Anmeldelse: Fejring af et godt menneske, Mungo Park

By: admin
On: 13. maj 2019

Af Anja E. H. Poulsen

Forfatter og debuterende dramatiker Mathilde Walter Clark er optaget af ”det gode menneske” i denne nye monolog, Fejring af et godt menneske, skrevet særligt til Mungo Park-skuespiller Marianne Mortensen, i anledningen af Mariannes 35-års jubilæum som skuespiller. Scenen er sat til en dramatisk forestilling, som både skal vække stærke følelser, men også grin hos publikum.

Forestillingen handler om Susanne, der blev forelsket i en amerikaner, engang hun var au pair i USA. Her foretager hun sig et valg, som hun aldrig senere skulle tilgive hende selv for. Tilbage i nu’et er hun blevet succesfuld og anerkendt stamcelleforsker. Hun er lykkelig gift, har flere venner og er en velhavende kvinde. Vi møder hende på første sal i hendes walk-in closet, hvor hun venter gæster til sin 60-års fødselsdag. Fanget i fortiden, kan hun dog ikke få sig selv til at gå ned til sine gæster for at blive ”fejret som et godt menneske”. Så hun forbliver gemt på soveværelset med sine tanker, som hun folder ud lidt efter lidt foran publikum.

Scenen er sparsomt opbygget, med få garderobeskabe, der blotlægger pels, sko og tasker. Forestillingen bliver akkompagneret af lydelementer, der underbygger stemningen, og hjælper med at drage publikum ind i den mørke fortid. Marianne har ikke mange hjælpemidler at støtte sig op ad, men dem hun har, bruger hun fint. Fx kan man på et tidspunkt finde Susanne bag tøj og bøjler inde i sit skab, hvor hun gemmer sig for sin mand. En detalje, der underbygger én af mange symboler i stykket – hun har skeletter i skabet.

Susannes fortid har givet hende en dårlig samvittighed, der fylder hele hendes væsen, og uden at fortælle hvorfor, spørger hun sig selv og publikum, hvem der er værd at fejre? Hvorfor ikke Susanne, der er anerkendt og redder liv med sin forskning?

Som Susanne begynder at diskutere dette spørgsmål med sig selv, fortæller hun publikum om polske Irena Sendlerowa, der under anden verdenskrig levede som socialarbejder i Warszawa og udnyttede tyskernes frygt for epidemier. Hun fik overbevist nazisterne om, at hvis hun tog ind og ud af den lukkede bydel, der var tiltænkt ”de uønskede”, så kunne hun tage stikprøver af forskellige personer, og være på forkant med diverse sygdomme. Hvad nazisterne ikke vidste var, at hun på samme tid formåede at smugle 2500 børn ud af bydelen og give dem til polske plejeforældre. ”Er Irena værd at fejre?”, spørger Susanne.

På samme tid, bliver der stillet spørgsmålstegn ved grænsen mellem et godt og et dårligt menneske. Hvornår er man et godt eller dårligt menneske, og kan man opveje dårlige gerninger med gode gerninger senere i livet. Susanne kan ikke selv finde balancen eller svaret på spørgsmålet. Det er op til publikum at dømme hende. Hvad har hun så gjort galt tænker du måske? Ja det må læseren selv ind at finde ud af.

Jeg går også ud af teateret med samme spørgsmål som Susanne, men jeg har ikke lyst til at dømme hende. Jeg er egentlig ikke så fænget af historien, og synes nok kun, at hun skal fortælle sandheden til hendes omgivelser. For hvis sandheden kommer frem og andre kendte til hendes fulde person, så kunne hun måske hvile i den ringere fejring, hun så måtte få.

Marianne Mortensen er en habil og professionel skuespiller, der formår at stå alene i halvanden time. Hun er forvirret, når hun skal, og hun græder, når hun skal.

Om det er manuskriftet, der er for uoriginalt, for langt eller for kedeligt, eller om det er Mariannes skuespil, der ikke formår at gribe mig – det er jeg stadig i tvivl om. Da jeg forlod teateret, kom jeg dog til at tænke på Danielle Steels litteratur: I sin helhed enkelt, ukompliceret og egentlig bare en ok oplevelse.

Mungo Park, Fritz Hansensvej 23, 3450 Allerød

Spilleperiode: 10.15. maj, 3.-8. juni og 19.-21. august 2019

Forestillingen spiller herudover på Aveny-T under CPH STAGE i perioden 22.-24. maj 2019

Set den 11. maj 2019

Fotos: Kia Hartelius

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: