Anmeldelse: Odense Sommerrevy 2022, Engen ved Fruens Bøge (Odense Sommerrevy)
Af Christian Skovgaard Hansen
Sommerrevysæsonen skydes endnu engang i gang med Odense Sommerrevy i teltet på Engen ved Fruens Bøge. Verden er presset, hvilket også smitter af på årets revy, som har lidt mere bid og politiske svirp end tidligere år. Og det passer godt til revyen, som er i god form i år!
Krigen i Ukraine og dens følger har naturligt fået en stor plads i revyens numre. Som en anden Charlie Chaplin fra filmen ”Diktatoren” leger Thomas Mørk også dansende med jordkloden som en ballon. Begge tror de, at de kan lege med verden, som de lyster, hvilket de måske også kan – i hvert fald lige indtil ballonen sprænger, så verdensbilledet ændrer sig og bliver noget mere fladt…
I ”En flygtig børnetime” er vi tilbage i fordomsbørne-tv. Lars Arvad er den voksne, mens de to dukkebørn føres af Vicki Berlin og Thomas Mørk. Alt imens den voksne forsøger at holde hovedet koldt, taler børnene lige og næsten uskyldsrent ud af posen om de forskellig flygtninge og ikke mindst, hvorfor der gøres forskel på dem! De stigende fødevarepriser får også en fin kommentar i nummeret ”Ballade om hvede”, og ditto de russiske oligarker, som snart går ”Oligak” over restriktionerne.
En ting er krigen, en anden ting er freden og modtrækket til krigen. Vi får til slut et fint og eftertænksomt potpourri af sange, som alle leder os mod fred, inden vi slutter af med en påmindelse om, at sammen og med det rette sammenhold, så går det meget bedre. ”All you need is love” – men mon vi får det?
Det indenrigspolitiske liv får også en kommentar i Jacob Morrilds tekst ”Det er ganske vist… igen”, hvor Henrik Koefoed er elegant som H.C. Andersen, og han fortæller igen et nyt og mere moderne eventyr. Denne gang er hovedpersonen den lille strammerprinsesse Inger, som må gå så grueligt meget igennem på sin vej til at få sine holdninger igennem. Det er aftenens bedste nummer. Mindre elegant er Morrilds anden tekst, hvor alle politiske partier får et svirp i nummeret ”Curling”, og i hans tekst til ”Oppustet”, hvor Lone Rødbroe giver den som statsministeren. Sidstnævnte skyldes nok særligt, at nummeret bliver lidt for langt, og at Rødbroe ikke er den bedste til parodier.
Til gengæld giver hun den hele armen i nummeret ”En ægte fan”, som sætter spot på bandet Kandis og filmen om dem. Hvor langt vil man gå for at være en ægte fan, så man kan være med i filmen? Her kommer hun til kanten og lidt udover.
Både Coronaen og #metoo får også et par gode kommentarer. Vicki Berlin og Lone Rødbroe viser os, hvilke senfølger Coronaen nu kan give. Henrik Koefoed er stærk i nummeret ”#notallmen”, som vil roses for ikke at krænke. Hvor langt rækker #metoo, og er det efterhånden for meget? Krænkelserne sættes også på spidsen i nummeret ”Episoden ved sommerfesten”, hvor direktøren og medarbejderen måske ikke har helt samme syn på løsningen, og nummeret ender nok ikke helt, som man havde ventet!
I nummeret ”Management for vikinger” af Josephine Nørring stilles der også skarpt på hele det moderne arbejdsliv og ikke mindst den moderne ledelse. Ikke underligt viser det sig, at det kan være noget svært at forene vikingetogter med hjemmearbejde.
Vicki Berlins figur ”Camilla” er ikke med i år. Men lidt derhen af får vi i hendes egen tekst til ”Dr. Nikoline”, som viser os nettets konspirationsteorier, hvor hun er den alvidende some-ekspert, der tror på alt på internettet. Nummeret er egentlig fint nok, men det bliver lidt for lang i spyttet. Bedre er hun i teksten ”Før vi fik el” af Vase & Fuglsang, hvor elbilens fortræffeligheder – og ikke mindst det modsatte! – udstilles i en lidt svag tekst.
Thomas Mørk er skøn og kikset som den selvlærte angstcoach Birger, men også her bliver nummeret lidt for langt og gentagende. Hvis man kogte det lidt ned, ville den stå endnu skarpere. Lars Arvad er god den stressede Flexbus-chauffør, som har sine kvaler med at få enderne til at nå sammen, hvor det offentlige, vagtplaner, kunderne og konen ikke altid rigtig går op i en støre enhed. Begge tekster er af Carl-Erik Sørensen, men kun sidstnævnte lykkedes rigtigt.
Lidt lokalkolorit er der også blevet plads til. Man giver blandt andet end fin lille hyldest fra de stribede lokale fans til fodboldspilleren Lars Høgh. Og rockhyldesten lader man det noget bedagede rockband ”Rolling Bones” fra Bogense stå for. Letbanen nævnes – hvis jeg hørte rigtigt – kun flygtigt, hvilket kan undre lidt, når den nu åbner denne forsommer…
Joy-Maria Frederiksen har iscenesat revyen med sikker hånd, så dynamikken og timingen er til stede, og Morten Wedendahl sørger for et velspillende lydtæppe. De fem skuespillere har alle deres momenter, men allerbedst er de sammen i de store numre. De rigtig store grinenumre mangles nok, og ikke alle numrene er lige skarpe. Men alt i alt er årets version af Odense Sommerrevy en fin musikalsk og lyrisk revy, som også har fået det rette bid, og som kan give et par solide svirp til det politiske liv – både indenrigs og udenrigs.
Odense Sommerrevy
Engen ved Fruens Bøge, Odense
Spilleperiode: 5. maj-11. juni 2022
Revyen spiller også i perioden 2.-4. september 2022 i Aalborg Kongres & Kultur Center i Aalborg
Set den 28. maj 2022
Fotos: Peter Kjeldsen
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Vicki Berlin, Lone Rødbroe, Henrik Koefoed, Thomas Mørk og Lars Arvad
Tekst og musik af: Niels Olsen, Vase & Fuglsang, Jacob Weble, Bjørn Bønne Christensen, Josephine Nørring, Morten Wedendahl, Jacob Morild, Tchaikovskij, Carl-Erik Sørensen, James Price, Jan Svarrer, Søren Anker Madsen, Vicki Berlin, Frederik Karstrøm, Leif Maibom, Rasmus Krogsgaard, Skoller & Darin, Lennon, Sting, McCartney, Jackson, Bacharach & David Simpson, Ashford, PH og Kai Normann Andersen
Instruktion & koreografi: Joy-Maria Frederiksen
Scenografi: Marianne Nilsson
Kostumer: Henrik Børgesen
Kapelmester: Morten Wedendahl
Varighed: Ca. 2 timer og 15 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod