Anmeldelse: elegier over jorden, Glyptoteket (Kind of Opera og Glyptoteket)
Af Minna Højholt
Den græske gudinde Persefone, der blev bortført af Hades og gjort til dronning af dødsriget, står i centrum for dette nye værk, der meget passende udfolder sig i Glyptotekets smukke festsal med antikke statuer, søjler og sarkofager.
Komponist og sopran Katinka Fogh Vindelev har sat musik til Sofie Isager Ahls nye digtsamling, der nyfortolker den mytiske figur og fortæller om Persefones tilbagevenden til den levende verden for at føde. Fogh Vindelev lægger selv krop og stemme til Persefone og ledsages af tre strygere (Louise Gorm, Mika Persdotter og Marie Louise Lind) samt 70 sangere fra Sankt Annæ Pigekor dirigeret af Anne-Terese Sales.
Koreograferet af Marie Topp bevæger Fogh Vindelev sig langsomt gennem salen med et langt, brunt stykke stof, der først omhyller hende og til sidst markerer et barn i hendes favn. Midt i rummet står tre palmer, der er en kunstinstallation af Alia Farid, og som har stået i Festsalen siden efteråret 2025. Herunder sidder strygerne, og publikum er placeret rundt om dem på tre sider i en slags hestesko.
Brugen af det store, smukke og monumentale rum er indimellem meget velfungerende, særligt når korsangerne placeres rundt om publikum og omgiver os med skærende klangflader. Desværre medfører indretningen og brugen af rummet også, at det i flere lange passager kun er tilskuere på forreste række, der egentlig kan se, hvad der foregår.
Koreografien består primært af Fogh Vindelevs slow-motion bevægelser og inderlige interaktion med det brune stykke stof, og iscenesættelsen følger musikkens langstrakthed og retningsløshed i en grad, hvor det hele kommer til at føles meget monotont. Alt går utroligt langsomt, og hverken i musikken eller iscenesættelsen er der ret meget dynamik, opbygning eller energi. Et fravalg af fremdrift kan naturligvis også være et spændende stilistisk valg, men både visuelt og auditivt mangler der en eller anden udvikling i den evigt strakte langsomhed til at fastholde publikum. ”Tiden er så langsom”, synger Persefone, og det lykkes lige lovlig godt at give tilskuerne samme fornemmelse.
I momenter er opstillingerne og klangene smukke, og alle medvirkende leverer en stærk musikalsk performance. Værkets forskellige elementer bliver dog ikke rigtigt integreret med hinanden, så man kan mærke en meningsfuld helhed. Pigekoret synger på intet tidspunkt rigtigt sammen med Fogh Vindelev eller strygerne, og ud over en kort sekvens, hvor de omringer hende, er der ikke megen kontakt eller interaktion mellem sangerne.
Det har en stærk og imponerende effekt at have så mange mennesker på scenen, men dette bliver ikke udnyttet koreografisk til meget andet end nøje arrangerede opstillinger og overgange. Først til allersidst bevæger koret sig mere end at gå fra en station til den næste, men så laver de til gengæld solfa-håndbevægelser, der virker som et ikke særligt æstetisk interessant pædagogisk værktøj, de dygtige unge sangere tydeligvis ikke har brug for. Man kan undre sig over, hvorfor de ikke har fået koreograferet nogle bevægelser, der på mere effektfuld vis kunne understøtte musikken og fortællingen.
Digtene af Sofie Isager Ahl fremstår sanselige og stemningsfulde, men man kan ikke dechifrere teksten godt nok til at kunne følge med i, hvad digtene fortæller, særligt når iscenesættelsen ikke formidler fortællingen meget mere end at man fornemmer, Persefone befinder sig i en form for langstrakt pinsel, indtil hun igen forlader de levendes verden. Det vil antageligvis være en fordel at kende digtene på forhånd eller sidde og læse med undervejs (hvilket manglen på lysdesign fuldt ud muliggør).
Både Sankt Annæ Pigekor og Fogh Vindelev synger meget smukt, men det kunne desværre ikke redde denne performancekoncert – der føltes mere som en koncert end en performance – fra en ret uinteressant iscenesættelse og heller ikke særligt sindsoprivende musikkomposition. Der var enkelte velfungerende momenter og mange flotte klange, men alt i alt var elegier over jorden trods kun en times varighed en langstrakt og blandet fornøjelse.
Kind of Opera og Glyptoteket
Glyptoteket, Dantes Plads 7, 1556 København V
Spilleperiode: 5., 7., og 8. marts 2026
Set den 5. marts 2026
Fotos: Maj Jeanne Bartved
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://glyptoteket.dk/det-sker/kalender/elegier-over-jorden
Medvirkende: Katinka Fogh Vindelev, Sankt Annæ Pigekor samt Anne-Terese Sales (dirigent), Louise Gorm (violin), Mika Persdotter (bratsch) og Marie Louise Lind (cello)
Komponist: Katinka Fogh Vindelev
Forfatter: Sofie Isager Ahl
Koreograf: Marie Topp
Scenograf: Karin Gille
Kostumier: Maria Ipsen
Varighed: Ca. 1 time uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod