og det faktum, at der kun kan være én udvalgt, så han og trællen Elga (den senere Egtvedpige – som godt nok er fra ca. 1.370 f.v.t.!) drager ud i landet, hvor de møder Tollundmanden, inden de vender retur til landsbyen, og historien går sin gang… Tollundmanden er også et moselig, fundet ved Tollund ved Silkeborg – han er dog dateret til 405-384 f.v.t., så det er noget usandsynligt, at de har mødtes i den virkelige verden.

Samtidig er historien tilsat en række stikpiller og hentydninger til dagens samfund, så jeg gætter på, at Skytte har lavet en mindre opdatering af fortællingen siden 2018. Historien er ikke helt dum, men den er til gengæld heller ikke helt god. Dels giver tidsforskellene en ikke helt homogen og historisk fortælling, selvom jeg er klar over, at den ikke tilsigter at være historisk korrekt, dels bliver den nogle steder noget for plat og sexistisk. De vittige indslag og de fængende melodier hjælper dog med at holde sammen på historien.

Skuespillerholdet består af en blanding af professionelle kræfter og en række lokale amatører. Rollen som Ib, der senere bliver til Grauballemanden, spilles af Anders Grau, som til at starte med er noget kedelig, men som handlingen skrider frem bringer han – heldigvis – noget mere liv i figuren, selvom det lidt virker som en tabt kamp. Christina Elisabeth Mørkøre er både smukt spillende og syngende som trællen Elga, og Mikkel Vadsholdt er (van)vittig, men også kløgtig som Tollundmanden. Randi Winther spiller den skarpe og skrappe vølve.

Therese Glahns forsker og museumsinspektør er til en start noget af en dødbider, men hun løsnes heldigvis noget op af Paw Henriksens gavtyveagtige journalist. Som rammefortælling virker denne del dog noget påtaget, og den del kunne vi sagtens have undværet. Amatørensemblet er noget mindre homogent. Ikke alle præstationer er helt skarpe, og der er store forskelle i sangevner og tonegang. Jacob Christian Hansens både søde og stærke Arne og den velsyngende skjald Camma Dam-Andersen er dog værd at bemærke.

Chris Skytte har udover at skrive manuskriptet også instrueret forestillingen og komponeret musikken (sidstnævnte sammen med Ann Falden). Han har måske haft lidt vel mange kasketter på denne gang til, at forestillingen bliver helt vellykket. Et blik eller en hjælp udefra kunne formentlig have været godt.

Grauballemanden – The musical virker på overfladen som en crazy og komisk fortælling bygget (let) hen over et historisk forlæg, og der er ingen tvivl om, at den er bedst, når komikken får lov at slå sig løs. Men den har heldigvis også lidt dybere lag, som taler ind i nutiden. Desværre bliver det samlede billede dog ikke helstøbt, så man går uforløst fra forestillingen, der bliver lidt for tynd og flyvsk.

Sommerteater i det fri kan noget helt særligt, og Fredbogård er en perfekt lokation til sommerspil. Man kan så håbe, at Nordsjællands Teater kommer igen næste år – og at de her tager en lidt mere træfsikker og komisk gakket forestilling med.

Nordsjællands Teater

Fredbogård, Holtvej 40, 3230 Græsted

Spilleperiode: 1.-17. august 2024

Set den 6. august 2024

Foto: Nordsjællands Teater

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: