Anmeldelse: Edward Albee’s Hvem er bange for Virginia Woolf?, Teatret ved Sorte Hest
Af Christian Skovgaard Hansen
Teaterchef Maria Vinterberg leverer endnu en fantastisk iscenesættelse på det lille teater på Vesterbro, Teatret ved Sorte Hest. Denne gang har teatret og hun kastet sig over Edward Albees klassiker fra 1962, Hvem er bange for Virginia Woolf? Det foregår i Madame Nielsens fine oversættelse, der fornemt lader handlingen og dens bid komme veldrejet til sin ret, selvom nogen af spydighederne i sig selv i dag måske ikke er helt så slemme, som de var dengang.
Det er blevet sent, og festen er egentlig slut. Men universitetsparret George og Martha er langt fra færdige med at feste. Hun inviterer derfor det yngre par, Nick og Honey, med hjem til et “afterparty” hos George og Martha. Både George og Martha fortsætter med at drikke, og som aftenen skrider frem både skændes, ydmyger, leger og elsker de hinanden. Udover mere eller mindre at være tvunget til at deltage i festen, iagttager det unge par dem med en blanding af lige dele fascination og afsky.
Vi oplever hele handlingen fra George og Marthas dagligstue – en dagligstue, som flere gange omdannes til en manege, hvori parrene trækkes rundt i forskellige obskure varianter af “lege”. Hvad skal vi mon nu lege…? Illusioner brydes, og sandheder drages frem. Sådan går natten, og pludselig er det nærmest morgen, og legen er slut…
Vi får her udstillet den menneskelige natur og nogle af de essentielle mekanismer, som findes i os og i livet. Tvivlen på en selv og nervøsitet for at være god nok, særligt overfor andre, nager de fleste mennesker. Hvad dominerer vores hverdag, og hvad er det for en status og stilling, der betyder noget for os? Og hvad med kærligheden? Vi kan nok ikke undvære den, men vi ser her, at den også kan antage ikke særligt kønne former. Teksten har nok flere år på bagen, men dens temaer forekommer stadig aktuel.
Sidst, men ikke mindst er Hvem er bange for Virginia Woolf? også et studie i mennesket som helhed, når de i starten små og ironiske drillerier stille og roligt vokser, når der efterhånden sættes trumf på. Dramaet fortættes, og ordene bliver flere, når de skarpe replikker fyger gennem dagligstuen. Det er på sin vis vældig morsomt, men man mærker alligevel, at der ligger noget mere alvorligt nedenunder.
Begge par spilles fantastisk, og både deres samspil, men ikke mindst modspil fungerer overlegen. George og Martha spilles af Jakob Cedergren og Iben Hjejle. Iben Hjejles Martha er infam, nedrig og ikke mindst noget så uskøn, når hun stort set med det samme sætter et angreb ind mod George, men man mærker samtidig den stille sårbarhed, som momentvis stikker snuden oven vande. Jakob Cedergrens George er nok på overfladen Marthas modpol, når han passivt og samtidig bidende køligt gør, hvad hun siger, mens han behersket, næsten sløvt går gennem livet. Men når der først tænder op for hans passiv-aggressive karakter, lader han ikke Martha noget tilbage.
Nick og Honey spilles af Lue Støvelbæk og Marie Reuther. Lue Støvelbæks Nick har en kækhed og hans ungdommelige idealisme, som hurtigt sættes på prøve. Marie Reuthers Honey morer sig og drikker igennem til en start, men hurtigt viser det sig, at bag hendes uskyldige ydre, så har hun et skrøbeligt indre. Stille og roligt krakelerer de begge to. Vi oplever, at de to par har mere til fælles end, hvad de umiddelbart selv tror.
Marianna Nilsson har skabt den perfekte akademikerdagligstue. På overfladen ser alt – ligesom teksten – pænt ud, men den gemmer sine krinkelkroge, hvor der både findes mere alkohol, men et vis menneskeligt forfald. Der er masser af plads, men så alligevel ikke, når der skal være plads til møbler, bøger, nips – og sprut. Scenografien passer derfor godt til parrenes kvælende og mere og mere intense leg.
Lige så lille scenerummet er, og vanen tro lige så hed salen er, lige så bidende og skarp er stemningen hos Martha og George, når de to par støder sammen på kryds og tværs. Forestillingen varer ganske vist 3 timer og 10 minutter inkl. to pauser, men den føles aldrig lang. Vinterbergs iscenesættelse holder festen i gang, og forestillingen har det rette tempo og energi, når spydighederne fyger gennem luften, selvom man som Martha kan have sin tvivl om, hvorvidt alle disse udgydelser virkelig var nødvendigt for at (gen)finde kærligheden…
Teatret ved Sorte Hest, Vesterbrogade 150, 1620 København V
Spilleperiode: 14. september-26. oktober 2024
Set den 23. september 2024
Fotos: Robin Skjoldborg
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Iben Hjejle, Jakob Cedergren, Marie Reuther og Lue Støvelbæk
Manuskript: Edward Albee
Iscenesættelse: Maria Vinterberg
Scenografi og kostumer: Marianne Nilsson
Lysdesigner: Bjarne Olsen
Skræddersal: Mikael Jensen
Oversættelse: Madame Nielsen
Varighed: Ca. 3 timer og 10 minutter inkl. to pauser
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod