Anmeldelse: En drengs historie, TELL to JOY

Af Christian Skovgaard Hansen

 

Teaterkompagniet TELL to JOY opfører forestillinger med udgangspunkt i Fjodor M. Dostojevskijs (1821-1881) forfatterskab, og de skaber med egne ord ”oplevelser til eftertanke”. De videreformidler et ikke altid nemt forfatterskab på en nærværende, oplysende og bestemt seværdig måde. Deres ”Dostovjevskij på scenen // Teatertrilogi 2013-2018” rummer ud over årets ’En drengs historie’ også ’Et latterligt menneskes drøm’ og ’Den sagtmodige’ (som begge også tidligere er anmeldt på bloggen).

’En drengs historie’ rummer ikke kun én historie, og Dostojevskijs fortælling er kun en del af forestillingen. Første halvdel af forestillingen er en stærk fortolkning af hans fortælling ”En julehistorie” (eller ”En dreng til juletræ”) fra 1876. Dostojevskijs korte fortælling om den lille dreng er ikke særlig kendt, men den er bestemt læseværdig – og i denne henseende seværdig.

Kort fortalt omhandler det den lille fattige dreng på omkring 6 år, der finder sin mor død, hvorefter han begiver sig på vej rundt i den kolde by. Han går rundt alene i den store by, og fødderne gør ondt, og han har mørkerøde fingre af kulde. Drengen er sulten og savner omsorg, så han går rundt i byen og kigger ind gennem vinduerne til familierne, der holder juleaften. Drengen ender i et sammenstød med en stor dreng, en krabat, inden han kryber sammen bag en brændestabel for at sove. Barnet dør dog i vinterkulden, og hans tanker går til moderen og den jul, som han aldrig fik.

Dostojevskijs fortælling kan sagtens stå alene, og jeg kunne godt have tænkt mig, at man havde gået dybere ind i denne fortælling og havde ladet den fylde mere, da den også alene viser os grusomhederne og sætter tankerne i gang.

Men fortællingen er sat ind i en dybere kontekst, og i resten af forestillingen skildres en række andre små historier, som alle har det til fælles, at de har samme emne, som Dostojevskijs fortælling: Børn, deres drømme og fantasier – og ikke mindst når de brister, deres stilling i samfundet, og ikke mindst hvordan vi og samfundet behandler dem. De små historier kommer som perler på en snor… og det virker til, at snoren desværre er uden ende. Historierne vælter frem, og det sker ikke blot hos én bestemt type, særligt grusomme mennesker, men også hos almindelige mennesker.

Skuespiller Viktor Melnikov er (næsten) eneste mand på scenen. Melnikov er både den lille dreng, men også alle de andre forsømte børn, og han spiller med et stort nærvær og nerve, så man ikke kan andet end få ondt af drengen og børnene. Han lægger ikke fingre i mellem under fortællingerne, og han taler både med og ikke mindst til os som publikum. Han sætter de forskellige fortællinger sammen til et samlet hele, hvor vi får lov at tænke. Historierne i sig selv er ikke virkelighed, men vi kan sagtens genkende de ting, som skildres i historierne.

Der er er ingen stor scenografi. Sergei Bogoslavsky og Caspar Andreas Jørgensen holder den enkel, hvor det alene er små rekvisitter, der bruges – kufferten, spilledåsen, æblet, den lille stol. Det er fortællingen, der er i centrum i Line Kroghs iscenesættelse. Melnikov leverer grusomt fortællingen set gennem barnets øjne, og de få rekvisitter gør, at vores fantasi må aktiveres, så vi selv kan forestille os alle hændelserne.

Melnikovs monolog akkompagneres alene af Adam Ørvad på accordeon. Accordeonen er en ”søster” til harmonikaen. Den skabte den rette, lettere dystre og sørgmodige, og meget markante stemning i kapellet, så ”stregerne” i fortællingen trækkes helt op.

Og hvordan er det så, at vi behandler børnene? Og hvad er det rigtige og det forkerte? Hvad er historie, og hvad er virkelighed? Hverken Melnikov eller ’En drengs historie’ giver os et klart svar, og til tider tvivler Melnikov også på, om det gode nu egentlig er det gode. Vi får ikke noget klart svar, og forestillingens styrke ligger i denne eftertanke!

Det er både en flot og grusom fortælling om det gode mod det onde. Hvad vil vinde – og hvorfor? Og har samfundet egentligt udviklet sig siden Dostojevskijs tid? Vi har vores tvivl, når man ser på, hvordan samfundet er i dag, hvor vi også hører den ene grusomme historie mod børn efter den anden.

Både ’En drengs historie’ og de to andre forestillinger i trilogien stiller vigtige spørgsmål, og der sættes spørgsmålstegn ved vores fælles relationer mennesker imellem og vores (med)menneskelighed.

Dostojevskijs forfatterskab er ikke verdens nemmeste forfatterskab at gå til, og det har formentligt skræmt mangen. Her er en kærkommen lejlighed til at få et indblik i hans forfatterskab og opdage nogen af hans andre tekster end de kendte, men også tunge klassikere som ”Forbrydelse og straf”, ”Kældermennesket”, ”Idioten” og ”Brødrene Karamazov” – dem kan du altid gå i kast med bagefter!

 

Teaterkompagniet TELL to JOY

Kapellet på Assistens Kirkegård, Kapelvej 4, 2200 København N

Spilleperiode: 27. oktober-1. december 2017

Set den 28. oktober 2017

Fotos: Teaterkompagniet TELL to JOY

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://assistens.dk/tell-to-joy/en-drengs-historie/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod