Anmeldelse: Et glimt af i går i dag, Tivoli (Tivoli Ballet Teater)

Anmeldelse: Et glimt af i går i dag, Tivoli (Tivoli Ballet Teater)

Af Henriette Devantier

På denne smukke sommeraften havde Tivolis balletkompagni Tivoli Ballet Teater, som spiller på Pantomimeteatret, premiere på det nykreerede værk Et glimt af i går i dag af Paul James Rooney. Er man fascineret af fortidens musik og klassisk dansk design, er der bestemt grund til at lægge vejen forbi Tivoli.

Der er lys i PH-lampen, og Ægget-stolen står klar til at tage en snurretur i. Det er det eviggyldige danske design, som hyldes i denne forestilling, der kombinerer klassisk ballet med mere neoklassiske og moderne trin. Det er jazzmusikerne Sinne Eeg og Birgitte Soojin, som står bag musikken, der leder tankerne tilbage på alle de gode, gamle klassikere som ”Hvorfor er lykken så lunefuld, ”Dansevisen” og ”Glemmer du”. For selvfølgelig skal dansk design gå hånd i hånd med dansk musik. Musikken var i den grad prikken over i’et for mig.

Det er en sjov tanke at kombinere dans med design, koreograf Paul James Rooney har fået. Men han har fat i den lange ende. Et glimt af i går i dag er en af de mest velarbejdede og gennemtænkte forestillinger, jeg længe har set på Pantomimeteatret. Paul James Rooney er en sikker, musikalsk og meget harmonisk koreograf. Hans trin er en fryd for øjet, samtidig med han giver hjernen lidt at tænke over. Han har formået at skabe et meget meningsfyldt værk.

Publikum bliver præsenteret for designklassikerne, ”Le Klint”, ”Ægget” og ”Koglen”, der alle portrætteres af en mandlig og kvindelig solist i en pas de deux, som får følgeskab af et korps. Solisterne står i den grad ud i forestillingen i deres fremstilling af designermøblerne, samtidig med at korpset bliver den røde tråd, der binder forestillingen sammen. Dette kommer også til udtryk i dansernes kostumer af Charlotte Østergaard. Solisterne bærer kostumer, der passer til det design, de portrætterer, mens korpset bærer mere neutrale kostumer, så de kan flette ind i alle designene.

Et glimt af i går i dag var en fornøjelse af overvære. Den var utrolig gennemarbejdet, og det var tydeligt, at der ikke var en detalje, der ikke tænkt på. Det var en glæde at se, hvordan Paul James Rooney fik flettet alle nuancer ind i koreografien, både hvad der galt design, koreografi og musik.

Tivoli Ballet Teater

Pantomimeteatret, Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V

Spilleperiode: 13. juli-20. september 2019

Set den 13. juli 2019

Fotos: Tivoli

Lyst til at købe en billet? Billetten er inkluderet i entrébilletten

Lyst til at vide mere? Læs nærmere her:

https://www.tivoli.dk/da/kultur+og+program/teater/2019/et+glimt+af+i+gaar+i+dag

Medvirkende: Helena Casado, Carlos Garcia, Kathleen Videira, Robert Thomsen, Jennifer Wagstaffe, Donovan Delis-McCarthy mfl.

Koreograf: Paul James Rooney

Musik: Sinne Eeg og Birgitte Soojin

Kostumer: Charlotte Østergaard

Scenografi: Charlotte Østergaard og Troels Oxholm Thomsen

Varighed: 30 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

One thought on “Anmeldelse: Et glimt af i går i dag, Tivoli (Tivoli Ballet Teater)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *