Anmeldelse: En dans på kanten af Friheden, Folketeatret

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 11. april 2022

Af Christian Skovgaard Hansen

Allerøverst oppe på Folketeatret på den lille scene Kvisten har du i få dage kunnet opleve En dans på kanten af Friheden af og med Louise Bindseil. Emnet for forestillingen er i sig selv ikke videre opmuntrende, da den omhandler livet efter et sexuelt overgreb.

Kvisten er lille, og vi er tæt på Louise hele vejen igennem. Hendes fortælling, ubehageligheder og ikke mindst følgerne bagefter rammer os direkte. Da vi kommer ind i salen, sidder hun allerede klar i sofaen. Hovedet er vendt væk, og stemningen er ikke ligefrem munter. Det er et alvorligt emne, som vi alle kan relatere os til.

Louise er en ganske almindelige pige, som man kan møde i supermarkedet, på gadehjørnet, i baren eller på studiet. Det er en også en helt almindelig aften, hvor hun er til fest – i hvert fald til at begynde med. Men aftenen slutter med ufrivillig sex med en mand. Hun vil ikke, men han vil. Det er et overgreb. Det er ikke selve overgrebet, der er fortællingen. Det er i stedet om livet bagefter. Dét er en nødvendig historie at fortælle.

Historien er Louises egen – fortalt af hende selv. Og det er forestillingens store force. Nok er det teater, men det er en virkelig historie. Det er ikke en opstillet, poleret eller vred forestilling, som har valgt en side. Det er Louises egen hudløst ærlige og personlige historie om både overgrebet, men nok så vigtigt i lige så grad også bearbejdelsen bagefter, hvor tankerne, traumerne og smerten vælter over hinanden og ikke kommer frem som pæn, lige-ud-af-vejen-historie. Vi kommer hele følelsesregistret igennem, og vi ser, hvad overgrebet gør ved offeret.

Det vigtige er de tanker og traumer, som kommer bagefter. Selvom hun også er fandenivoldsk og provokerende, gemmer der sig også en sårbarhed nedenunder. Hendes liv er ikke det samme som før. Men det skal ikke stoppe hende. Hun vil videre og italesætte problemet med sexuelle overgreb. Og ikke, at En dans på kanten af Friheden – både under udarbejdelsen og ikke mindst under gennemførelsen – er en del af bearbejdelsen af traumerne.

Hun befinder sig i et vadested. Hun er hverken single og søgende, men hun har heller ikke en partner. Hvordan kommer man videre derfra og tilbage til en normal tilstand? Man fornemmer heldigvis også, at der er bag fortællingen er en kvinde, der er ved at bearbejde traumerne, så hun kan finde sin livsglæde igen, både så hun kan komme ud af ”kassen” igen, og så hun kan interagere med mænd uden forbehold igen.

Scenografien er enkel med guldlammeler hele vejen rundt og en masse planter. Planter, som Louise også har mange af. Fortællingen står som modstykke til de glitrende lameller. Et sexuelt overgreb og følgerne heraf er bestemt ikke en del af en så festlig verden. Sammen med et fint og effektivt lys- og lyddesign af Nicolai Lorentzen skaber det en fin ramme om fortællingen. Rammen tager aldrig overhånd, og det er Louises fortælling, der er i centrum.

Forestillingen spillede kun få dage på Folketeatret, men den fortjener et større publikum. Dels omhandler den et vigtigt og nødvendigt emne, som vi ikke skal tie ihjel, men derimod italesætte for både han- og hunkøn. Louise er ikke alene. Fortællingen her er Louises – men den kunne lige så godt have været en af de andre mange kvinders. Det oplyses, at 11.800 kvinder – om året! – enten er forsøgt tvunget eller er tvunget til sex mod deres vilje. Dels er En dans på kanten af Friheden en stærk og tankevækkende forestilling, som fortæller Louises historie og tanker på en ærlig og personlig måde. Man kan derfor kun håbe, at den finder vej til scenen igen – eller måske på tur rundt i landet, hvor de unge mennesker er.

Folketeatret, Kvisten, Nørregade 39, 1165 København K

Spilleperiode: 5.-9. april 2022

Set den 9. april 2022

Fotos: Gudmund Thai

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.folketeatret.dk/shows/en-dans-paa-kanten-af-friheden/

Medvirkende: Louise Bindseil

Dramatiker: Louise Bindseil

Iscenesættelse: Lina Løgstrup Brygger

Lys- og lyddesign: Nicolai Lorentzen

Dramaturg: Johanne Reynberg

Varighed: Ca. 50 minutter uden pause