Anmeldelse: DO YOU WANT A FACE IN YOUR NO FACE?, Teaterhuset (Nøgensnegl)

By: Josephine Rued Sørensen
On: 26. maj 2022

Af Josephine Rued Sørensen

DO YOU WANT A FACE IN YOUR NO FACE? er en tværæstetisk, musikalsk performance, som er koncept- og idéudviklet af Iben Damkjær og instrueret af Sofie Kallan. Desuden er stykket et vækstlag-teater, og sidste år vandt konceptet udviklingsprisen i Teaterhusets TeaterBattle.

Stykket er i høj grad inspireret af sneglearten nøgensnegl og den kompleksitet, som arten, ifølge Iben, repræsenterer: ”Nøgensnegle for mig er androgyne væsner, der stimulerer fantasien, fordi deres kroppe, former, logikker og normer ikke kan kategoriseres […] De er dyr, der ligner noget, men er noget andet. De er mere komplekse end hvad vores ord kan manifestere”. Denne inspiration kommer tydeligt til udtryk gennem stykkets interaktive metoder og lydinstallationer. Stykket forsøger desuden at udfordre det talte sprogs betydning og bryde med sociale normer gennem ukonventionelle kommunikationsformer, der inddrager publikums væren i sceneprojektet.

Emma Winding Nordestgaard, som både er stykkets lyddesigner og en aktiv del af stykkets performance, formår i høj grad at skabe en lyd, som understøtter stykkets ønskede effekt af at træde ind i en anden virkelighed. Som en integreret del af stykkets performance, sidder hun i midten af det mørke lokale, på en platform af kunstgræs, og producerer de spacey toner, som skaber rummets fantasifulde og nærmest psykedeliske lydunivers. Blandt mixere, mikrofoner og andet musikgear sidder hun i sin egen verden, iført en beklædning, som får hende til at ligne et udefinerbart væsen. Og netop dette udefinerbare og dyriske udtryk er et gennemgående tema for sceneprojektet. Tanja Møller Jensen og Iben Damkjær, som udfylder de primære roller for stykkets performance, er ligeledes begge udstyret med beklædninger, som på hver deres måde skaber et fabeldyr-lignende udtryk.

I det mørke hjørne bag publikumsrækkerne står Iben Damkjær som et mystisk og afventende væsen. Gående på stylter og krykker, dækket af et stort klæde og iført en hovedbeklædning, som ligner et kryds mellem et havvæsen og en elg, kommer hun forsigtigt og nervøst frem på scenen. Her begynder ”væsenet” med nervøse, dyriske trækninger at se publikum an.

En scene, som drager paralleller til karakteren No-Face fra filmen Spirited Away af Hayao Miyazaki, udspiller sig; et ensomt, ansigtsløst og ordløst væsen, som indtager individer og tilegner sig deres personlige træk, såsom grådighed. I stykket viser associationen sig i væsenets (Ibens) første interaktion med en dame på forreste række, som i høj grad minder om en scene fra filmen. Væsenet tilbyder anstrengt og nervøst en slikkepind til damen. Idet hun tager imod slikkepinden, går væsenet i vild panik og ekstase og skynder sig febrilsk at give damen en hel håndfuld bolsjer mere.

Måske man her kan reflektere over, hvordan denne parallel relaterer sig til stykkets titel. DO YOU WANT A FACE IN YOUR NO FACE? skal det mon forstås som en kritik af det moderne samfund? At vi, ligesom No-Face, alle går ensomme og ansigtsløse rundt og tilegner os hinandens grådige og selviske personlighedstræk uden tanke? Er det mon ment som en lille kærlig øjenåbner for at minde os om, at vi skal have os selv med i verden? Personligt er jeg i hvert fald henrykt over stykkets udtryk og formidling, som i høj grad inviterer til en åben fortolkning. På den måde adskiller stykket sig fra klassiske stykker ved i højere grad at fungere som en interaktiv installation, altså, et kunstværk, frem for et teaterstykke i klassisk forstand. Det er, efter min mening, fedt, når man kan formå at bryde med den fjerde væg og de strukturelle rammer, uden at det bliver for søgt. Det har Nøgensneglene på fin vis formået at gøre.

Tanja Møller Jensen dukker senere frem i stykket, fra det mørke hjørne bag publikumsrækkerne, som et væsen, der ligner et kryds mellem en pindsvin, en gnaver og en snegl. For munden har hun et langt rør med pigge, som hun hvisker igennem og undersøger publikum med. Komisk bliver det, når Iben igen træder frem på scenen som et nyt væsen iført hvidt tyl og et mindre rør med pigge, som hun også hvisker igennem. De to væsener begynder at kommunikere med hinanden gennem rørene og Emma trækker også et rør frem og tager del i ”samtalen”. Selve akten er i sig selv meget simpel, men det komiske element består i, at vi som publikum ingen anelse har om, hvad der bliver ”diskuteret” så at sige.

Også Emil Nygaard, skal fremhæves og roses for sin ageren som stykkets rejseguide og mægler mellem publikum og de andre performere. Han er den første performer, vi som publikum møder, da vi træder ind i rummet. Her guider han os lydløst og høfligt til først at sidde paå gulvet rundt om Emmas platform, for senere at sidde paå de kunstgræs beklædte sæder bag scenen. Gennem stykket sidder han tillige som en del af publikum og følger nøje og nysgerrigt med i, hvad der foregår på scenen. Han fungerer som den røde traå for stykket, idet han også til sidst med sit lydløse kropssprog og varme ansigtsmimik takker publikum for at være kommet og dirigerer os ud af rummet igen.

Det kan være specielt og skrøbeligt, naå man vælger at opføre et stykke som dette, hvor der ikke er et decideret handlingsforløb, hvor der ikke ytres et eneste ord, og hvor tempoet er meget langsomt (givetvis fordi alle væsener skal forestille at være en form for nøgensnegl). Men på trods af stykkets langsomme tempo, som måske til tider bliver en anelse langtrukkent, formåede både Iben, Tanja og Emma at fastholde publikums interesse. For mit vedkommende var det især i kraft af deres utrolig nærværende og intense væren på scenen, som virkede opslugende, fordi det både var absurd og troværdigt på samme tid.

Jeg tog mig selv i flere gange at sidde på kanten af mit sæde for bedre at kunne se, hvad søren der nu skete af bizarre ting – og jeg var bestemt ikke den eneste. For både Tanja og Iben formåede især med deres troværdige, dyriske udtryk og nærværende interaktion med publikum, at fastholde en fascination og nysgerrighed hos publikum. Det var nærmest som at træde ind i en anden virkelighed. Så hvis du trænger til at glemme din egen menneskelige virkelighed for en stund og træde ind i et absurd og syret univers, hvor nøgensnegle styrer slagets gang, og kun fantasien sætter grænser – så tøv ikke med at købe billetter til forestillingen DO YOU WANT A FACE IN YOUR NO FACE? Uanset hvad du synes om stykket, er du garanteret en oplevelse ud over det sædvanlige.

Nøgensnegl

TeaterHuset, VOX, Rådhusstræde 13, 1466 København K

Spilleperiode: 19.-28. maj 2022

Set den 19. maj 2022

Foto/plakat: Jonathan Carl

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.teater-huset.dk/forestillinger

https://billetto.dk/e/do-you-want-a-no-face-in-your-face-billetter-629680

Koncept og idéudvikler: Iben Damkjær

Performere: Emma Winding Nordestgaard, Tanja Møller Jensen og Iben Damkjær

Instruktør: Sofie Kallan

Scenograf og kostumer: Jonathan Carl