Anmeldelse: Frk. Marguerite, Teatret ved Sorte Hest

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 18. februar 2025

Af Christian Skovgaard Hansen

Det, der starter som en tilsyneladende normal undervisningstime, ender med at udvikle til en magtdemonstration af lærerinden Frk. Marguerite. Vi sidder i klassen i udskolingen, og vi møder den nye lærerinde, der skal guide os igennem den sidste skolegang – i hvert fald i hendes hovedfag. Det er hovedessensen i teksten, som er skrevet af den brasilianske dramatiker Roberto Athayde i 1971.

Teksten har mere en skarp politisk og social magtkritik end en egentlig læring i sig. Frk. Marguerite har nemlig mere travlt med at udfolde sin magtfuldhed fremfor decideret at undervise. Hun lever i et magtliderligt og magtsygt univers, hvor hun har et ønske om magtfuldkommenhed. Spørgsmålet er, om hun er stand til at tage magten over sig selv og eget liv.

Vi oplever Frk. Marguerite i hendes magt og vælde, når hendes ”undervisning” nærmere bliver en lektion i totalitær magt. Hendes humør er noget svingende, og vi oplever en række udbrud, alt imens den sorte tavle fyldes med eder, forbandelser og grumme ord fra hendes mange forskellige fagområder, som vi skal igennem. Spørgsmålet er, om vanviddet er nært! Avler magten mon magten, så også de kommende generationer rammes af den ramme magtsyge?

Frk. Marguerite er en lærerinde af den gamle skole. Undervisningen er præget af kæft, trit og retning, og hun viser os, at ikke alle er egnede til at nå igennem skolen. Nogen kan fortsætte på ”de højere uddannelser”, men dermed også sagt, at (ud)dannelse ikke er for alle. Men en ting er dog fast: ”I skal alle dø!”, som frøkenen forklarer os. Samtidig krydses undervisningen med eksempler fra frøkenens egen skolegang.

Absurditeterne er måske ikke så absurde. Både dengang fandtes og nu findes der magtliderlige mennesker, og det er ikke svært at finde dem i verdenen anno 2025. Vi morer os, men vi finder også tidligt ud af, at der bag latteren gemmer sig noget meget mere grumt, når vi finder ud af, hvad der gemmer sig bag og menes med morsomhederne – og på hvis bekostning de fremføres.

Sarah Boberg giver perfekt krop og autoritet til Frk. Marguerite. Der er både tilpas sort humor, men også desperation og en stræben efter magten i hendes portræt, og vi aner, at der bag facaden gemmer sig en sårbarhed og ufrivillig kamp. I Bobergs portræt får man en oprigtig tvivl om, hvorvidt frøkenen er gal eller genial – grænsen er jo hårfin – hvilket både vi som elever, men også suffløren denne eftermiddag får at mærke. Det vidner om Bobergs overskud og store tekniske kunnen.

Trods det fine og tilpas rablende skuespil og Maria Vinterbergs ihærdige iscenesættelse, er det som om, at Frk. Marguerite mangler noget. Nok er tekstens emner universelle, men man kan godt mærke, at teksten er af ældre dato. Der er fart over feltet, og ikke alt når at bundfælde sig helt, ligesom både magten, alvoren og grinene når aldrig at finde helt sammen.

Marianne Nilssons scenografi er lige som teksten ganske sort. Hele scenerummet og katederet er holdt helt i sort, og Frk. Marguerite kan bruge alle fladerne til sine udgydelser.

Det er derfor en sort og absolut absurd læretime, som vi i Frk. Marguerite oplever. Man kan bagefter spørge sig selv, hvad magt, kontrol, overgreb, autoritet og underkastelse betyder, og hvor meget det fylder i vores samfund i forhold til friheden. Det er dog nødvendigt at stoppe op og tænke – lige som i den virkelige verden – og forestillingens temaer er stadig aktuelle den dag i dag.

Der er tempo og humor, men helt skarp eller farlig bliver forestillingen dog aldrig, hvilket nok mest skyldes teksten, selvom Boberg gør en ihærdig indsats. Men tak til Maria Vinterberg og Teatret ved Sorte Hest for stadig at holde liv i de sorte og mere eller mindre absurde forestillinger!

Teatret ved Sorte Hest, Vesterbrogade 150, 1620 København V

Spilleperiode: 15. februar-15. marts 2025

Set den 15. februar 2025

Fotos: Robin Skjoldborg

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: