Anmeldelse: Dark Noon, Teater Republique og Fix&Foxy

Anmeldelse: Dark Noon, Teater Republique og Fix&Foxy

Af Ea Melissa Christiansen

”Jeg tænker på hvordan jeg skal dø i nat, men det gør jeg ikke. Så vågner jeg op og tænker på hvordan jeg skal dø i dag, men det gør jeg ikke. Senere går jeg så i seng igen og håber jeg skal dø i nat, men det gør jeg ikke.”

Jagten på lykke er sat på spidsen i Fix & Foxy’s westernforestilling, hvor syv sydafrikanske skuespillere er kommet til Danmark, for at vende alting på hovedet. Den er for tiden aktuel på Republiques Revolver-scene, og den er også en del af årets program under CPH STAGE.  

Normalt ser vi de heroiske cowboyhistorier ud fra de vestliges perspektiv: Den hvide mand ankommer til det her frie land og kæmper imod indianerne, som desværre må dø. Senere, i takt med byernes kommer der togskinner, guldgravere, ludere, immigranter, kristendom, dokumenter om love, lommetyve osv.

Men hvordan ser historien ud, når vi skifter perspektiv? Ikke blot til den klassiske med at se det fra indianernes synspunkt, nej. Hvordan har hele denne epidemi af landejendoms-grådighed og drømme om nyt land påvirket f.eks. Afrika?

Publikum er linet up i en hestesko på bænke, med plads imellem hinanden, mens der bagved er linet stationer op for kostume og regiskift. Alting står fremme, og dette er ikke en endnu af de minimalistiske produktioner, men det stik modsatte. I midten er jorden lavet af ler, som var det importeret direkte fra prærien i det vilde vesten, og bagved hænger en kæmpe skærm.

Ind kommer to cowboyer, der fluks indleder et klassisk skuddrama. En skuespiller ruller indover scenen som en ”tumbleweed”, en anden vandrer rundt med en indiansk ”talking stick” og agerer fugl, mens de resterende står i siderne med hver deres mikrofon og skaber et lydbillede sammen. Stemningen er sat – og vi er snart vidne til to timers vaske ægte western drama med alt tilhørende og mere til.

Melodierne har association til ”The Good, The Bad and The Ugly” og indimellem kommer der sange, hvad enten det er musik over anlægget med fuld bas! Eller klassikere som ”Fever” med Peggy Lee, hvor kontrasterne mellem fattig/rig udpensles, når de grådige mænd leder efter nyt territorie. Det er spændende, det er sjovt, det er spækfyldt med skud, hele tiden og det er sort – altså humoren!

Som en kontinuerlig ting undervejs, pudrer skuespillerne ansigtet til med hvidt pudder, mens de hoster og pruster så spyttet blandes med den enorme støvsky, der hurtigt florerer i luften fra den bestøvede jord. Og de hvide parykker de løbende bærer, sætter prikken over i’et. Jeg husker en af skuespillerne tage propper i næse og ører og en dyb indånding, inden han dykker hovedet ned i den her pose, fyldt med hvidt pudder. Dette igen for at pynte på ”overdrivelsen” der fremmer forståelsen, så alle får denne ”vestlige heroiske glød” til de meget stereotype karakterer der er skabt.

Humoren kom f.eks. også til kende, da der blev sprøjtet vand i ansigtet, og ørlet ned i en spand med vand fra den her flaske, som kører på runde, mens kameramanden fanger deres blikke, som befandt de sig på en vuggende båd med kurs mod ”det nye land”. Ligeså var der voldsomme scener med overgreb, mord og mytteri.

Kameraet har en vigtig faktor i forestillingen, eftersom der undervejs filmes og dokumenteres. Fra tid til anden får vi en historiefortæller frem på skærmen, med skiftende baggrunde, som enten deler historisk information eller er et støvet krydderi til hvad der foregår live på den røde jord foran os. Og mens landsbyen efterhånden opbygges, placeret kameraet sommetider i de blinde vinkler, men du kan stadigvæk enten vælge at følge med oppe på storskærmen, eller se hvad der sker på jorden foran dig.  

Herudover suppleres der med nymoderne input, dette bl.a. da cowboyerne kæmper mod indianerne i amerikansk fodbold, mens der rapporteres live fra publikumsrækkerne af. Tiden smelter ofte sammen, men alt sammen i den amerikanske ånd.

På den måde formår instruktør Tue Biering virkelig at vise historien fra en helt anden side, end vi normalt hører den. Nemlig både på en kaotisk, sorgfuld og vild måde, men det fungerer alt sammen. Vi ser oplever at selv helte har mørke sider, hvis de stadigvæk kan kaldes det?! Det er anderledes, og jeg vil vove at påstå det er genialt. Dark Noon er et fremragende eksempel på, hvad moderne scenekunst kan byde på! 

Jeg hverken kedede mig eller blev forvirret. Alle skuespillere forblev i karakter, og lod sig på intet tidspunkt rive ud af den. De mange rekvisitter fungerede, ligeså samspillet mellem skuespillerne, musikken, historien, stemneskift osv. Meget imponerende!

Det eneste ”men” er, at publikum i sidste ende, sidder med blinde vinkler, uanset hvor du er placeret. Men eftersom der både var kameraet, som opsnappede forskellige vinkler, og der hele tiden foregår noget på scenen, opfattede jeg ikke dette som noget negativt, tværtimod. Det vakte mere interesse hos mig i hvert fald. For det ikke skal være nok, bliver publikum løbende en del af hele scenariet, landsbyboerne, når landsbyen efterhånden bygges og færdiggøres. Mere afslører jeg ikke!

Dark Noon er en af de exceptionelle forestillinger, som du ikke vil gå glip af, hvis du er teaterelsker og brænder for forestillinger med så meget kød på, at det er svært at videreformidle. Fordi den skal opleves og ikke læses om!

Så hvordan har historien såvel som de vestlige westernklassikere egentlig præget verden efterfølgende? Én ting er (skræmmende) sikkert: ”Det var europæerne, der tog pistolerne med til Amerika og Afrika.”

Så kan du tygge på den! Med disse ord melder jeg; Roger, Over and Out.

Fix & Foxy og Østerbro Teater, Republique

Revolver på Republique, Østerfælled Torv 37, 2100 København Ø

Spilleperiode: 11. maj-1. juni. 2019

Set den 28. maj 2019

Fotos: Søren Meisner

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.osterbroteater.dk/forestilling/dark-noon/

Medvirkende: Bongani BennedictBongani Bennedict Masango, Joe Young, Lillian Tshabalala, Mandla Gaduka, Siyambonga Alfred Mdubeki, Katlego Kaygee Letsholonyana og Thulani Zwane

Instruktør: Tue Biering

Koreograf og medinstruktør: Nhlanhla Mahlangu

Idé og Koncept: Fix & Foxy

Scenograf: Johan Kølkjær

Lyddesign: Ditlev Brinth

Video: Rasmus Kreiner

Lysdesign: Christoffer Gulløv

Rekvisitdesign: Marie Rosendahl Chemnitz

Rekvisitter: Therese A. Jensen

Kostumer: Camilla Lind

Varighed: Ca. 2 timer uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *