Anmeldelse: Den lille prins, Tivoli (Trio Con Brio Copenhagen)

Anmeldelse: Den lille prins, Tivoli (Trio Con Brio Copenhagen)

Af Christian Skovgaard Hansen

Trio Con Brio Copenhagen og Søren Sætter-Lassen er tilbage med deres koncertfortælling Den lille prins.

De fleste kender historien. Den lille prins bygger på børnebogen af samme navn fra 1943 af den franske forfatter og pilot Antoine de Saint-Exupéry, der døde under Anden Verdenskrig i 1944. Barnet, den lille prins, møder i ørkenen piloten, der er nødlandet her. Piloten er fortæller i historien, hvor han hører prinsens fantastiske historie. Den lille prins, der kommer fra asteroiden B612, forlader sin elskede og sårbare rose for at drage ud på en dannelsesrejse rundt i universet.

På denne rejse møder han mange særprægede voksne, og han forundres gang på gang over deres handlinger, hvilket gør, at han konkluderer, at de voksne er mærkelige. Herudover møder han en række andre væsener, f.eks. en ræv, der gerne vil være tam, og som belærer den lille prins om, at man har et ansvar for det, som du har gjort tamt, og at venner ikke nødvendigvis kan tages for givet.

Det er godt nok en børnebog. Men den er også meget mere end det, og det er ikke uden grund, at den er oversat til mange sprog, og at den både er omsat til både til andre formater. Fortællingen er tidløs, og den rummer en livsklogskab, som også voksne kan lære noget af. Udover den fine fortælling, fortæller den også os voksne, at fantasien stadig er vigtig, og at vi ikke skal blive alt for mærkelige!

Mette Borg har fornemt bearbejdet historien til scenen. Søren Sætter-Lassen står for oplæsningen af historien, og han evner både at skabe de rette billeder fra historien, og han sørger for, at poesien og eftertænksomheden er intakt. Med et væld af detaljer, stemmer og følelser formår Sætter-Lassen fantastisk at fortælle historien i et afbalanceret tempo. Hans fortælling er på en og samme tid tilpas rolig, men samtidig energisk og spændstig. Gid alle historiefortællinger var sådan.

Historien er her blevet en musikforestilling, hvor den anerkendte trio Trio Con Brio Copenhagen leverer et lige så perfekt lydtæppe. De perspektiverer historien med værker fra den klassiske musik, som de har udvalgt tilpas til historien. Forestillingen er gennemmusikalsk, og det klæder historien. Trioen bestående af Soo-Jin Hong på violin, Soo-Kyung Hong på cello og Jens Elvekjær på klaver – suppleret af et par andre lydbilleder – leverer selv musikken, hvilket sker til perfektion og med den rette lune.

Den lille prins er i sig selv en fantastisk og livsklog fortælling. Men i denne version får den tilsat til ekstra dimension. Hver især er Trio Con Brio Copenhagen og Søren Sætter-Lassen fantastisk, men sammen går historie, fortæller og musik går op i en højere enhed til en smuk oplevelse, og alle går hjem fra teatersalens mørke med kloge tanker. Der er derfor al mulig grund til at fange den et sted på den nye turné, som forestillingen drager ud på i efteråret.

Trio con Brio Copenhagen

Tivoli, Glassalen, Vesterbrogade 3, 1630 København V

Spilleperiode: På turné rundt i landet

Se https://www.trioconbrio.dk/schedule/

Set den 21. august 2023

Foto: Camilla Winther

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.tivoli.dk/da/kultur-og-program/sommerklassisk/2023/den-lille-prins-med-trio-con-brio

og

Medvirkende: Trio con Brio (Soo-Jin Hong, violin, Soo-Kyung Hong, cello og Jens Elvekjær, klaver) og Søren Sætter-Lassen, skuespiller

Tekstforfatter: Antoine de Saint-Exupéry, bearbejdet af Mette Borg
Varighed: Ca. 1 time og 40 minutter inkl. pause

Musik

Schumann: Fra Kinderszenen op. 15 for klaver
Schumann: Blumenstück op. 19 for klaver (uddrag)
Boulanger: Fra Tre stykker for cello og klaver – 1. sats: Moderato
Prokofiev: Fra Romeo og Julie arr. for klavertrio af Trio con Brio Copenhagen – Montagues og Capulets (uddrag)
Prokofiev: Fra Romeo og Julie, arr. for klavertrio af Trio con Brio Copenhagen
Saint-Saëns: Fra Dyrenes Karneval, arr. for violin og cello
Ravel: Fra Violinsonate nr. 2 – 3. sats: Perpetuum mobile
Ravel: Pavane for en afdød prinsesse, arr. for klavertrio af Trio con Brio Copenhagen (uddrag)

PAUSE

Sørensen: Fra Phantasmagoria for klavertrio – 2. sats: Misterioso e dolce
Schumann: Blumenstück op. 19 for klaver (uddrag)
Ravel: Fra Min gåsemors fortællinger for firhændigt klaver
Pärt: Spiegel: Im Spiegel for cello og klaver (uddrag)
Brahms: Fra Klavertrio op. 87 – 3. sats: Scherzo. Presto (uddrag)
Messiaen: Fra Kvartet til tidens ende

Koncerten henvender sig til børn fra 8 år.

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *