Anmeldelse: Festen, Republique

Af Christian Skovgaard Hansen

 

Tak for i kaffe!

’Festen’ –Vi er denne aften inviteret med til festen, når Thomas Vinterbergs film fra 1998 omsættes til madteater på Teater Republique. Man vælger (desværre) ikke selv sin familie… Men man kan roligt sige, at Helges 70 års-fødselsdag arter sig ikke helt, som han havde forventet.

Instruktør Rolf Heim og Mette Martinussens gastronomiske iscenesættelse formår at gøre Thomas Vinterberg og Mogens Rukovs ’Festen’ til en enestående oplevelse, der såvel er et fængslende, men samtidigt skræmmende og morbid drama, som en fantastisk kulinarisk oplevelse. Det er spændende og nytænkende, og det fungerer rigtig godt.

Vi kender i store træk handlingen, og selvom den er tilpasset lidt for at få mad, tid og teater til at gå op i en større enhed, genkender man grundstenene. Vi starter ved det store langbord, hvor det er med at finde bordkortet med ens navn på. Helge og Else sidder i den ene ende og den ældste søn Christian i den anden, mens Michael og Helene er placeret midtvejs. Festlighederne starter så godt, og snakken falder til højre og venstre med de andre gæster.

Men – ved Christians tale – den gule eller den grønne… – kommer sandhederne frem, og vi får fortællingen om Helges incestuøse handlinger. Bum! Den glade stemning efterfølges af stilhed, og vi sidder lettere desillusionerede tilbage. Aftenen skifter retning, det hele får en underlig afsmag – som ikke skyldtes den glimrende mad! Skete det her virkeligt?! Og hvad er sandheden egentlig? Henover de næste timer følger vi familien, alt imens den langsomt er ved at gå i opløsning.

Teater Republiques store sal har fået den store tur, så intet ligner sig selv. Vi er på familiens gods, hvor vi starter og slutter i den store festsal med langbordet, mens vi herimellem kommer rundt i resten af godsets rum. Torden & Lynild (Sigrid Bennike & Sebastian D. Tingkær) har stået for den flotte og elegante scenografi, hvor hvert rum står knivskarpt. Uanset hvilken rum, som man er, er det hele timet og tilrettelagt, og selvom alle gæsterne ikke kommer gennem rummene i samme rækkefølge, er den røde tråd til stede hele vejen igennem. Tilsat Simon Bobergs fine tekstbearbejdelse, så også teksten passer til det hele, er en fin ramme for aftenen sat.

Til ’Festen’  sidder du ikke blot og betragter, men du er i stedet aktiv deltagende i festen. Det fungerer i det store hele godt, og “sceneskiftene” sker gennemgående uden, at fortællingen brydes for meget op.

Rollelisten er reduceret en smule uden, at det dog ødelægger fortællingen. Figurerne er derfor ”kun” Helge (Waage Sandø), Else (Stina Ekblad), Christian (Mikkel Arndt), Helene (Natalie Madueño) og Michael (Asbjørn Krogh Nissen).

De gør det alle 5 brillant. Waage Sandø som Helge er på en og samme tid den gamle, kærlige mand, der fylder 70 år, men efterhånden også den patriarkalske, intense og temperamentsfulde far, der ikke helt angrer sine gerninger. Han har givet en kærlighed til børnene, men han har vist den på en måde, som det er noget svært at få sympati for.

Heroverfor er Stina Ekblad den skrøbelige hustru Else, som forsøger at bevare roen, men under sin sang af ”I skovens dybe stille ro” giver hun et varsel om den ensomhed og det tab, som hun nu står tilbage med. ”… i skovens ensomhed, /og hjertets længsler tie her, / hvor fred og hvile er.” Hvordan skal hun kunne overleve ensomheden? Og har hun egentlig været helt uvidende om, hvad der er sket…?

Ikke blot fysisk, men også følelsesmæssigt står sønnen Christian helt nede i den anden ende af bordet. Mikkel Arndt mestrer både den syge, intense tale, og uhyggen og hadet, som stiger gennem forestillingen.

Asbjørn Krogh Nissen er den anden søn Michael, som forsøger at holde sammen på festen ”his way”, mens han ikke helt tror på historien. Han skændes stadig med søsteren Helene, og hans racistiske tendenser kommer stikkende frem i tekstbearbejdelsen, hvor vægten lige så meget er på det usagte ord som det sagte, alt imens man overvejer, hvor længe han egentlig han kan holde facaden. Overfor ham er Natalie Madueño den i starten smarte søster, som, efterhånden som virkeligheden går op for hende, også bliver skrøbelig og ulykkelig.

Mette Martinussen og kokken Peter Yung Worth Jacobsen har sammensat menuen til Helges store fødselsdagsfest, og det er ikke en klassisk ”suppe-steg-is-menu”! Det er derimod en anderledes og gennemført menu, hvor både syns- og smagssanserne tilfredsstilles. Blæksprutte, ærter, kanin, muslingesuppe og hirse for blot at nævne nogen af ingredienserne. Kodeordene i maden er mod, kvalitet og sanselighed, og de tilhørende vine supplerer maden fantastisk.

Helge og Elses sikre liv på toppen falder, og både vi og personalet vender os imod dem. Teaterversionen her slutter ikke først næstedags morgen, men ved desserten og kaffen. Tak for i aften! Selvom Helges aften ikke helt er forløbet, som han havde ventet og ønsket, er han lige stadig følelseskold, og han angrer intet. Vi slutter med desserten serveret i store spande og som ”saml-selv-dessert”. Provokerende, effektivt og virkningsfuldt.

Festen og ’Festen’ er forbi – vi må selv klare os, og spørgsmålet er, om mennesket har nogen ligheder med svinet!

Skynd dig at komme afsted, hvis du vil have en teateroplevelse udover det sædvanlige! Både mad og teater er i topform, og selvom forestillingen varer godt 3,5 time, føles tiden ikke lang. Det eneste, der kan afholde dig fra at komme afsted, er prisen; forestillingen kan ikke ses uden mad og juice- eller vinmenu, så aftenens samlede pris ender på omkring 1.200-1.300 kr.

 

Teater Republique, Store Scene, Østerfælled Torv 37, 2100 København Ø

Spilleperiode: 29. april-9. juni 2017

Set den 3. maj 2017

Fotos: Per Morten Abrahamsen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://republique.dk/dk/forestillinger/festen/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod 

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod