Anmeldelse: Faust, Mungo Park (Mungo Park og ALIAS Teaterproduktion)

Af Christian Skovgaard Hansen

 

Det er nu muligt at stifte bekendtskab med Goethes Faust i en lettere moderniseret, omskrevet og tilpasset udgave. Grundessensen er dog den samme. Længslen. Sjælen. Og kærligheden. Hvad stræber du egentlig efter? Og hvor langt vil du gå for at opnå det? Hvad vil du ofre? Kunne du endda ofre din sjæl og dem, som du har kær?

Og sidst, men ikke mindst – hvilken skikkelsen indtager Djævlen egentligt? I dette tilfælde er det den relativt søde og ufarlige puddelhund på teatrets plakater, men i virkeligheden er det en noget mere vild og farlig hund!

Faust_1920x1080

Faust er den ældre lærde mand, der ikke kan blive helt tilfreds med sit liv. Han kommer derfor i kontakt med Djævelen, Mefisto, som han tilbyder at sælge sin sjæl til, hvis Djævelen vil tjene ham en tid. En kontrakt underskrives med blod, og Faust er fanget i spindet.MP-FAUST_001 [1600x1200]

Gretchen er hans store kærlighed, og det som han ønsker både kropsligt og åndeligt. Hun forelsker sig i ham, så hun lader ham forføre sig. Det kommer til at koste hendes blinde bror Valentin livet, og hun ender selv svigtet og vanæret. Faust selv ender også selv vanæret, således han må betale med sin sjæl.

Hele handlingen foregår i Julian Toldam Juhlins fantastisk kridhvide og nærmeste klinisk rene scenografi. Alt er hvidt! Det hele er placeret midt på teatrets sorte black box-scene, og det eneste afbræk i alt det hvide er et stort mørkeblåt hul, hvorigennem man både kan anskue den anden virkelighed og sig selv som i et spejl. Verden kan anskues fra begge sider. Alle skuespillerne er lige så hvide og blege. Det hele sættes på spisen i yderpunkterne sort og hvidt, hvor alle farverne – og alt liv – er neutraliseret. Sammen med Jacob H.S. Rasmussens lysdesign fungerer det fornemt. Elegant og effektfuldt!

MP-FAUST_004 [1600x1200]

 

Faust er velspillet af Henrik Prip. Hans forfald gennem forestillingen opleves fornemt, og vi føler med hans lidelser og udfordringer. Heroverfor spiller Martin Geertz en djævelsk god Mefisto. Han kommer som den søde (puddel)hund hen til Faust, som ender med selv at kalde ham til sig, hvilket han kynisk udnytter i sit skyggespil.

MP-FAUST_005 [1600x1200]

Line Bie Rosenstjerne er med ynde og uskyldighed Gretchen, som man kun kan få sympati for, både overfor Fausts forførelse, opløsning og ikke mindst ved fødslen af barnet, og der er den rette timing i ”spejlscenerne”. Marianne Mortensen gør nabokællingen Martha skræmmende god, og figurens forfald og liderlighed portrætteres effektfuldt. Carl Christian Riestra som Valentin både spiller og synger fint, og han forsøger fint at være den blide beskytter over for Gretchen – uden held – der mærker faren, men ikke kan reagere på den.

MP-FAUST_002 [1600x1200]

Henrik Grimbäcks iscenesættelse er langt hen ad vejen solid, men den kommer aldrig rigtig helt op i gear, så den bliver tilpas tæt, dyster og intens. Forestillingen ville have vundet endnu mere, hvis den var blevet strammet lidt op. Visse scener strækkes lidt for langt, så (s)tilstanden bliver uden udvikling. Man sidder derfor visse steder allerede med pointen længe før, at scenen er færdig, og ikke alle sceneskiftene er helt elegante og glidende. Replikkerne kunne også have vundet ved at blive omskrevet eller tilpasset i stedet for at blive i det ældre tekstunivers.

Forestillingens største anke er iscenesættelsen sammenholdt med tiden. Den varer små to timer – uden pause. Det bliver lang tid, når forestillingen er lidt for tung og ujævn til rigtig at fænge hele tiden. Dette sekund, det evige øjeblik. Det kommer vi aldrig rigtig til at opleve.

Trods denne anke er Mungo Park og ALIAS Teaterproduktions opsætning af Faust voldsom og seværdig særligt på grund af Julian Toldam Juhlins fantastiske scenografi og et velspillende skuespillerhold.

Forestillingen efterlader en selv med spørgsmålet om, hvor man egentlig selv vil gå, og om man mon ender i drømmen eller i mareridtet. Ting kan også købes for dyrt!

 

Co-produktion mellem Mungo Park og ALIAS Teaterproduktion

Mungo Park, Fritz Hansens Vej 23, 3450 Allerød 

Spilleperiode: 19. januar-14. februar 2018

Set den 23. januar 2018

Fotos: Mikkel Russel 

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.mungopark.dk/forestilling/faust/ 

Medvirkende: Henrik Prip, Marianne Mortensen, Line Bie Rosenstjerne, Martin Geertz og Carl Christian Riestra

Dramatiker: Goethe, frit bearbejdet af Line Mørkeby, Line Bie Rosenstjerne, Martin Geertz og Morten Christensen

Instruktør: Henrik Grimbäck

Scenograf: Julian Toldam Juhlin

Komponister: Carl Christian Riestra og Carl Erik Riestra

Skrædder: Hanne Mørup

Rekvisitør: Katrine Tuborgh

Lyddesigner: Rasmus Overgaard Hansen

Lysdesigner: Jacob H.S. Rasmussen

Producent: Anne Sophie Fogedby

Varighed: 1 time og 50 minutter uden pause

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: MØDRE, Folketeatret

Af Henriette Devantier   Jeg træder ind på Folketeatrets Snoreloft med min egen mor ...

Anmeldelse: Gummi T, Odense Teater

Af Mette Herschend   Aalborg Teater og Odense Teater har dette år samarbejdet om ...

Anmeldelse: Den komiske tragedie, Kulturmarkt

Af Signe Birk Backs   ”MODIGT” er det første ord, der står der med ...

Anmeldelse: Udvandrerne, danskdansk

Af Christian Skovgaard Hansen   Den seneste forestilling fra danskdansk hedder ganske vist Udvandrerne. ...

Anmeldelse: Min arm, Edison

Af Laura Munk Christensen ”Hvad har vi lige set?”, er mine første ord til ...