Anmeldelse: Den indbildt syge, Odd Fellow Palæets Have (Grønnegårds Teatret)
Af Christian Skovgaard Hansen
Sommer er – oftest – ensbetydende med sommer, sol og ikke mindst sommerteater under åben himmel, og i år er ingen undtagelse. Grønnegårds Teatret er tilbage i Odd Fellow Palæets Have, og årets forestilling er Molières komedie Den indbildt syge (1673). Det blev hans sidste forestilling, og han spillede selv hovedrollen som Argan. Han var syg af tuberkulose, og ved den fjerde opførsel blev han dårlig og døde kort efter.
Rigmanden Argan er egentlig ganske frisk og rørig. Men han er også indbildt syg, og han er bange for at dø. Det er en del af hans identitet og hverdag. Han er derfor afhængig af sin daglige behandling og alskens medikamenter, miksturer og lavementer – selvom al fornuft viser, at han ikke har brug for dem. Lægerne og apotekerne udnytter denne hypokonders afhængig, når de udskriver diverse ”mirakelkure”, som han betaler dyrt for. Samtidig udnytter hans nye hustru denne sygelige trang, alt imens hun lægger planer om at stjæle hans store formue.
Hans to døtre kæmper for kærligheden, men de er underlagt farens hypokondri. Han ønsker, at den ældste datter, Angélique, skal giftes med en læge, Thomas Diaforius, der er søn af en anden læge og i øvrigt nevø til Argans nuværende læge, doktor Purgon – for så er der jo direkte adgang til behandling. Problemet er blot, at datteren er forelsket i en anden, og hun har en stærk selvstændighed og vilje. Argans tjener Toinette er på datterens side, og selvom hun også er underlagt hans luner, kæmper hun for datterens ret til egen kærlighed, og hun giver Argan modspil.
Angsten for at dø og hypokondri møder her kærlighed og selvstændig i Molières komedie. Argan kan ikke sejre over kærligheden, men han finder alligevel en – alternativ – vej til behandling…
Instruktør Charlotte Munksø har sammen med Trine Wisbech bearbejdet Molières originale tekst. Der er tale om en komedie, og vi griner også – og vi adlyder bestemt ikke Argans ordre om at se den anden vej, når han sætter sig på potten. Dét er på samme tid morsomt, men også ganske ulækkert, når natpotten kommer frem. Men generelt mangler der lidt af den bitre og egentlig nedværdigende fortælling, som Molière vil fortælle os om menneskets natur.
Det lykkedes desværre ikke helt at gøre fortællingen nærværende eller tænksom for os. Vi griner – men hvorfor? Molières sarkasme er der, men den er lidt for svag, og den drukner for meget i komikken, der også bliver lidt for fækal. Mindre kan gøre det – vi har fattet pointen, og det ville være så meget mere raffineret, hvis vi ikke hele tiden skal konfronteres med det.
Når denne version af Den indbildt syge alligevel bliver en god eftermiddag, skyldes det særligt de gode skuespilpræstationer. Olaf Johannesen spiller hovedrollen til perfektion. Han er både stærk og ganske rørig, når det skal være, men han er samtidig svag og selvoptaget, når han ikke vil indse fornuften, og Johannesen mestrer hele skalaen. Vi ved, at han ikke fejler noget. Det gør Argan egentlig også selv – han vil bare ikke indse det. Det er virkningsfuldt, når han hele tiden beder som sin stok, trods det at han ganske ubesværet løber rundt, og når han mener, at han er nødt til hele tiden at være i nærheden af potten, så han kan tjekke helbredstilstanden. Det er fantastisk vittigt og samtidig ganske vanvittigt.
Ann Eleonora Jørgensen er stærk og listig som Toinette, og hun giver raffineret Argan tilpas modspil, når hun mistror hans sygdomshistorik. Andrea Øst Birkkjær som Angélique – og hendes lillesøster – har ben i næsen, ligesom Camilla Lau som Argans hustru er lumsk og kløgtig. Resten af holdet, Mikkel Arndt, Nicolai Jørgensen, Steen Stig Lommer og Tryggvi Sæberg Björnsson, leverer også fine præstationer.
Det hele foregår i Laura Løwes fine scenografi. Hun er ifølge programmet inspireret af auditoriet i (det nuværende) Medicinsk Museion. Anatomisk teater var netop det lokale, hvor datidens lægekundskab udførte offentlige dissektioner og operationer, mens publikum kan følge med fra auditoriets rækker. Det er smukt, og det er derfor ganske passende til handlingen. Den klassiske stol er her udskiftet med en lægebriks.
Til gengæld er det også lettere statisk, da al ind- og udgang og fremdrift i handlingen stort set må ske gennem de tre dobbeltdøre øverst oppe. Så lige så smuk scenografien er, ligeså begrænsende bliver den desværre også i praksis. Hendes kostumer fortjener også ros, selvom Argans natkjole med visse efterladenskaber måske bliver lidt for meget.
Denne version af Den indbildt syge har sine svagheder, og (ny)fortolkningen er ikke helt stærk. Vi lades dog ikke i stikken, og selvom vi morer os, forstår vi også den underliggende sarkasme og bitterhed, om end den desværre træder noget i baggrunden. Det hele vejes dog op af et velspillende skuespilhold med en veloplagt og fantastisk Olaf Johannesen i spidsen som Argan. Bed derfor alligevel trygt vejrguderne om godt vejr og tag i Odd Fellow Palæets Have.
Grønnegårds Teatret
Odd Fellow Palæets Have, Bredgade 28, 1260 København K
Spilleperiode: 26. juni-24. august 2025
Set den 29. juni 2025
Fotos: Bjarne Stæhr
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://groennegaard.dk/forestillinger/den-indbildt-syge
Medvirkende: Olaf Johannessen, Ann Eleonora Jørgensen, Andrea Øst Birkkjær, Nicolai Jørgensen, Mikkel Arndt, Camilla Lau, Tryggvi Sæberg Björnsson og Steen Stig Lommer
Af: Molière
Tekstbearbejdelse: Trine Wisbech og Charlotte Munksø
Iscenesættelse: Charlotte Munksø
Scenografi og kostumer: Laura Løwe
Soundscape: Charlotte Munksø og Marianne Sørensen
Sangarrangement og indstudering: Marianne Sørensen
Varighed: Ca. 1 time og 35 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod