Anmeldelse: Dig og mig ved daggry, Teater Nordkraft (virtuelt)

Anmeldelse: Dig og mig ved daggry, Teater Nordkraft (virtuelt)

Af Sanne Halkjær Hebsgaard

I Aalborg bor Louise og Liam. Louise bor i et pænt hjem i Hasseris med sine forældre, og Liam bor i en lille lejlighed med sin far og lillebror. Alligevel mødes de to unge mennesker i Aalborgs natteliv, og dette møde er altafgørende for deres fremtid. Det gøres hurtigt klart, at de er soulmates og skal tilbringe resten af deres liv sammen. Bogstavligt talt.

Forestillingen Dig og mig ved daggry er baseret på bogen af selvsamme navn. Bogen udkom tilbage i 2013, og er især blevet læst af mange unge danskere. I Dig og mig ved daggry bliver man præsenteret for en gribende og tragisk kærlighedshistorie, hvor livsglæde og livssmerte kommer til udtryk.

Dig og mig ved daggry er den første forestilling Teater Nordkraft satte op som ensembleteater. Under første nedluning, i corona-pandemien, blev forestillingen så filmet, så man nu har mulighed for at se forestillingen hjemme fra sin egen stue. Forestillingen er optaget på platformen Zoom, og det har sin charme. Eftersom forestillingen er filmet på Zoom på forhånd, er lyden til tider forsinket, og billedet fryser samtidigt også til tider. Til gengæld forstår man stadig helheden, og efter kort tid ligger man ikke mærke til det længere.

Til gengæld fungerer det supergodt, at forestillingen er filmet på skuespillernes egne computere og rundt i deres egne hjem. I takt med at meget kontakt i dag foregår på Zoom, Teams, FaceTime etc., så giver det god mening, at forestillingen filmes på selvsamme måde. Det giver en intensitet og nærhed på en helt anden måde, end når en forestilling spilles som normalt.

Selvom skuespillerne i denne version af Dig og mig ved daggry ikke alle er fysisk sammen, så føles det stadig sådan, når man som publikum ser forestillingen. De fungerer fantastisk sammen, og de komplimenterer hinanden supergodt. Og nu hvor scenografien ikke er stor og opfindsom, som i den oprindelige version af Dig og mig ved daggry, så fylder skuespillerne det ”hul” ud. Skuespillernes kameraføring og dybder de kan lave i billederne, skaber også en interesse, og er en kontrast til teater, som vi kender det. Man kommer på denne måde helt tæt på.

Især Jela Natius Abildgaard, der spiller Louise, fanger min opmærksomhed. Hun formidler virkeligt fint den unge Louise. Jela Natius Abildgaard kommer helt ind i kernen på Louise, og får helt fat i alle de følelser, Louise oplever i sin udvikling. Den voldsomme forelskelse, frygten og skylden. Flere gange giver det et sug i maven, når Jela Natius Abildgaard helt intenst leverer de forskellige situationer spot on.

På den anden side af Jela Natius Abildgaard sidder Alexander Clement. Han spiller Liam, Louises kæreste. Liam gennemgår en helt utrolig udvikling undervejs i forestillingen. Både med sin kærlighed til Louise, men også den kriminelle løbebane han får. Det er en gribende udvikling, som Alexander Clement altså fremfører overbevisende. Han skifter både fra at være helt ekstatisk til senere at være helt nede i kuldkælderen. Det er nogle store skift, som han får sikker i hus.

Jarque Lauritsen spiller både Louises far Gorm, og Liams far Ian. Dét, at han spiller to roller, forstyrrer faktisk ikke fortællingen. Begge fædre bliver fremstillet på hver deres måde, og man bliver som publikum slet ikke i tvivl, om det er Gorm eller Ian, som man betragter på sin skærm. Og det er ikke kun Jarque Lauritsen, som spiller to roller i forestillingen, det gør Lærke Schærff Engelbrecht og Petrine Agger også. De formår begge, ligesom Jarque Lauritsen, at gøre begge karakterer naturlige og overbevisende. De har nemlig den ”udfordring”, at de både skal spille kvinde og mand. Det gør det selvfølgelig nemmere, at kende forskel på karaktererne, men ud over det fremfører de dem bare virkeligt godt og helt igennem overbevisende.

Et tema der gennemgår forestillingen, er det kollektive selvmord, som Louise og Liam begår sammen. Det er barskt, men fremstillet på en meget fin måde. Ligesom i bogen, er forestillingen opbygget, efter de to fortællerspor der er: Tilbageblikket på de sidste par år, der ledte op til Louises og Liams selvmord, og nutiden, hvor Louises og Liams forældre skal leve med den sorg, der nu følger med. Selvmordet romantiseres ikke, men der er heller ingen løftede pegefingre.

Efter forestillingen er der mulighed for en Artist Talk med et par af skuespillerne. Her er det muligt at stille skuespillerne spørgsmål til selve forestillingen, og den proces der har stået bag. Det er en god beslutning. Både fordi det er nogle barske ting, der bliver vendt i forestillingen, men også fordi man som publikum får lov til at komme helt tæt på processen og skuespillerne.

Dig og mig ved daggry er virkelig relevant, og den sætter med garanti tankerne i gang hos publikum. Og selvom man ikke lige pt kan se forestillingen i levende live, får man i den grad stadig noget ud af at se den på skærmen. Det føles nemlig stadigvæk ægte og intimt. Og når forestillingen er slut, sidder man som publikum med en klump i halsen, og langsomt bearbejder forestillingen og dens budskab. Den er barsk, men yderst relevant.

Teater Nordkraft (virtuelt)

Spilleperiode: 18. marts-22. april 2021

Set den 25. marts 2021

Fotos: Louise Dybbro (fra den fysiske forestilling)

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Jela Natius Abildgaard, Alexander Clement, Lærke Schjærff Engelbrecht, Petrine Agger og Jacque Lauritsen

Dramatisering og iscenesættelse: Minna Johannesson

Varighed: Ca. 2 timer og 30 minutter inkl. 20 minutters pause med mulighed for Artist Talk efterfølgende

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *