Anmeldelse: Godnat Albert, Teatret ved Sorte Hest

Af Jacob Riegels

 

Absurd teater – dét er fandme godt. At se folk, der ynkeligt går i ring, er først og fremmest utrolig komisk, men hvad vigtigere er, giver det en lysten til at gribe fat om sit liv. ‘Godnat Albert’ er heldigvis både morsom og motiverende, og forestillingen omhandler for mig den direkte og den indirekte kommunikation, og hvordan ingen af delene kan bruges.

Først og fremmest er scenen superflot bygget, og Marianne Nilssons scenografi fungerer perfekt. Radioen, der lyser og larmer i baggrunden, er en stor del af lyd- og lysdesignet, og andre scenografiske indslag spiller også senere med på en god og afbalanceret vis. Stor ros til holdet bag scenen.

Så til spillerne. Albert (Mikael Helmuth) er en såret krigsveteran uden fremtid, hans søn (Paw Henriksen) er en kortfattet håndværker, mens overboen (Julie R. Ølgaard) er den halvt charmerende/halvt irriterende universitetsstuderende. Skuespillerne spiller godt, og med et højt tempo, mange facetter og en skarp timing. Dog til tider lidt for skarpt, når reaktioner falder så hurtigt, at de bliver utroværdige.

160809_godnat_albert_0229-til-hjemmeside

Bag manuskriptet har vi Peter Nordahls med sin dramatiske debut, og det er bestemt en flot start. Skævheden i replikkerne strækker sig fra hverdagssnak til galeanstalt, og ofte er det denne kontrast, som karaktererne kæmper med når de prøver at finde hinanden. Pletvise bemærkninger om verdenen uden for lejligheden sætter dramatikken i kontekst, som når Albert ihærdigt advarer om aggressive børnebander i gaderne, og når overboen i flæng afslører sin samling af 68 udklædte frøer. Det både fascinerer og underholder.

Mod slutningen klimakser forestillingen pludseligt, i farver, følelser og voldshandling. Men noget er galt, for de ting, som jeg havde lagt mærke til og synes var vigtige undervejs, var overhovedet ikke dem, der lå til baggrund for klimaks. Det bliver derfor for mig lidt et klimaks bare for klimaksets skyld.

I det store og hele er det en rigtig fin forestilling, og man fornemmer, at der er blevet arbejdet meget seriøst undervejs. På mange måder er det en forestilling, der gør det, som det bør gøres.

 

 

 

Hestespil, Teatret ved Sorte Hest, Vesterbrogade 150, København V

Spilleperiode: 16. september-15. oktober 2016

Set den: 16. september 2016

Foto: Robin Skjoldborg

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.sortehest.com/portfolio-item/godnat-albert/#!prettyPhoto

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Verdensballetten 2018, Sølyst (Verdensballetten)

Af Henriette Devantier   Verdensballetten har eksisteret siden 2008, og for fjerde år i ...

Anmeldelse: Lucia di Lammermoor, Opera Hedeland

Af Henriette Devantier   Lørdag aften var der premiere i Opera Hedeland, som i ...

Anmeldelse: Carmen, Det Kongelige Teater

Af Christian Skovgaard Hansen Titelpersonen i Bizets opera, Carmen, er en skøn og forførende ...

Anmeldelse: De lystige koner, Folketeatret

Af Sofie Riis Endahl   En totempæl, forbudt kærlighed mellem en indianer og en ...