Anmeldelse: Den eneste ene, Tivoli (One and Only Musicals)
Af Clara Friis Damlund
Filmklassikeren ”Den eneste ene” fra 1999 er blevet lavet om til en musical. Det er en genopsætning, der havde premiere første gang i 2005. Nu er den tilbage og denne gang med Silas Holst som instruktør. Det er en underholdende forestilling, hvilket i særdeleshed skyldes det fabelagtige manuskript, gode skuespilpræstationer samt de mange legendariske replikker, som de fleste danskere kender ud og ind. Publikum gjorde i hvert fald.
I musicalen følger vi Sus og Niller, der begge er gift – men ikke med hinanden. Sus er gift med den smukke italienske mand Sonny, som brændende ønsker sig et barn. Selv er Sus i tvivl, fordi hun frygter, at Sonny vil forlade hende, hvis hun tager på eller får strækmærker under graviditeten. Hendes bedste veninde Stella bakker hende op i denne frygt. Der går dog ikke længe, før Sus er gravid. Niller er gift med Lizzie, som Nillers bedste ven Knud synes er ”røvirriterende og røvdominerende og røv-for-meget”. Da Nillers sædkvalitet er ”helt i bund”, er Niller og Lizzie i gang med at adoptere den charmerende 7-årige pige, Mgala. En række uventede omstændigheder vender dog hurtigt op og ned på Sus og Nillers liv, og mens de står i hver deres livskrise, møder de hinanden, og der opstår hurtigt sød musik.

Hele herligheden foregår i Camilla Bjørnvads køkkenlandskabsscenografi. Det er en fin reference til Nillers gentagende køkkenanalogier, men det bliver desværre også hurtigt lidt statisk.
Forud for showstart sad jeg og bladrede i musicalens program. Her havde man spurgt skuespillerne hvilken romantisk komedie, der er deres yndlings. Den ene hovedrolleindehaver Magnus Haugaard, som spiller Niller, svarer ”Den eneste ene”. Her kan jeg kun sige: Same. Filmen er en af mine yndlingsfilm, og det kan være, at der derfor også skal en del til at imponere mig, og det lykkes desværre ikke helt.
Der skal dog lyde en cadeau til skuespillernes præstationer, der for de flestes vedkommende formåede at spille rollerne med charme og glimt i øjnene. Vennerne Stella (Sofie Jo Kaufmanas) og Knud (Niclas Vessel Kølpin) er utroligt morsomme, og det samme gælder for Mgala (denne aften spillet af Thabi Rosa Christiansen Ipsen), der fik aftenens største bifald, da hun med perfekt timing og charme leverede sin eneste replik ”Fuck”. Samtidig fremstår Sofie Jo Kaufmanas og Niclas Vessel Kølpins som tro kopier af film-Stella og film-Knud. Det samme gør sig gældende for Sonny (Stanley Bakar), Mulle (Ulla Vejby) og adoptionsdamen (Malou Takibo), hvis levering af replikker, kropssprog og mimik også er meget lig de oprindelige karakterer. Men hey, if it ain’t broken?

Anderledes forholder det sig dog med Lizzie (Lise Lauenblad), som har fået et væsentligt nøk op på irritations-skalaen, og hun er desværre blevet for karikeret. Det skyldes ikke mindst hendes vilde udbrud, da hun skælder Niller ud, efter at adoptionsdamen har været på hjemmebesøg. Her får hun et flip, der er så overdrevet, at det bliver for utroværdigt.

Sus (Merete Mærkedahl) og Niller (Magnus Haugaard) fremstår også en smule anderledes i musicalen, og det lader til, at de to hovedrolleindehavere har taget sig lidt mere frihed til at gøre rollerne til deres egne. Deres udgaver af Niller og Sus fungerer heldigvis supergodt, og kemien mellem de to skuespillere er så god, at den går lige i hjertet. Det er imponerende, både fordi de originale filmskuespillere (Sidse Babett Knudsen og Niels Olsen) er så charmerende, at det er nogle store sko, som Mærkedahl og Haugaard skal udfylde. Herudover er scenen også meget stor, og derfor er det ekstra imponerende, at de to formår at skabe en kemi, der føles ægte og intim.

Når det kommer til inkorporeringen af musikken, er jeg dog mindre imponeret. Det er nogle udmærkede numre, og sangerne er dygtige. Det gælder ikke mindst Merete Mærkedahl – wow, sikke en stemme hun har! Desværre er de fleste musiknumre sat ind mellem handlingens egentlige scener, og de kommer derfor til at føles som pausenumre. Det er en skam, for når sangene indgår som del af scenerne, fungerer det faktisk som en god måde at føre stykkets handling fremad.
At selve musikdelen ikke rigtig fungerede for mig, bidrog til, at jeg gennem det meste af musicalen sad med følelsen af, at jeg lige så godt kunne have set filmen. Det skyldes ikke mindst, at jeg oplevede, at forestillingen langt hen ad vejen var en kopi af filmen. Jeg savnede en smule originalitet i opsætningen.

Silas Holsts iscenesættelse er relativt fin ud fra udgangspunktet. Det kunne have været en fordel, hvis man ikke havde fulgt det oprindelige manuskript helt så nøje. For hvis det ikke blot skal handle om at høste penge på en allerede eksisterende klassiker, så er det for mig at se nødvendigt med noget nyt, der gør fortællingen relevant – og dét mangler. Det er en skam, for jeg tror egentlig, at man med relativt enkle greb kunne have tilføjet et par nutidige kulturelle referencer til fortællingen. For eksempel kunne Lizzie have skældt Niller ud og anklaget ham for at give hende mental load, fordi hun oplever, at hun er den eneste, der gør en indsats for, at de kan adoptere et barn. Hun ville have bevaret sin irriterende facon, men om ikke andet ville vi som publikum kunne få en moderne forståelse for, hvorfor hun er på denne måde.
Til trods for disse mangler sad jeg alligevel med et stort smil på læben gennem det meste af stykket. Så hvis du har lyst til lidt 90’er-nostalgi og et godt grin, kan du roligt tage ind og se ”Den eneste ene”.
One and Only Musicals
Tivoli, Koncertsalen, Vesterbrogade 3, 1630 København V
Spilleperiode: 26. februar-11. april 2026
Forestillingen spiller herefter i Musikteatret Holstebro i perioden 15.-26. april 2026 og i Vejle Musikteater i perioden 30. april-3. maj 2026
Set den 26. februar 2026
Fotos: Miklos Szabo
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://oneandonlymusicals.dk/shows/musicals/den-eneste-ene
Medvirkende: Merete Mærkedahl, Magnus Haugaard, Sofie Jo Kaufmanas, Niclas Vessel Kølpin, Stanley Bakar, Lise Lauenblad, Malou Takibo, Ssanyu Lukenge Khorsand-Jamal, Alisha Rashidah Andersen, Awa Lykke Ndiaye, Savannah Del Carmen Ngabo, Thabi Rosa Christiansen Ipsen m.fl.
Manuskript: Susanne Bier og Kim Fupz Aakeson
Musik: Jesper Winge Leisner og Thomas Helmig
Iscenesættelse: Silas Holst
Kapelmester: Joakim Pedersen
Koreografi: Tone Reumert
Scenografi og kostumedesign: Camilla Bjørnvad
Lysdesign: Mathias Hersland
Lyddesign: Tim Høyer
Executive Producer: Susanne Bier
Varighed: Ca. 2 timer og 30 min inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod


