Anmeldelse: I fornuftens land, Vendsyssel Teater og Teatret Møllen

Af Christian Skovgaard Hansen

 

En række af Niels Hausgaards sange er blevet til en fantastisk teaterkoncert i Vendsyssel Teater og Teatret Møllens I fornuftens land. Nikolaj Minekas idé og Ole Sørensens iscenesættelse fungerer noget nær perfekt. Det hele er et eftertænksomt selvportræt af både danskerne og Danmark.

Scenen er sat til en ældre, klassisk mindre provinsbanegård et sted i Danmark. Johanne Eggerts scenografi er enkel, men effektfuld og stemningsfuld, og det giver den rette stemning af en banegård fra dengang. Men har det egentlig ændret sig til nu…? Det samlede selskab venter på toget til Fornuftens land, men toget er i øjeblikket forsinket på grund af en sporskiftefejl, så selskabet får et ufrivilligt ophold og fællesskab sammen.

De samledes alle omkring den store bænk i ventesalen. Altså når først de alle lige forjaget har telefoneret hjem for at sige, at de er forsinkede. Irritationen er se, men de kan intet gøre.

Det hele er båret af Niels Hausgaards tekster og sange, som han har forfattet gennem de seneste årtier. Teksterne indeholder langt mere end det sagte eller sungne ord. Det er værd at lægge mærke mindst lige så meget mærke til, hvad sangene ikke siger, fremfor hvad vi hører. Selvom flere af Hausgaards sange har flere år på bagen, føles de alle underligt aktuelle. Vægten er på hans underspillede, men nærværende komik og lunefulde samfundssatire. Det er ordene, ikke tiden, der er stærke her.

I fornuftens land bliver et symbol på hele livet. Alle Hausgaards sange er et symbol på virkeligheden – både dengang og nu. Som tydeligt symbol på samfundet og tiden har stationens ur ingen visere!

Temaerne er universelle, og de er evigt aktuelle. Vi hører både om familiemønstret, travlheden, barnets tarv, forholdet mellem dem og os, fraværet og tilvalget, og om hvem der egentlig bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert.

Hvad er det for et samfund og for et Danmark, som vi ønsker? ”Blomsten er rød, …” synges der i nummeret af samme navn – men hvorfor er den egentlig det? Og i både ”Svineprinsessen” og ”Som grise” spiddes vores opfattelse af dem og os. De prikker til, hvordan vi egentlig ser på andre mennesker, og det hele står i fuldt flor, når der synges: ” Jeg vil ha lyserøde mennesker omkring mig // også selvom jeg ved det har en pris // så vil jeg slås for at danske mænd og kvinder // også fortsat skal have samme kulør som grise …”.

Vi lærer, at virkeligheden ikke er så lige til, men at vi er nødt til at se gennem fernissen. Alle – både unge og gamle – både morer sig og får noget ”mere” med hjem.  Hausgaards tekster og forestillingen giver tid til eftertænksomhed. Vi får rykket lidt ved opfattelsen af, hvad fornuften egentlig er. Det fine ved Hausgaards tekster er, at de spidder både samfundet og alle problemerne, mens de giver os noget dybere, men de dømmer aldrig.

Her er ingen ”tju-bang” og store effekter, men eftertænksomheden og enkeltheden er i højsædet. Ligeså underspillet og enkel scenografien, ligeså effektfuld er de få, men virkningsfulde rekvisitter som f.eks. Lone Rødbroes rød-hvide Danmarks-halstørklæde, Hanne Laursens tildækkede, men tomme fuglebur og Klaus Andersens toupe. Er tingene egentlig sådan, som de ser ud til at være?

Alle sangene synges glimrende af Hanne Laursen, Klaus Andersen, Connie Tronbjerg og Lone Rødbroe og også af Uffe Kristensen (der hurtigt er kommet ind som erstatning for en sygemeldt Hans Holtegaard). Alle starter lettere forsagte, klædt i hverdagens grå klæder, men efterhånden som det skrider frem, vokser de alle, og der kommer volumen på.

Det hele akkompagneres fornemt af de to musikere Mathias M. Gregersen og Simon Eskildsen, som begge behersker indtil flere forskellige instrumenter.

Det hele ender med, at problemerne nu er løst, så toget ankommer om få minutter. Det er blevet tid til afgang og afsked. De mere eller mindre tilfældige bekendtskaber løber ud i sandet, og folk skilles. Men ikke alle hopper på toget; nogen vælger eventyret i stedet. Hvor er Fornuftens land egentligt?

Det eneste, som man næsten kan savne, er Niels Hausgaards lune fortællinger og bemærkninger mellem numrene. Vi får kun hans stemme i de få speak, der er fra banegårdens højtaleranlæg. Men læn dig blot tilbage i sædet og lyt til Hausgaards fine ord – og gå så ud og lev efter dem!

 

Vendsyssel Teater og Teatret Møllen

Teater V, Porcelænstorvet 4, 2500 Valby

Spilleperiode: 18.-21. januar 2018 (del af turné)

Se hele turnéplanen her: http://vendsyssel-teater.dk/forestillinger/i-fornuftens-land-(1).aspx

Set den 21. januar 2018

Foto: Søren Hasselgaard Skaanning

(Fotos er med Hans Holtegaard).

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://vendsyssel-teater.dk/forestillinger/i-fornuftens-land-(1).aspx

eller

http://teatretmoellen.dk/forestillinger/IFornuftensLand

Medvirkende: Hanne Laursen, Klaus Andersen, Connie Tronbjerg, Uffe Kristensen (erstatning for sygemeldt Hans Holtegaard) og Lone Rødbroe samt kapelmester Mathias M. Gregersen og musiker Simon Eskildsen

Instruktør: Ole Sørensen

Scenograf: Johanne Eggert

Komponist og tekstforfatter: Niels Hausgaard

Idé og koncept: Nikolaj Mineka

Varighed: Ca. 110 minutter inkl. pause

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod