Anmeldelse: Dødsdansen 3.0, Teater Insite, Teater TVAZZ og Teatergrad

By: Daniel Lassen
On: 16. februar 2019

Af Daniel Lassen

Alice og Edgar har inviteret 45 publikummer til sølvbryllup, og det viser sig hurtigt at være en god ide! Festen starter allerede ude i foyeren med velkomstdrinks og sølvbryllupspynt til den store guldmedalje, og herefter inviteres gæsterne med til bords til en lækker vegetarisk 4 retters menu. Alle gæster har selv medbragt en af årstidens grøntsager som gave til sølvbryllupsparret, som så bruges som ingrediens til menuen.

De indbudte bliver inddraget i alt fra dans, fællessang og enkelte får endda stukket taler i hånden. Desuden har publikum også indflydelse på, om stykket ender lykkeligt eller ulykkeligt.

Forestillingen handler om Alice og Edgar, der jo har været sammen i 25 år, og desværre er forholdet måske ikke helt så godt, som det ser ud til på overfladen. Jalousi, mordforsøg og rod i økonomien er blot nogle af de problemer, parret oplever. Inderst inde ved de ikke, hvorfor de overhovedet er et par længere. Alice hader Edgar, fordi han tvang hende ud af hendes store karriere som skuespiller, og samtidig kæmper Edgar med et dårligt helbred, og kan dø når som helst. I fortællingen får parret besøg af Kurt, som er en ven af huset, der hurtigt viser sig at gemme på flere hemmeligheder.

De tre skuespillere, Gunnvá Zachariasen, Ulver Skuli Abildgaard og Matthias Hahne Thorbjörnsson, spiller i et højt tempo i en forestilling, der veksler mellem nutid og datid. Nutiden foregår i festsalen til sølvbrylluppet, mens datiden finder sted i parrets hjem, og på trods af de hurtige og konsekvente skift formår skuespillerne at holde en troværdighed og intimitet gennem hele stykket, som gør opsætningen værd at se i sig selv. Det mærkes tydeligt, at skuespillerene nyder at spille sammen, og de supplerer hinanden godt med deres forskellige udtryk på scenen.

Sproget veksler hele tiden mellem dansk og svensk samt en smule færøsk, som altså kan bevirke, at man glipper et par enkelte dele af historien, hvis man ikke er så stærk til de nordiske sprog. De store sprogbarrierer gør dog heldigvis ikke sådan, at man ikke fanger pointerne i stykket.

”Dødsdansen” er et over 100 år gammelt stykke, som er et af August Strindbergs absolut største værker. I denne udgave har den danske instruktør Pelle Nordhøj Kann og den danske manuskriptbearbejder Sosha Teperowska prøvet at modernisere stykket blandt andet ved at gøre det interaktivt, hvilket vil sige at publikum selv får lov til at deltage i forestillingen. Publikumsinddragelsen fungerer, hvis disse er engagerede i at leve sig ind i legen. Det kræver altså, at gæsterne er med på at deltage aktivt i forestillingen, hvilket for nogle selvfølgelig kan virke grænseoverskridende.

At gøre forestillingen mere moderne lykkes desværre kun til dels, da historien er en anelse gammeldags, og man som tilskuer uheldigvis kan regne ud, hvor historien er på vej hen. Man sidder som publikum, og savner et tvist af noget helt uventet, men den dukker desværre ikke op her.

Forestillingen er, som det gamle ordsprog siger ”gammel vin på ny flaske”, og i dette tilfælde er smagen desværre ikke så ny, som man kunne have håbet på. Men med et nyt og spændende koncept samt tre yderst troværdige skuespillerpræstationer, er denne version af August Strindbergs værk – her Dødsdansen 3.0 – anno 2019 absolut et besøg værd.

Forestillingen er en co-produktion mellem: Teater Insite, Sverige, Teater TVAZZ, Færøerne og Teatergrad, Danmark

Forskellige spillesteder – denne aften: Vartov, København K

Spilleperiode: 5.-16. februar 2019

Set den 14. februar 2019

Fotos: Per Morten Abrahamsen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.teatergrad.dk/aktuelt/doedsdansen/

Medvirkende: Gunnvá Zachariasen, Ulver Skuli Abildgaard og Matthias Hahne Thorbjörnsson

Dramatiker: August Strindberg

Bearbejdelse: Sosha Teperowska

Iscenesætter: Pelle Nordhøj Kann

Scenograf: Ilkka Häikiö