Anmeldelse: Copenhagen Summer Dance, Dansk Danseteater

Af Emil Samaras Eriksen

 

Efter den varmeste sommer i mands minde kunne det måske være tvivlsomt, om der ville være et stort publikum til Copenhagen Summer Dance. Som noget nyt holdes den årlige danseforestilling, der er produceret af Dansk Danseteater, nemlig udenfor, på den smukke Ophelia Plads. Varmen stoppede dog ikke en stor mængde nysgerrige teaterdeltagere fra at dukke op.

I det hele taget var udsigten og scenen en stor del af fornøjelsen ved årets danseteater. De moderne dansetrin, såvel som den mere traditionelle ballet, så strålende ud i det smukke sommervejr, med Skuespilhuset og havet i baggrunden. Flere både lagde da også til bag scenen for at følge med i stykket, og det skabte en folkelig stemning, hvor alle føltes inviterede til at nyde kunsten (i hvert fald hvis man ejer en båd, eller er heldig nok til at komme ind via stykkets specielle gratiskø).

Selve programmet bestod af fem dansestykker, der hver havde deres helt særlige udtryk. Samlet set varede det hele blot en enkelt time, men variationen i de forskellige danse gjorde, at jeg måske havde ønsket en kort pause i løbet af stykket for at suge de vilde indtryk til mig. Det siger dog noget om kvaliteten af dansestykkerne!

Forestillingens første stykke, ”VALS”, åbnede programmet med en stemning af mystik på den ellers hyggelige plads. Sortklædte, maskerede dansere dukkede frem på scenen, og med abstrakte bevægelser flød de sammen som én enhed. Kostumerne, designet af Kenth Fredin, glimtede i solen, og en intens scene, hvor en danser blev afmaskeret af de andre dansere, knyttede denne åbningsdans til den danske politiske virkelighed, hvor det såkaldte maskeringsforbud blev indført til stor debat blot en uges tid inden forestillingens opførsel.

Overgangen fra denne abstrakte stemningsfulde dans, til det næste stykke, ”FAUN”, var også imponerende. I dette stykke var stjernen den cubanske danser Carlos Luis Blanco fra dansegruppen Acosta Danza. Blanco var ganske enkelt eminent – en danser, som formåede at bevæge sig på en dyrisk og intens måde, der alligevel udtrykte en blødhed og et nærvær med publikum. Hvor ”VALS” udtrykte noget fremmed og mystisk, bevæger Blanco og hans meddanserinde Laura Treto sig i noget langt mere grundlæggende, idet de prøvede at fange en menneskelig vildskab, der samtidig indeholdte meget varme – en kombination, man sjældent ser i den moderne dansegenre. Det var vildt spændende og dejligt.

Det tredje stykke, ”LAMENTO DELLE NINFA”, var i langt højere grad et stykke med ”rene linjer”, så at sige. Her bevægede danseren Jessica Lyall sig med sine to mandlige meddansere, som så ud som om de nærmest bar hende igennem lette dansetrin på en elegant måde, der samtidig udtrykkende en sårbarhed.

I stor kontrast til dette finder man det fjerde stykke, ”L’HISTOIRE DE MONON”, som på mange måder var en traditionel balletdans. Gæstedanserne Alban Lendorf fra American Ballet Theatre og Marina Minoiu fra Den Kgl. Ballet imponerede her. Historien i dansen føltes mest af alt som en enkel kærlighedshistorie, men dansernes dygtighed og traditionelle kostumer, designet af Mia Stensgaard, hjalp til at sælge følelsen af, pludselig at være teleporteret tilbage til middelalderen.

Den sidste dans, ”PAYSAGE, SOUDAIN, LA NUIT”, var dog helt klart min yndlingsdans. Stykket er skabt af kuratoren Pontus Lidberg i Havana tidligere på året, i samarbejde med de cubanske dansere, og dansen bæger præg af dette folkelige og kulturelle sammenstød – danserne fra Dansk Danseteater danser med følelse og smil med de ekstremt talentfulde cubanske dansere, og der opbygges langsomt en glæde og festlig stemning, i takt med at de forskellige dansere ”lærer” hinanden trin og bevægelser.

Ikke alting var koreograferet i perfekt koordination, men det fungerede netop, idet det udtrykkende en kommunikation mellem de forskellige dansere – små kulturelle forskelle og sammenstød, som samlet set skabte en flydende dans. Følelsen og glæden i dansen rev publikum med, og jeg fik lyst til at slutte mig til festen på scenen. Leo Brouwer og Stefan Levins musik byggede stemningen op, og da det hele tilspidsede, blev det ganske enkelt ulig de fleste andre danseoplevelser, jeg har haft.

Med et smil på læben gik jeg altså udmattet fra Copenhagen Summer Dance. Solskinnet bagte stadig, og på trods af den store mundfuld, det havde været at opleve så mange stykker på én gang, kan jeg ikke andet end varmt anbefale forestillingen. Indtrykkene var mange, og det kulturelle tema, de vilde dansetrin og den gode stemning, havde været en stor oplevelse. Så skynd jer at book til den sidste dag, eller stil jer op i gratiskøen – jeg glæder mig allerede til næste år.

 

Dansk Danseteater med Acosta Danza, American Ballet Theatre og Den Kgl. Ballet

Ofelia Plads, Kvæsthusbroen 1, København K

Spilleperiode: 9.-11. august 2018

Set den 9. august 2018

Foto: Søren Meisner

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.danskdanseteater.dk/forestillinger/copenhagen-summer-dance-2018

 

Billetter og reservation:

Der er 988 tilskuerpladser, hvoraf de fleste kan reserveres. Dog er der til hver forestilling 156 gratis stolepladser bagerst, som gives væk efter først-til-mølle-princippet. Dørene åbnes alle dage en time før forestillingsstart.

 

Medvirkende: Dansk Danseteaters dansere samt gæstedansere fra Det Kongelige Teaters Balletskole, dansere fra den cubanske dansegruppe Acosta Danza og dansere fra American Ballet Theatre

Kurator: Pontus Lidberg

Koreografer: Pontus Lidberg, Sidl Larbi Cherkaoui, Marcos Mortau, Stephen Shropshire, Kenneth MacMillan m.fl.

Musik: Claude Debussy, Nitin Sawhney, Stefan Levin, Leo Brouwer, Ane Brun, Jules Émile Frédéric Massenet m.fl.   

Kostumer: Hussein Chalayan, Mia Steensgaard mfl.  

Varighed: Ca. 1 time

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod