Anmeldelse: Drot og Marsk (2024), Det Kongelige Teater

Anmeldelse: Drot og Marsk (2024), Det Kongelige Teater

Af Kristina McClelland Jacobsen

Den 14. januar 2024 var en speciel dag, da Danmark fik en ny konge. Publikum var spændte og glædesfyldte. Forestillingen på Operaens Store scene handlede også om en konge – dog ikke en, som folket virkede særligt begejstret over. En fortælling om magt, kontrol og lyster udfoldede sig ved repremieren af det musikalske drama Drot og Marsk af Peter Heise. 

Drot og Marsk er inspireret af dansk historie, nemlig begivenhederne om kongemordet på Erik Klippinge i 1286, hvor han blev myrdet med 56 knivstik i Finderup Lade. Mordet er dog stadig uopklaret, og det er ikke til at vide, om det skete grundet politik, intriger eller noget helt tredje. Den kunstnerisk frihed trænger igennem i operaen, og der er altså ikke en historisk gengivelse af datidens begivenheder. Peter Heises opera bunder ud i et kærlighedsdrama mellem Kong Erik, kulsvierpigen Aase, Marsk Stig og hans hustru Fru Ingeborg.

I første akt møder man kulsvierpigen Aase i skoven og kongens tjener Rane, som prøver at tilnærme hende, men hun afviser ham. Kong Erik overværer deres interaktion og viser sin magt overfor Rane ved at forlange at være alene med hende. Kong Erik forsikrer Aase om kærlighed, og de drager begge til fest på slottet. På slottet møder man Mark Stig og hans hustru Fru Ingeborg. Mark Stig skal i krig og tilspørger derfor kongen, om han vil tage sig af hans hustru. Da Fru Ingeborg kommer ind i billedet, bliver Aase sat i baggrunden og stemningen er intens. Man kan mærke ubehaget ude i salen.

Mark Stig vender hjem fra krig, hvilket overrasker Fru Ingeborg. Hun må fortælle ham i sin ærgrelse, at Kong Erik gik mod hendes vilje og tog hendes ære. Marsk Stig udbryder at kongen ”har taget min Viv med Vold” og kræver hævn på Kong Erik. Herfra bliver operaen mere og mere dramatisk, og om Mark Stig får sin hævn, må tiden vise. Operaen handler ikke blot om magtanvendelse og politik, men det er altså også en intens og stærk kærlighedshistorie.

At Drot og Marsk ofte kaldes for Danmarks nationalopera, er ikke et tilfælde. Peter Heises dramatiske orkestermusik passer godt med den dramatiske fortælling. Det er tydeligt, at dirigenten Michael Schønwandt er kendt i Peter Heises musikalske univers i det meget, idet der var overskud til at nuancere orkestrets klangfarver og dynamikker. Det Kongelige Kapel formidlede derved musikken fantastisk på romantisk vis med flere forskellige instrumentelle soli, som virkelig kom til deres ret. Endnu mere storslået blev det, da Det Kongelige Operakor var på scenen og repræsenterede den befolkningen og deres følelser i løbet af operaen.

Forestillingen var rammesat af den danske natur, som skildres fint gennem librettoen af Christian Richardt. At operaen synges på dansk, gør at man bliver ramt på en speciel måde som publikum. Men eftersom librettoen er fra 1878 og trækker på referencer fra middelalderen og folkeviser, så er det alligevel ikke alt, man ord for ord forstår. Dog er fortællingen lige til og derfor nem at følge. Operaen var fornemt iscenesat af Kasper Holten og Amy Lane, med fokus på at formidle de store universelle emner som kærlighed, jalousi, vrede og angst, som vi, nutidens publikum, sagtens kan spejle os i.

At det var en repremiere, gjorde kun forestillingen endnu bedre, da det var tydeligt, at sangerne følte sig bekendte med rollerne. Niels Jørgen Riis viste både Kong Eriks lethed og barnlige hjerte, men også hans frygt og ensomhed, hvilket var fint balanceret. Dette stod i kontrast til Marsk Stigs seriøsitet og ulmende vrede med Johan Reuter i rollen. Man tvivlede ikke på hans autoritet.

Karakteren Fru Ingeborg blev smukt præsteret af Sine Bundgaard. Gert Henning-Jensen gør Rane til en finurlig karakter, som i høj grad formåede at underholde publikum med et love-hate forhold til karakteren. Sofie Elkjær Jensen gjorde det fænomenalt i rollen som kulsvierpigen Aase, som nærmest blev rammen for fortællingen. Skuespillet var i top, og man fik enorm medfølelse med hende og hendes fortabte kærlighed til Kong Erik.

Scenografien af Philipp Fürhofer gjorde at man følte man landede ned i en tidslomme. De flotte naturskildringer på de flytbare vægge ramte lige ind i stemningen. At væggene var flytbare fungerede godt, da man kunne fornemme de forskellige rum, som akterne udspillede sig i. Detaljen med spejlene i baggrunden, fik scenen til at virke endnu større, end den normalt gør, og man kunne til tider føle, at man faktisk var sangerne midt i skoven. På et af de flytbare vægge citeres Otto Baches afbildning af de sammensvorne, som forlader Finderup Lade efter at have sat ild til den, hvilket er en fed detalje. Når billederne drejer, så afslører det den rå politiske magt med den grå kolde kontrast. Det hele bliver forstærket med lyset af Jesper Kongshaug.

Kostumerne, som er designet af Anja Vang Kragh, rammer operaens periode godt i begyndelsen af forestillingen, og når sangerne er på slottet. Dog udvikler kostumerne sig til at være mere moderne og måske lidt udenfor tidsrammen, hvilket kan virke en smule forvirrende.

Hvis ikke du nåede at opleve Drot og Marsk for et par år siden, så skynd dig at få fat i nogle billetter til denne sæsons opførelse. Fortællingen er simpel og let at følge med i, hvorfor operaen let kan nydes – også hvis det er din første gang i operaen. Så tag dine venner eller familie under armen med ind i til Drot og Marsk. Det er ikke en opera, du vil gå glip af.

Det Kongelige Teater, Operaen, Store Scene, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K

Spilleperiode: 14. januar-2. februar 2024

Set den 14. januar 2024

Foto: Miklos Szabo

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20232024/opera/drot-og-marsk

Medvirkende: Niels Jørgen Riis, Johan Reuter, Sine Bundgaard, Gert Henning-Jensen, Sofie Elkjær Jensen, Morten Staugaard, Per Bach Nissen, Anders Kampmann, Marcus Dawson, Marcus Birgersson, Lars Bo Ravnbak, Simon Schelling, Tae Jeong Hwang, Liam McNally og Martin Christopher Briody

Kor: Det Kongelige Operakor

Orkester: Det Kongelige Kapel

Dirigent: Michael Schønwandt

Iscenesættelse: Kasper Holten og Amy Lane

Scenograf: Philipp Fürhofer

Kostumedesign: Anja Vang Kragh

Lysdesign: Jesper Kongshaug

Koreograf: Miles Hoare og Jo Meredith

Varighed: Ca. 3 timer og 5 minutter inkl. en pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *