Anmeldelse: Tryllefløjten, Musikhuset Aarhus (Den Jyske Opera) (+ turné)

Af Freya Quvang

Tryllefløjten er et eventyrdrama om det gode, det onde, lyset og dets sejr over mørket. Den klassiske opera, eller Singspiel, som det originalt set blev kaldt, har i højsædet at finde vej i en kaotisk verden. En morale, der altid har været i fokus, men som også er evindeligt væsentlig.

Selve musikken i stykket er komponeret af den overalt kendte Wolfgang Amadeus Mozart, og operaens libretto er originalt skrevet af Emanuel Schikaneder, der drev Freihaus-Theatre auf der Wieden, hvor stykket første gang blev opført i 1791. Dette tidløse Singspiel er siden sin premiere blevet reproduceret et utal af gange. Denne gang af Den Jyske Opera, som har søgt at modernisere, hvis ikke disneyfisere, Tryllefløjten i håbet om at gøre den tilgængelig for alle generationer – især for det yngre segment. Taget målgruppen i betragtning er dette dramaturgiske valg ingen overraskelse, og selvom stykket ikke vil falde i alles smag, så har det uden tvivl åbnet operagenren for en større del af befolkningen, der ellers ikke ville være taget i teatret for at se en 232 år gammel forestilling.

Aarhus Symfoniorkester, dirigeret af Christopher Lichtenstein, spiller som altid til perfektion. Forestillingen giver anledning til et omskifteligt fokuspunkt. Er man ikke så meget til mytiske væsner, onde dronninger og prinsen på den hvide hest, kan man i stedet svinde hen i fortryllende musik. Og ifølge stykkets dramaturg Camilla Hübbe er netop dette hensigten, fordi det åbner stykket for en bredere målgruppe. Der er både noget for de eventyrlystne og operaentusiasterne.

Hübbe har ydermere skåret i den originale fortælling. Kommercielt set er dette et klogt træk, givet at mange yngre ikke har tålmodigheden til at sidde gennem så langt et stykke, og mange voksne måske ikke har tiden til det. Dramatisk set, vil der naturligvis være dele af den originale fortælling, som ikke kommer lige så dybdegående til værks. Har man kendskab til Tryllefløjten på forhånd, forekommer dette en kende ærgerligt, idet man derved ikke får alle detaljer med, men for en førstegangslytter af opera, gør det ikke store. Den overordnede historie overlever trods sine beskæringer.

For bedst at skildre de enkelte karakterer i Tryllefløjten, komponerede Mozart i tidernes morgen forskellige typer musik til dem hver især. Bevidst eller ej er denne varierende musik med til at lade publikum danne et billede af stykkets personligheder. For at skildre Papageno og Papagena, spillet af henholdsvis Leif Jone Ølberg og Cassandra Lemoine, spiller orkestret op til uprætentiøse og folkelige melodier. Kløgtigt og troværdigt leverer denne yndige symbiose deres partitur. Desuden velspillet og tydeligt iøjnefaldende for de mange børn til stede.

Som dramatisk kontrast til Papageno og Papagena, står nattens dronning, som i denne udgave spilles af Nina Sveistrup Clausen. Denne karakter rummer en kompositorisk sværhedsgrad så enorm, at den i mange operakredse er kendt som en af de sværeste roller, der nogensinde er komponeret. Med sine mange intervalspring og hurtige koloratur formår denne smukke og mystiske dronning at efterlade publikum med kæben i gulvet og nakken trukket så langt mod scenekanten, at det halve kunne være nok. Nattens dronning når toner, som jeg ikke troede var fysisk muligt for stemmebåndet.

Disse tre karakterer yder i samspil med Jonathan Koppel som Tamino, Simone Lichtenstein som Pamina og stykkets resterende roller, en imponerende indsats og efterlader publikum med en positiv indsigt i operaverdenen.

Selvom muligheden for omskifteligt fokus er præsent, er der i produktionen af kostumer og iscenesættelse gjort lige lovligt meget for at fange øjet. Det må ikke underkendes, at både kostumedesign og scenografi er visuelt æstetisk, hvis ikke flamboyant, men i samklang med det meget moderniserede manuskript, forekommer hele forestillingen mere som en komedie end et drama.

Tryllefløjten er et drama med komiske bemærkninger inkorporeret, ikke omvendt. Hele oplevelsen føles som en disneyfikation af en klassisk opera. Dette er ikke nødvendigvis en dårlig ting, idet Disney i den grad har sat sit præg på verdenshistorien, men om det er smageligt i operahensigter, er tvivlsomt. Ikke desto mindre lykkes Den Jyske Opera med sit projekt, idet de fanger betydeligt flere børn og unge end den originale Tryllefløjten sandsynligvis havde gjort.

Når alt dette er sagt, må man også huske på, at man får akkurat det, som stykket udgiver sig for at være. En forkortet udgave af Tryllefløjten, der ”ikke er længere end en god børnefilm.” Stykket egner sig i allerhøjeste grad til et ungt publikum, fulgt i hænderne af deres forældre, fordi de ikke er gamle nok til at se stykket alene. Denne ”age appropriated” udgave af Tryllefløjten har noget at byde både de små og store; en sjov fortælling med fjollede karakterer for de små og en tidløs og sanselig komposition for de store. Forestillingen er mere end noget andet (børne)familievenlig, og denne version af Tryllefløjen er klart en fornuftig indgangsvinkel til at introducere sine børn eller mindre søskende for opera og klassisk musik.

Den Jyske Opera

Musikhuset Aarhus, Store sal, Thomas Jensens Allé 2, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 2., 3., 4., 10., 11. februar 2023

Herefter er forestillingen på turné rundt i landet i perioden 15. februar-17. marts 2023 (se spillesteder i link nedenfor)

Set den 3. februar 2023

Fotos: Anders Bach

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://jyske-opera.dk/kalender/tryllefl%C3%B8jten#readmore

Medvirkende: Jonathan Koppel, Simone Lichtenstein, Leif Jone Ølberg, Nina Sveistrup Clausen, Cassandra Lemoine, Steffen Bruun, Christian Damgaard og Søren Ruby

Dramatiker: Camilla Hübbe

Instruktør: Dominik Wilgenbus
Lysdesign: Ib Asp

Dirigent: Christopher Lichtenstein

Musik: Aarhus Symfoniorkester (denne aften – forskellige symfoniorkestre rundt om i landet)

Kostumedesign: Sandra Münchow

Scenograf: Peter Engel

Varighed: Ca. 1 time og 45 min. inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod