Anmeldelse: Disintegration, Inkognito
Af Amalie Sloth de Fine Licht
Hvorfor skal alt handle om sex? Hvorfor skal alt handle om køn? Det er nogle af de spørgsmål, som Inkognito bestående af Ea Melissa og Casper Mohr stiller publikum i deres fysiske teaterperformance ’Disintegration’.
I ’Disintegration’ møder vi de to karakterer Mina og Dion, som begge kæmper for at føle sig integreret i deres krop og samfundet omkring dem. De drømmer om en verden, hvor deres medmennesker ikke putter dem i kasser; mand eller kvinde, til mænd eller til kvinder, men hvor de kan have lov til bare at være mennesker.
’Disintegration’ er en forestilling med både moderne dans og tekstsekvenser. Da Inkognito skal turnere med forestillingen i udlandet til sommer, er stykket på engelsk. Det var desværre til tider svært at høre, hvad der blev sagt, allermest når fysik og energi intensiverede, så mistede spillerne grebet om ordene. Det var måske derfor, at jeg gennem forestilling mest hæftede mig ved de kreative, og ofte poetiske, fysiske sekvenser. Et eksempel på det kunne være, da der af en strømpebuks blev dannet en billedramme. Rammen repræsenterende, i hvert fald for mig, alle de sociale regler, som vi prøver at indrette os efter, men spillerne kravlede her ud af rammen og kiggede på livet udenfor rammen, et liv måske uden skam og fordomme. Et meget fint og poetisk budskab som i sin enkle form havde et stærkt udtryk.
Andre gange, som under en lang børnesekvens, mistede jeg dog fokus, når temaet og retningen i forestillingen forsvandt en smule, og spillerne fortabte sig i børnelege. Tydeligt var det dog, at dette også var et af budskaberne bag ’Disintegration’. Kan vi ikke få lov at lege lidt mere? Være børn lidt længere, hvor alt er tilladt?
Ea og Casper er nogle modige unge mennesker, når de stiller sig frem og viser deres inderste skrøbelighed og deres længsler efter en verden at føle sig rigtig i. Det er hele følelsesregistret, der bliver kastet i hovedet på publikum, med stor energi og engagement.
Jeg ville gerne have haft mere rum til at føle med de to karakterer på scenen, men det blev der ofte ikke helt plads til, fordi følelsesintensiteten var skruet så højt op. Mange af teksterne kunne sagtens have fungeret uden hulken eller råben, og havde måske fremstået mere poetisk og ikke mindst mere forståeligt i udtalen af ordene. Ordene var nemlig rigtig interessante og smukke, og ville godt kunne klare at stå mere rent.
Det er tydeligt, at der er lagt mange tanker og følelser i forestillingen ’Disintegration’ – der er noget på spil. Det er teater af unge – til unge. Det er reflekterende og inderligt, og forestillingen kan anbefales til den unge generation, som lige nu vokser op og prøver at finde sig selv i en verden af udefinerbare krav og forventninger.
Inkognito
Huset KBH, Bastarden, Rådhustræde 13, 1466 København K
Forestillingen er gratis
Spilleperiode: 23. februar og 25. februar 2017
Set den: 23. februar 2017
Foto: Malou Bumbum
Lyst til at reservere en billet? Læs nærmere her:
http://huset-kbh.dk/event/disintegration/
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod