Anmeldelse: Et Juleeventyr, Aarhus Teater

Anmeldelse: Et Juleeventyr, Aarhus Teater

Af Anne Sophie Parsons

Forfatteren Charles Dickens’ klassiske fortælling om gnieren Ebenezer Scrooge, der oplever en decideret konverteringsproces i form af julens næstekærlighed og glæde, har været en gammel kending på de skrå brædder igennem årene. I år tager Aarhus Teater livtag med romanen fra 1843, der i den danske opsætning får tilsat elektroniske beats i ny dramatisering af Jack Thorne, Colombine Teaterförlag. Et Juleeventyr anno 2020 har fået et opdateret lydligt landskab med en mere fastholdt traditionel, genkendelige stil i scenografi og kostume-departementet, som giver et mindre frisk pust til den 177-årige historie.

Et Juleeventyr præsenterer publikum for spørgsmålet omkring, hvad rigdom betyder for en – er man rig, blot fordi at man har en formue, hvis man ingen kærlighed har i sit liv? Pengeudlåneren Ebenezer Scrooge vrisne manerer og kolde hjerte optøs fra julens varme, da han en nat får besøg af sin afdøde arbejdskompagnon, Jacob Marleys genfærd, der varsler at han vil konfronteres med Fortidens, Nutidens og Fremtidens Juleånder – alle med det budskab, at han må lære omsorg og menneskelighed for ikke at dø og vandre om i evig ensomhed. Mon Scrooge når at ændre sine forkrøblede medmenneskelige indstilling juleaftensdag? Hvis man skulle være ukendt med Et Juleeventyr, må man hellere tage ind og se om det lykkes for ham…

I hovedrollen som den hårdhjertede og pengepedantiske Scrooge giver Jacob Kvols Madsen en fysisk præsentation, der med duvet nakke, lang skødefrakke og sure kommentarer fører til en stopper for enhver juleglæde, der igennem tilbageblik i livet portrætterer et menneske formet af modgang, mens Christian Hetland er den arbejdsomme Bob, der blot ønsker at være der for sin lille familie juleaften; Anne Plauborg har et mindre indspark i rollen som Bobs kone, der tager sig kærligt af børnene, Kim Veisgaard er medfølende, som Scrooges tidligere chef, mens Mette Klakstein Wiberg som Scrooges søster Fanny forbinder Scrooges fortid og fremtid i sin vejledende rolle, for blot at nævne eksempler.

Især julespøgelserne, spillet af Isa Marie Henningsen, Mette Klakstein Wiberg, Andrea Øst Birkkjær og Anders Baggesen er indlevende karakterer, hvor der både er rum til leg med kønsudtryk, lysmanifestationer, støjende kæder og flagrende kåber i bedste overnaturlig stil.

Ligeledes i nyfortolkningens tegn, byder Aarhus Teaters nye huskomponist, Marie Koldkjær Højlund, også ind med musikken sammen med Steffen Lundtoft og Anders Boll, som giver forestillingen et renoveret indspark på lydsiden; gamle julesalmer bliver fortolket igennem elektroniske beats, som bærer plottet hastigt videre, og som fungerer hensigtsmæssigt i både et handlingsfremskridende, men også musikalsk henblik, hvor der både tages hensyn til de traditionelle genkendeligheds markører og anstrøg af nyfortolkning i musikalsk og kostumemæssigt regi. Et ønske kunne have været at kaste sig ud i flere mindre legende indspark i fremstillingen af karaktergalleriet, som fint understreges i små-ændringerne i Fortidens Juleånd; det ville være i samspil med den elektroniske musik, der tilbyder en ny tilgang til tekstmaterialet og give flere sprælske indslag til glæde for familien uden at distrahere fra historiens overordnede budskab.

Iscenesættelse af Jacob Schjødt bygger bro imellem 1800-tals historien, der består af klassiske elementer med små input af nyfortolkninger til børnefamiliens fælles glæde.  Supplerende scenografi af Benjamin La Cour fremstiller flot med victoriansk indretning og med kostumedesign af Karin Betz bliver krinoliner og silkekjoler sat til skue med julens genkendelige farvenuancer i højsædet.

Nyopsætningen af Et Juleeventyr på Aarhus Teater sætter alt i alt figurative julelys i øjnene på både voksne og børn med sit fokus på historien omkring hvad der er vigtigt i livet; med en tidløs fortælling om at det aldrig er for sent for forandring og at kunne vise næstekærlighed i svære tider, synes forestillingen at være bestandigt relevant nu i vores usikre samfundsklima – børn kan nyde det storstilede show, mens voksne kan genkende sig selv i de forskellige familiære og kærlighedsrelationer, som har efterladt et varigt indtryk på en.

Aarhus Teater, Store Scene, Teatergaden, 8000 Århus C

Spilleperiode: 5. november-20. december 2020

Set den 6. november 2020

Fotos: Emilia Therese

Lyst til at se forestillingen? Læs nærmere her:

https://www.aarhusteater.dk/det-sker/forestillinger/2020-21/et-juleeventyr/

Medvirkende: Jacob Madsen Kvols, Christian Hetland, Anders Baggesen, Kim Veisgaard, Emil Prenter, Isa Marie Henningsen, Mette Klakstein Wiberg, Viktor Pascoe Medom, Andrea Øst Birkkjær, Anne Plauborg, Ulrik Windfeldt-Schmidt, Ludmilla Faber Strüm og Martin Ivan

Af: Charles Dickens

Dramatiseret af: Jack Thorne

Dramaturg: Susanne Hjelm Pedersen

Musik: Marie Koldkjær Højlund, Anders Boll og Steffen Lundtoft

Musikalsk indstudering: Ingeborg Thisted Højlund

Koreografi: Peter Friis

Instruktørassistent: Sofie Ulsøe

Lysansvarlig: Anders Tinggaard

Lys i kostumer og videoansvarlig: Martin Maagaard

 Oversættelse: Julie Petrine Glargaard

Iscenesættelse: Jacob Schjødt

Kostumedesign: Karin Betz

Lysdesign: Mathias Hersland

Lyddesign: Lars Gaarde

Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *