Anmeldelse: Vi bygger en vej, Odense Teater

Af Christian Skovgaard Hansen

Vi bygger en vej. Eller gør vi (de)? Det er i hvert fald ikke sådan lige til. Odense Teater har taget hele affæren med Thomas B. Thriges Gade under kærlig behandling. Det tog 7 år at planlægge og 11 år at bygge – og nu er den der ikke mere!

I starten af 1950’erne var Odense i en rivende udvikling, og folk begyndte at være mere mobile, hvilket skabte trafikkaos i midtbyen. Fremtiden var mobil – automobil! Den smalle Nørregade viste sig hurtigt for lille til at kunne klare presset, så man ville lave en ny vej. I sig selv fornuftigt, men forløbet hen mod vejen blev en kende uskønt. Det blev et prestigeprojekt, som nok ikke helt endte med at blive det prestigeprojekt og eftermæle, som man havde håbet…

Vi starter i byrådssalen i 1951. Året, hvor tanken om en firesporet vej gennem byen, fødes. Den er egentlig ganske kort, ”sølle” 650 meter, men den skulle afhjælpe trafikproblemerne i byen – at den så samtidig skiller byen og forringer bymiljøet er en anden sag. Herefter møder vi forskellige odenseanske borgmestre, politikere, udvalgsformænd, stadsingeniører, sekretærer og andet godtfolk, som har været med igennem den lange beslutningsproces.

Herefter går historien sin gang, indtil vejen er anlagt. En vej, som ikke helt blev som forventet eller planlagt. Man lyttede nemlig ikke helt til fagkundskaben. Arkitekten og byplanlæggeren Steen Eiler Rasmussen (morsomt spillet af Klaus T. Søndergaard) rådede til lidt mere end bare anlæggelsen af en vej. Historien slutter i 2014, hvor det besluttes at nedlægge vejen igennem, så man får det åbne byrum tilbage – et byrum, som man kan se, hvis man bevæger sig ud i Odense og ser, hvor vejen var.

Heinrich Christensen har skrevet og iscenesat en overordentlig morsom, men stadig faktakorrekt forestilling, som giver os de helt nødvendige fakta. Satiren og den næste farceagtige stemning fungerer fantastisk, og den er med til at sørge for, at forestillingen nok er faktuelt korrekt, men at den ikke bliver en lang, tør gennemgang af, hvad der skete hvornår og hvorfor. Grinene sidder løst undervejs. Men der er også plads til det mere alvorlige momenter, så det hele ikke bare bliver plat, f.eks. når vejen taler med arkitekten og byplanlæggeren Jan Gehl (Claus Riis Østergaard) om, hvorfor de ikke kan lide vejen og ikke mindst om, hvordan vejen kan indgå i eller ændres til et forbedret byrum.

Hertil kommer en effektfuld, grinagtig og ikke mindst meget aktuel afslutning, som dog ikke skal afsluttes her, men enhver der har færdes i Odense de seneste år vil kunne nikke genkendende hertil. Eneste anke er, at anden akts gennemgang med fordel kunne være givet bare lidt mere tid, så der blev sat samme fokus på nedlæggelsen af vejen som dens etablering.

Alle de forskellige figurer spilles af forskellige af Odense Teaters ensemble. Alle rollerne udfyldes med bravur, og det viser ensemblets fine alsidighed. Den eneste, der har samme rolle hele vejen igennem, er Freja Klint Sandberg, som er vejen, der må gå så grueligt meget igennem. Hun giver os fornemt alle vejens ”sindsstemninger” og påvirkninger udefra. Vejen vil jo egentlig bare gøre borgerne glade, og den forstår ikke, hvorfor den er et problem allerede fra første dag.

Det hele foregår i Lisbeth Burians fine scenografi, som forestiller Odenses byrådssal, som fremstår hel og pæn – i hvert fald lige indtil Thomas B. Thriges Gade anlægges og meget symbolsk går lige igennem salen! Hun har også skabt forestillingens tidspassende kostumer. Der er ikke en finger at sætte på det visuelle.

Vi bygger en vej er naturligvis først og fremmest en lokalhistorie for Odense. Men mange af dens pointer i forhold til byplanlægning, anlæggelse af større infrastruktur og de politiske beslutninger og studehandler bag kan sagtens overføres til en hvilken som helst anden større dansk by. Og både byplanlæggerne og politikerne her ville hav godt af at se forestillingen – og så ikke mindst at efterleve principperne, så det ikke går lige så galt som i Odense!

Man kan også spørge sig selv, om det mon ville være gået så galt, hvis politikerne nu havde lyttet lidt mere til fagkundskaben. Det kan godt være, at vejen stadig ikke ville være en succeshistorien, men det kan dog være, at den ikke helt var blevet den fiasko, som den nu blev. Og mon ikke, at fabrikant Thrige kunne have fået et bedre eftermæle end at lægge navn til den forkætrede vej. Politikerne kunne også have godt af ikke bare at tænke, at de ved bedst!

Det er derfor en spiddende satirisk og humoristisk forestilling, hvis temaer stadig er aktuelle i dag, og som er velspillet af et veloplagt ensemblehold. Vi bygger en vej fortjener at blive set af andre end odenseanere. Og mon den nuværende borgmester Peter Rahbek Juel kan sørge for, at byen udvikles – og ikke afvikles!

Odense Teater, Store Scene, Jernbanegade 21, 5000 Odense C

Spilleperiode: 5. maj-1. juni 2022

Set den 28. maj 2022

Fotos: Emilia Therese

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.odenseteater.dk/oplevelser/forestillinger/2021-2022/vi-bygger-en-vej/

Medvirkende: Louise Davidsen, Klaus T. Søndergaard, Niels Skovgaard Andersen, Mathilde Lundberg, Freja Klint Sandberg, Mikkel Bay Mortensen og Claus Riis Østergaard

Manuskript, dramatiker og instruktør: Heinrich Christensen

Scenograf og kostumer: Lisbeth Burian

Komponist: Jonas Munck

Lysdesign: Simon Holmgren

Lyddesign: Kim Malmose Hansen

Research og tekstfragmenter: Lisbeth Burian

Varighed: Ca. 2 timer og 25 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod