Anmeldelse: Drot og Marsk, Det Kongelige Teater

Af Julie Vad B. Madsen

Danmark skal brænde i Øst og i Vest”. Marsk Stig er klar til at begå kongemord i Operaen. Et stykke Danmarkshistorie bliver lige nu spillet på det Kongelig Teater i Operaen. Kong Erik Klipping blev i 1282 myrdet i Finderup Lade uden for Viborg med 56 sværdstik i kroppen af en gruppe sammensvorne, som blandt andre har kongens egen hærfører Marsk Stig iblandt sig, efter at kongen forførte hans hustru Ingeborg.

Det er dog ikke uden kunstnerisk frihed, at kongemordet i Finderup Lade sættes op. Detaljerne fra samtiden er få, og sandheden om grunden til mordet kan være mange; magtkampe, intriger, generel ustabilitet i landet. Men i Det Kongelige Teaters opsætning bunder det i et rent riddertema – en smuk kvindes ære. Marsk Stig skal forsvare sin egen mandsære og hævne sin kone Ingeborgs tabte ære, efter at Kongen har forført hende, mens marsken var i krig mod Sverige. Marsk Stig samler derfor andre adelige, som også har et horn i siden på Kongen og får ved hjælp af Kongens egen tjener Rane ham lokket i baghold.

Drot og Marsk er en helt igennem dansk opera af Peter Heise – her nyopsat i teaterchef Kasper Holtens iscenesættelse. ”Drot” er en hersker eller konge, mens en ”marsk” var øverste hærfører i de nordiske lande i middelalderen. Modsætningsforholdet mellem kongen og hærføreren Marsk Stig afsløres allerede i operaens titlen.

Selvom det er en opera på dansk, skal man ikke nødvendigvis gøre sig håb om at forstå alt, hvad der synges. Sproget er 1870’er-dansk der forsøger at lyde som middelalderdansk, mens det synes som opera. Både min ledsager og jeg, måtte derfor til tider ty til de engelske undertekster over scenen, for at være med på detaljerne i historierne.

Peter Heise er en af de store romantiske komponister i Danmark, hvilket smukt bliver fremvist i Operaen. Sangene er smukke og bruger ofte naturen i lyrikken, hvilket er et klassisk nationalromantisk træk. Samtidig benyttes de forskellige instrumenter til at fortælle en historie. Til ballet danser Kongen og Fru Ingeborg til en folkevise om harpens forførende toner, og her tager harpen over i orkesteret med sine smukke facetter. Ved Marsk Stigs introduktion ved hoffet og ved hans hjemsendelse fra krig lyder slagbasunen, mens piccolofløjten giver lyd til fru Ingeborg. Musikanalytikere vil også kunne påvise, hvordan der kan findes Wagner-henvisninger i musikken, hvilken viser, at datidens udenlandske musik også har inspireret operaen. Alt i alt er det betagende musik elegant leveret af Det Kongelige Kapel under ledelse af Michael Schønwandt.

Der er flotte præstationer af sangerne hele vejen rundt. Peter Lodahl giver Kong Erik den rette blanding af barnligt ”jeg bestemmer alt”-mentalitet i starten for til slut at være frygtsom og alene. Gert Henning-Jensen i rollen som Rane, som både skal underholde gæster, føje kongen og være brik hos de sammensvorne, leverer en fantastisk præstation. Han formår at gøre Rane til en man elsker at hade, når han agerer egennyttigt forestillingen igennem, og da han forråder kongen, fordi han aldrig fik kongens søster.

Johan Reuter giver Marsk Stig en maskulinitet og autoritet, som er meget overbevisende. Sine Baundgaard som Ingeborg leverer en smuk præstation, mens Sofie Elkjær Jensen overbevisende folder Aase ud og udvikler hendes karakter, først som tjenestepige for Kongen, så som malplaceret kongedate til ballet, og til sidst som modnet kvinde i skoven.

Endnu mere imponerende bliver det dog, når hele koret går på scenen og synger med. Det er lige så hårene rejser sig på armene, og man bare bliver blæst bagover i sæderne.

Kulisserne er store malerier med smukke paneler og trærammer, som kan drejes med malerier af nationalromantiske skove sammen med Otto Baches maleri fra 1882 af de sammensvorne fra mordet i Finderup Lade på den ene side og grå, farveløse bygningsfacader på den anden. Disse bliver ofte drejet og flyttet rundt af statister på scenen, så der er bevægelse i det enkelte udtryk af scenograf Philipp Fürhofer. Scenen er dyb og der er højt til loftet, samtidig med, at der er spejle i siden, som får det hele til at se endnu større ud. Der er derfor rum nok at fylde ud for operasangerne. Scenen bliver kun fyldt, når hele koret går på scenen. Men til slut i fjerde akt formår scenografien dog ikke at bringe hverken Jylland eller særligt Finderup Lade frem for os.

Lysdesignet af Jesper Kongshaug bliver gennem operaen mere og mere koldt, hvilket gør baggrundsmalerierne mere og mere farveløse. Det starter flot ud med farvet baggrund, farverige kostumer af Anja Vang Kragh, som alt sammen sætter rammerne flot om et kongeslot. Men uden for slottet er der bart, gråt og koldt og selvom spejlene i siden er en flot detalje, som både forstørre scenen og kan få verden til at ryste, når de sættes i bevægelse ved de sammensvornes samling, så bliver det ikke helt nærværende, og slet ikke til slut, hvor klimakset med kongemordet finder sted. Det samme kan siges om kostumerne, de starter flot og overdådigt ved kongeslottet, men bliver så mere og mere svævende i tidsperiode.

Der er gratis introduktion før forestillingen – og som altid en udvidet version før premiererne og repremiererne. Introduktionen kan klart anbefales, både hvis man har set opera før, men i særdeleshed, hvis man ikke har. Man får her et indblik i både, hvad man kan forvente sig af en opera, men også af fortællingen og konteksten operaen er skrevet i. Som førstegangsoperagænger, vil dette være en fin forestilling, da historien er ret lige til, så selvom man ikke fanger alt, hvad der synges, kan man stadig følge historiens gang. Det er en flot og helstøbt forestilling!

Det Kongelige Teater, Operaen, Store Scene, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K

Spilleperiode: 23. marts-25. maj 2019

Set den 23. marts 2019

Foto: Miklos Szabo

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20182019/opera/drot-og-marsk/?id=21184&section=top

Medvirkende: Peter Lodahl, Johan Reuter, Sine Bundgaard, Gert Henning-Jensen, Sofie Elkjær Jensen, Morten Staugaard, Simon Duus, Mathias Monrad Møller, Teit Kanstrup, Søren Hossy, Imre György, Ole Jegindø Norup, Jen Fruergaard Otte, Simon Schelling, Morten Lassenius Kramp, Lasse Christian Bach, Tae Jeong Hwang, Peter Steen Andersen, Carl Rahmqvist, Bo Glies Nandfred og Rasmus Ruge samt Det Kongelige Operakor og Det Kongelige Kapel

Koncertmester: Lars Bjørnjkær og Tobbias Sneh Durholm

Musik: Peter Heise

Libretto: Christian Richardt efter Carsten Hauchs skuespil Marsk Stig (1850)

Instruktør: Amy Lane og Kasper Holten

Dirigent: Michael Schønwandt

Scenograf: Philipp Fürhofer

Kostumedesign: Anja Vang Kragh

Koreograf: Jo Meredith

Lysdesign: Jesper Kongshaug

Korsyngemester: Jakob Lorentzen

Varighed: Ca. 3 timer inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Nordskoven, Mungo Park

Af Christian Skovgaard Hansen   Har du set nogen af Mungo Parks forestillinger, så ...

Anmeldelse: Jeppe på Bjerget, Vendsyssel Teater

Af Christian Skovgaard Hansen Vendsyssel Teater har denne gang kastet sig over Ludvig Holbergs ...

Anmeldelse: Human in balance, Teater V (Don Gnu og Bora Bora)

Af Emma Brink Laursen Det er det aarhusianske dansekompagni Don Gnu, der står bag ...

Anmeldelse: Fandens Oldemor, Teater V (Off Off/Produktion)

Af Nikolaj Bomberg Simonsen   Historien om arkitekten Poul Henningsen og hans mor Agnes ...

Anmeldelse: Spotify og Radio Luxembourg, Aalborg Teater

Af Christian Skovgaard Hansen Ifølge Den Store Danske er ”musik, oprindelig en fællesbetegnelse for ...