Anmeldelse: Den stundesløse, Odense Teater
Af Line Rolighed
Har du en stund ledig, så bør du tage i Odense Teater og se Holbergs komedie Den stundesløse. Godt nok er den skrevet i 1726, men dens pointe er lige så relevant i dag, hvor vi ikke har fået mindre travlt, tværtimod, og de fleste nok godt kan bruge en humoristisk reminder om, at tage den lidt med ro.
At være stundesløs betyder oversat til moderne dansk ikke at have en stund ledig; en oplevelse som de fleste i dag nok kan nikke genkendende til. I komedien, Den stundesløse, er det dog en konstant tilstand for den travle hr. Vielgeschrei, som er så optaget af sin egen travlhed, at alle andre må vente. Det ender selvfølgelig med at give problemer for ham, at han har så travlt med at have travlt, for det gør ham så fortravlet, at han faktisk slet ikke opdager, at resten af karaktererne i stykket, anført af tjenerinden, Pernille, har travlt med at snøre ham til at gifte sin datter bort til den, i hans øjne, forkerte bejler.
Karaktererne i stykket er så karikerede, at vi griner af dem, samtidig med at vi genkender oplevelser og dele af os selv i dem. Lige fra de uduelige skriverkarle, som Vielgeschrei selvfølgelig har for travlt til at lære navnene på, til den overmodne stuepige, Magdalone, som bare gerne vil have sig en mand, og den fortvivlede unge bejler, Leander, der vil gøre hvad som helst, for at kunne sig med Vielgeschreis datter, og derfor ender med at tage både gode og dårlige råd fra stykkets joker, Oldfuxen, som kendere af andre Holberg stykker måske vil kunne genkende.
Det kræver dog ikke forhåndskendskab til Ludvig Holbergs værker at forstå og få gode grin med fra komedien. I instruktør Kamilla Bach Mortensensiscenesættelse af Den stundesløse får publikum nemlig hjælp undervejs til at forstå nogle af de Holbergske elementer, som fx rollen Oldfux, udtrykket stundesløs, og den samtid stykket er skrevet, og hvorfor der for eksempel tales en del tysk i stykket.
Bearbejdelsen af Thor Bjørn Krebs bringer Holberg ind i nutiden, og nutiden ind i Holberg. Det gør det til en forestilling som kan ses af både et ungt og et ældre publikum. Rundt om i teatersalen kunne man under forestillingen høre beviset på det, for der hørtes latter fra alle rækkerne.
Latteren skyldtes blandt andet, at der i denne opsætning af Den stundesløse er fundet en god balance i at fastholde den oprindelige tekst og tanke, og samtidig hive den ind i nutiden ved fx at inddrage referencer til TikTok og forslaget om afskaffelse af Store Bededag. Men det skyldtes også en velfungerende, dynamisk scenografi, der med trappe opsætning formår at udnytte scenerummet i højden såvel som i dybden med de mange døre, som karaktererne styrter ind og ud af. Sammenlagt med skuespil i høj kvalitet, er man som publikum godt underholdt.
Pointen med komedien fanger man som publikum ret hurtigt. Vielgeschrei har for travlt, og det går ud over både ham selv og andre. Netop den pointe tvinger også forestillingen til at foregå i et accelereret tempo lige lidt for længe før pausen falder, og dermed æder pointen faktisk ind i publikums virkelighed også.
Til dels er det nok en effekt af, at stykkets tre akter dikterer en skæv fordeling af stykkets indhold, men der er ingen tvivl om, at selvom man som publikum har brug for pusterummet, da pausen lyder, så glæder man sig stadig til at komme tilbage i salen, for at se hvordan det hele ender for Vielgeschrei, Pernille og de andre.
Christine Gjerulff er i rollen som Pernille helt uundværlig. Det er hende, som dirigerer komediens plot med en ro og omhyggelighed, som står i skærende kontrast til Vilgeschreis maniske, høje tempo. Benjamin Kitter, der spiller Vilgeschrei, fortjener i den forbindelse også stor ros, for at holde det høje tempo stykket igennem, og for at leve sig ind i rollen med alt fra strittende hår, bekymret panderynken og kasten med armene, og formår at udtrykke rastløshed og frustration i rå form.
Men har hr. Vielgeschrei så lært noget? Det må du selv tage i Odense Teater for at finde ud af. Her har du god mulighed for at kunne grine både af de skønne karaktere i stykket, men i virkeligheden også af dig selv og tidens tidstyranni, som er mindst ligeså relevant nu, som da Holberg skrev stykket for 300 år siden.
Odense Teater, Store scene, Jernbanegade 21, 5000 Odense C
Spilleperiode: 2. februar-11. marts 2021
Set den 7. februar 2023
Fotos: Emilia Therese
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://www.odenseteater.dk/oplevelser/forestillinger/2022-2023/den-stundeslose/
Medvirkende: Benjamin Kitter, Laura Skjoldborg, Malene Melsen, Klaus T. Søndergaard, Kristoffer Helmuth, Claus Riis Østergaard, Frank Thiel, Helene Hasseriis Holten, Lukas Lykke, Anders Skov Madsen og Christine Gjerulff
Manuskript: Ludvig Holberg
Bearbejdelse: Thor Bjørn Krebs
Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen
Scenografi og kostumer: Johanne Eggert
Lysdesign: Simon Holmgreen
Lyddesign: Kim Malmose
Komponist: Hal Parfitt Murray
Koreograf: Peter Friis
Varighed: Ca. 2 timer og 15 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram: