Anmeldelse, DANSK, Teatret Svalegangen

Af Signe Birk Backs

 

Teatret Svalegangen opfører i øjeblikket integrationskomedien ’DANSK’ i deres Store Sal. Der er dog intet nyt under solen, når det kommer til at stille spørgsmålstegn ved det efterhånden temmelig slidte ”danskhedsbegreb”. Skønt emnet lader til at være evigt relevant – jævnfør blot diskussionen om burkaforbud eller ej, der atter er til debat i øjeblikket – så formår forestillingen desværre aldrig rigtigt at hæve sig op på et niveau, hvor den bidrager med nye perspektiver til samfundsdebatten. Selvom den gør flere ihærdige forsøg.

Det er den danske dramatiker Aleksa Okanovic, født i Beograd, der har skrevet teksten til stykket om den syriske flygtning Hassan og hans møde med Danmark og danskerne. Vi følger bl.a. Hassan til sprogundervisning, til bageren på jagt efter dansk wienerbrød, gennem forelskelsen i en dansk pige og mødet med hendes familie.

Samtidig er vi vidne til hans indre splittelse mellem sin tidligere identitet som ingeniør i Damaskus og ønsket om at blive taget seriøst personligt og professionelt i et nyt land, alt imens han også skal favne Danmark, menneskerne og de danske traditioner.

Historien er ikke ny, og mange dramatiske iscenesættelsesgreb er ligeledes set før, så vi er vidne til en forestilling, der spiller sine kort sikkert. Sammen med den noget uinspirerende scenografi, bestående af en masse flytbare stationære former for forhæng, så giver det altså et helhedsindtryk, der er en smule uopfindsomt.

Det er selve iscenesættelsen, der halter bagefter, for der er intet i vejen med spillerne, som leverer solide præstationer hele vejen rundt. Specielt Alvin Olid Bursøe fortjener at blive fremhævet grundet sin entusiastiske, energifyldte fremstilling af karakteren Hassan. Her gør han sig specielt positivt bemærket i de mere humoristiske passager, hvor han virkelig får lov at slå sig løs.

Alt i alt er det en fin og gennemarbejdet forestilling, og der skal da også lyde en ”thumbs up” til hele holdet for at give sig i kast med dette sårbare emne. Men man må efterfølgende sande, at danskhedsdebatten nok efterhånden er så gennemtæsket, at for at et stykke som det her rigtigt skal fungere, så er det brændende nødvendigt, at der anlægges nye vinkler. Der skal simpelthen turdes at satse noget mere, og der skal tages nogle flere chancer, selvom det er et ømtåleligt emne for mange.

Retfærdigvis skal det siges, at enkelte steder er de dog også at finde – de modige valg altså – og Okanovic fortjener da også point for sommetider at ramme lige på kornet. Enten fordi, vi kan kende os selv og pludselig kan se komikken i f.eks. scenen med busturen, hvor der jo som bekendt er konsensus om, at man ikke veksler et ord med folk, som man ikke kender. Det står ikke til diskussion – det er bare sådan vi gør.

Der siges desuden nogle ting højt, som måske ikke er så stuerene igen, men som er tanker, som vi alle kan nikke genkendende til – også når det gør lidt ondt og bliver en lille smule ubehageligt, fordi vi som publikum næsten skammer os en smule i konfrontationen med vores egne mindre prangende og knap så favnende sider.

Det er i disse få momenter, at forestillingen brillerer, og denne anmelder ville ønske, at Okanovic ville skrue endnu mere op for sin indre provokatør. Vi skal længere væk fra klichéerne og det politisk korrekte. Der er stadig mange tabuer, der er brug for at blive sat ord på. For mon ikke det er, når det smerter lidt i samvittigheden hos tilskuerne, og vi stødes bare en lille smule, at det faktisk for alvor skubber grænser og sætter tanker i gang …. ?

 

Teatret Svalegangen, Store Sal, Rosenkrantzgade 21, 8000 Århus C

Spilleperiode: 7. oktober-4. november 2017

Set lørdag d. 7. oktober 2017

Fotos: Morten Fauerby // Montgomery

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.svalegangen.dk/forestillinger/egne-forestillinger/2017-2018/dansk/

 

Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod