Anmeldelse: Død over eliten, Odense Teater

Af Emilie Elisabeth Bundgaard

Der er ikke længe til, at vi atter står overfor et folketingsvalg, så hvilket bedre tidspunkt er der for at lade Død over eliten fylde Odense Teater? Hele teateret oser af valgaften. I foyeren modtages vi af valgplakater, balloner og forestillingens to statsministerkandidater, der går rundt blandt publikum og hiver vælgere til sig.

Forestillingen foregår i dagens Danmark og handler om valget mellem de to statsministerkandidater, Steffen Kramnietzche og Bent Jensen, der spilles af hhv. Klaus Bondam og Peter Gilsfort. Vi er med på valgaftenen, der afholdes på Odense Teater, hvor vært Pelle Linquist, spillet af Kristoffer Helmuth, løbende stiller kandidaterne spørgsmål og inddrager publikum i valgets gang.

“Død over eliten” Odense Teater 2019

Løbende følger vi to danske par, der er af forskellig holdning til, hvordan bilafbrænding, indbrud m.m. skal takles, en ung dansk mand der gerne vil være smed, en kvinde der arbejder som servicemedarbejder, men som mister sit job, en flok kunstelskere der kommer på et galleri, og en iransk frisør, der bliver besøgt af flere af de ovennævnte karakterer. Vi bliver taget med ind i, hvordan deres syn på Danmark er, hvilke problematikker, de ser ved de to kandidaters politikker, og ikke mindst ser vi, hvilke konsekvenser f.eks. uddannelsessystemet har for Dian, der har hænderne godt skruet på og gerne vil være smed, men som ikke kan bestå de nødvendige prøver.

“Død over eliten” Odense Teater 2019

Det første jeg tænkte over, da forestillingen gik i gang var, at lyset i salen forblev tændt. I starten forstod jeg det ikke helt, men jeg blev vild med det, da jeg fandt ud af, at det kun var, når scenen skulle danne rammen for valgaftenen. Jeg fik uden tvivl følelsen af, at jeg sad til en reel valgaften, og at valget stod blandt de to kandidater, der var på scenen. Både det, at lyset forblev tændt og Kristoffer Helmuths evne til at spille så direkte til publikum var to essentielle ting for at få den ægthed frem. Jeg tog også mig selv i nogle gange, at ”holde med” den ene af kandidaterne for derefter at minde mig selv om, at jeg jo var inde og se teater.

Til tider fandt jeg sproget i forestillingen, specielt blandt kandidaterne, svært at forstå. Måske fordi de talte virkelig hurtigt, eller fordi de talte indenfor et område, jeg ikke var forberedt på, men når jeg ser tilbage på det nu, så synes jeg det giver godt mening, at det til tider var svært at forstå, for politik er ikke nemt at forstå, og man bliver nogle gange tabt på vejen. Dog kunne jeg godt have brugt, at der engang imellem blev talt lidt langsommere, da det enkelte gange gik lige lovlig stærkt med at komme igennem replikkerne, når de to kandidater taler deres valgsag og debatterer med hinanden.

Scenen, der er udarbejdet af scenograf Eilev Skinnarmo, består af mange elementer. Der bruges drejescene, der kommer flere gange forskellige ting ned fra loftet, der kommer en frisørsalon op fra gulvet, og der køres huse og et værksted ind fra siderne og dertilhørende mange rekvisitter. Overgangene mellem scenerne gøres meget elegant og scenerne glider over i hinanden. Jeg synes dog, at der er lidt for mange elementer og rigtig mange skift. Forestillingen indeholder mange scener, hvor nogle kan virke rigtig lange, hvis de samtidig skal spilles på en drejescene fra start til slut uden en eneste gang at stå stille. Samtidig virkede nogle af skiftene underlige for mig. Jeg sad med en kæmpe knude i maven efter en scene, der lige var blevet spillet, for så at skifte over til en popsang fra 00’erne med lidt for meget bas. Så det endte med at splitte mig lidt, for det der kom efter var sjovt, men jeg kunne ikke rigtig grine efter det, der lige var sket.

Da anden akt begyndte vat valget over. Det første, der spottede mit øje var, at de træer der inden pausen havde dækket bagscenen med store trækroner nu var falmet og stod med helt nøgne grene. Et billede på Danmark efter valget. Forestillingen tog en drejning og blev mere dyster. Nu handlede det om, hvordan de mennesker vi fulgte i første akt klarede sig.

“Død over eliten” Odense Teater 2019

De to kvinder fra de to familier vi følger, Sofie og Marianne, spilles af hhv. Louise Davidsen og Meike Bahnsen. De gennemgår i løbet af forestillingen hver især en stor udvikling. De er af to vidt forskellige holdninger til, hvordan ting skal tackles og absolut ikke enige om, hvem der skal stå i spidsen for Danmark. Trods én af dem ”vinder valget”, er det alligevel ikke godt nok, for det blev ikke helt som lovet oppefra alligevel. Frustrationen breder sig hos begge og ordene flyver højt og voldsomt mellem de to. Jeg var meget imponeret over begges præstationer og føler langt hen af vejen, at de bærer store dele af fortællingen. Deres egen kamp, deres viljestyrke samt deres indbyrdes kamp er noget, der kan mærkes bagerst i salen og helt ind under huden.

Forestillingen føles lidt som en to-i-ener, da der i aktskiftet sker store ændringer. Det er ikke bare den ”normale” følelse af, at vi starter, hvor vi slap. Det er det danske samfund, på godt og ondt, kogt ned til blot 2,5 time. Hvor fordomme mødes og du som publikum bliver provokeret til det yderste. For hvad betyder egentlig noget for dig, når valget går i gang? Hvad vil du kæmpe for og passe på? Og bare fordi kunst er ét for dig, er det nødvendigvis ikke det samme for den publikum, der sidder ved siden af dig næste gang, du er i teateret.

Odense Teater, Store Scene, Jernbanegade 21, 5000 Odense C

Spilleperiode: 1. februar-2. marts 2019

Set den 1. februar 2019

Fotos: Emilia Therese

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.odenseteater.dk/forestillinger/doed-over-eliten

Medvirkende: Benjamin Kitter, Louise Davidsen, Mikkel Bay Mortensen, Meike Bahnsen, Klaus Bondam Steffen, Peter Gilsfort, Kristoffer Helmuth, Peter Høgsbro, Githa Lehrmann, Haesam Jakir, Klaus T. Søndergaard, Mette Kjeldgaard Jensen, Line Vejgaard Kjær, Freja Klint Sandberg og Amalie Marstrand

Dramatiker: Thomas Markmann

Iscenesættelse: Moqi Simon Trolin 

Scenografi og kostumedesign: Eilev Skinnarmo

Lyddesign: Marcus Aurelius Hjelmborg

Lysdesign: Simon Holmgren

Varighed: Ca. 2 timer og 30 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Ballet og Bobler, Det Kongelige Teater

Af Henriette Devantier   Ballet og Bobler er et nyt koncept, som Det Kongelige ...

Anmeldelse: Møntvask, Gi en historie og Baglys

Af Emma Brink Laursen En bitter forfatter på et møntvaskeri er blevet tilbudt at ...

Anmeldelse: Urinetown – The musical, Fredericia Teater

Af Sanne Halkjær Hebsgaard I døren til Fredericia Teater møder jeg et par søde ...

Anmeldelse: Madame Butterfly, Det Kongelige Teater

Af Jonathan Stahlschmidt   Madame Butterfly var den opera blandt Puccinis egne, som han ...

Anmeldelse: Rock of Ages, Elite Teater

Af Emilie Elisabeth Bundgaard   Leopardbukser, crep hår og netstrømper er bare noget af ...