Anmeldelse: Det mørkeblå, Bådteatret (Heavensky Productions)

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 17. april 2026

Af Christian Skovgaard Hansen

Livet går ikke altid, som man venter det, og alle vil på et eller andet tidspunkt møde sorgen. Sorgens farve er traditionelt sort. Men sorgen kan også have andre farve, og den behøves ikke altid være helt så dyb og mørk som man traditionelt forbinder med den sorte farve. Der kan dog også være lys, lidt varme og ikke mindst håb i sorgen, så Heavensky Production kalder i stedet deres forestilling, der netop nu spiller på Bådteatret, for Det mørkeblå efter den farve, som sorgen i deres fremstilling har.

Forestillingen er en smuk og poetisk cabaret, der italesætter sorgen for os gennem ord, sang og musik. Vi er vidner til sorgens mange ansigter og årsager, som præsenteres for os gennem både sårbarhed, men også humor og nærvær i en række genkendelige situationer. Vi lærer både at forstå og at se fremtid, men samtidig uden at glemme.

Teksten er sammensat af forskellige små tekster og hverdagssituationer skrevet af Anja Ohlsen, Sebastian Just, Michael Skytte, Priscar Njeri, Anders Budde og Kjøllmoen/Vedel. De viser os, at der naturligvis findes den grusomme sorg, når de store situationer, som f.eks. døden, rammer os, men der findes også hverdagens små sorgfulde øjeblikke, hvor verdenen og livet går os imod, f.eks. ensomhed eller et knust hjerte.

Vi oplever menneskets vidt forskellige sorgsituationer. Der er ingen decideret handling, men vi oplever situationerne som en bred collage af skæbnefortællingerne. Der er ensomhed og modløshed, men der er også samstemmighed. Samtidig italesætter teksterne klichéerne som ”Kan vi gøre noget?”,”Jeg kondolerer” og den slags. De er tit sagt i den bedste mening, men lige så ofte er de indholdsløse.

De tre medvirkende, Amalie Dollerup, Line Staun Jensen og Martin Bo Lindsten, er vidt forskellige i både stemme og udtryk. De komplementerer hinanden godt både sammen og hver for sig, hvor de nænsomt og gribende viser os sorgens mange ansigter.

Fortællingerne er akkompagneret af musik og sange med tekster af Line Staun Jensen, og det som er korrangeret af Jacob Damsgaard Ditlev. Musikken og sangene giver nogle pusterum, og de giver en poetisk tilgang og en ekstra refleksion af spændingsfeltet mellem glæde og sorg og i rejsen gennem sorgfølelsen, så det ”kun” er en forbigående følelse.

Det hele foregår i Sebastian Justs enkle, men virkningsfulde scenografi og lysdesign. På bagvæggen sidder et stort ur, hvor tiden går baglæns, så tiden bliver en abstrakt størrelse. Vi ved, at vi nok skal overkomme sorgen og komme hele ud på den anden side, men vi ved også, at det er ganske individuelt, hvornår vi rent faktisk kommer ud på den anden side. Resten af scenografien er mest bygget op om to stationsbænke, en ditto skraldespand og en rejsebagage. Det kan både være med til at illustrere både en ventesal, hvor vi venter på sorg og på glæde, men også på vores rejse gennem følelsernes vold, når det hele arrangeres som enten en ventesal eller som en togkupé, hvor vi er nødt til at se hinanden og ikke mindst sorgen i øjnene.

Michael Skytte har enkelt iscenesat forestillingens behandling af sorg og rejse gennem at overleve sorgen. Iscenesættelsen bliver aldrig selvmedlidende, men den balancerer mellem sorgen og glæden, og den viser os, at der er en vej ud af sorgen. Meget kan klares ved at smide det i skraldespanden, så livet igen er levende, mens noget naturligt kræver lidt større bearbejdelse.

Emnerne i Det mørkeblå er alvorlige, og emnerne sætter sig i os i både sjæl og hoved. Cabareten viser os, at der heldigvis er lys i mørket, når vi stiger op fra sorgen – og Bådteatrets – mørke.

Heavensky Productions

Bådteatret, Nyhavn 16 Z, 1051 København K

Spilleperiode: 10.-26. april 2026

Set den 11. april 2026

Fotos: Johan Klitgård

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: