Anmeldelse: Habibi, Aarhus Teater, Opgang2 Turnéteater

Af Caroline Schrøder

 

’Habibi’ beskæftiger sig med et af tidens mest diskuterede emner: Hvad er det, der gør os så bange for det fremmede? Emnet formidles gennem en smukt beskrevet fortælling, stærkt skuespil, latterudbrud – og jordens mest irriterende dørklokke.

Denne aften er pladserne fyldt op med et publikum, hvor min ledsager og jeg trækker gennemsnitsalderen betydeligt ned. Men når ’Habibi’ tager på turné rundt i landet, håber jeg virkelig, at denne forestilling kommer ud på så mange skoler og gymnasier som muligt. For en af stykkets styrker er, at det kan tage de helt store emner om fremmedhad og integration, og vise det til det yngre publikum, gennem en afspejling af dem selv: Pigen Sara (Bolette Engstrøm Bjerre). Sara, der har haft en helt normal, dansk ungdomstilværelse. Sara, hvis liv pludselig vendes på hovedet, da hun en dag kun kan tale arabisk.

Gitte Bøgs enkle scenografi fungerer godt. Scenen er tom, bortset fra et par halvmure, der er overdækket med grønne camouflagetæpper. Alligevel vrimler det for mit indre med billeder fra krigszoner, parcelhuskvarterer og koncertsale. Scenerne bliver til gennem en nærmest romanlignende, tredjepersons fortælling om Sara og menneskene omkring hende.

Generelt gør Chadi Abdul-Karim og Bolette Engstrøm Bjerre, der er de eneste skuespillere i stykket, et forrygende arbejde med skiftevis at fortælle historie og pludselig springe ind i alle mulige forskellige karakterer, der er karikeret så skarpt og genkendeligt, at de tit bliver ganske komiske: Den hårsnørende butiksassistent fra H&M, som er med ganske kort, har jeg i hvert fald mødt et par gange i det virkelige liv!

Mads Horsbøls musik og lydeffekter bidrager rigtig godt til billedskabningen i historien. Ingen lyde er tilfældigt fyld, men skal understøtte publikums indre billede af scenen; blandt andet får man nærmest tics af den hysteriske dørklokke, som pizzabuddet (Chadi Abdul-Karim) bliver ved med at ”trykke” på. Andre gange skal lydene lade publikum forstå skjulte dagsordener og symboler. Det sker blandt andet i Saras fredelige hjem, hvor radioen sagte beretter om terrorhandlinger og dødsfald.

Det er dog også symbolikken, som for mig kammer over og bliver for tyk på visse tidspunkter. Det sker blandt andet, da der bliver fortalt en historie om en kat, der skrækslagent løber rundt, fordi den har fået bundet en klokke om halen. Den kunne ikke løbe væk fra sig selv, bliver der tilføjet til sidst i historien, og allerede her sidder man som publikum, og sammenligner kattens situation med Saras. Senere, da Sara er på flugt, bliver sammenligningen dog understreget: Man kan ikke løbe væk fra sig selv. Da sidder jeg som publikum, og føler, at den pædagogiske hånd hjælper mig lidt for meget. Det kan måske forsvares med, at stykket er henvendt til unge, og derfor skal symbolikken være klar og forståelig, men det gør desværre mig mere irriteret end oplyst.

Alt i alt er ’Habibi’ dog en stærk, tankefuld og morsom fortælling, på trods af den lidt for tykke symbolik.

 

Opgang2 Turnéteater

Aarhus Teater, Teatergaden, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 14.-25. marts 2017

Set den 14. marts 2017

Foto: Ditte Chemnitz

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.aarhusteater.dk/forestillinger/forestillinger/saeson-1617/opgang2_habibi/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod