Anmeldelse: Hamlet, Prins af Danmark, Det Kongelige Teater

Anmeldelse: Hamlet, Prins af Danmark, Det Kongelige Teater

Af Line Rolighed

Glem hvad du ved om Shakespeare og Hamlet, og lær dem begge at kende på ny i Det Kongelige Teaters nyfortolkning af Hamlet, Prins af Danmark. Her udfoldes den store fortælling om en ung mands forstand i frit fald, og med publikum som vidner portrætteres klassiske Shakespeare-tematikker som kærlighed og tvivl, hævn og skam, magt, mod og meningen med det hele.

Idet Hamlet træder ind på scenen i Skuespilhuset er der fuldstændig stille. Undtagen i Hamlets tanker. Her larmer det allerede fra start med det store spørgsmål: ”Hvad er et menneske?” Fortalt gennem Esben Smed, udfolder historien om Hamlet sig herfra, og med stor sanselighed i sprog, bevægelse og udtryk, giver forestillingen indblik i den fortvivlede Hamlets lunefuld sind og indre kamp for mening og retfærdighed.

Forestillingen egner sig måske særligt godt til nybegyndere i Shakespeares univers, der med stor sandsynlighed vil opleve, at Shakespeare pludselig er langt mere tilgængelig, end hvad han ellers har rygte for. Den mere erfarne Shakespeare-tilskuer kan til gengæld glæde sig til at blive overrasket, for skuespilchef Morten Kirkskovs bearbejdelse og iscenesættelse af Hamlet byder på en del moderne bearbejdelser i både tekst og iscenesættelse. Hvem havde for eksempel forestillet sig et Shakespeare-stykke med Billie Eilish og stroboskoplys?

Generelt fungerer de nye bearbejdelser af stykket godt, fordi de er med til at styrke udtrykket i fortællingen, uden at gå på kompromis med sårbarheden i skuespillet. Morten Kirkskovs iscenesættelse indeholder mange skift i udtryk og stemning, hvilket på sin egen måde er med til at skildre splittelsen og vægelsindet hos mareridtsdrømmeren Hamlet. Shakespeares kendetegnende rytmiske linjer, monologer og sonetter får stadig rig plads til at udfolde sig, men de til tider komplekse sproglige stykker balanceres hele tiden af skiftevis drama og stilhed, og med forståelse for nutidens pace.

I mange Shakespeare-opsætninger fylder sproget meget, og for nogle kan den sproglige kompleksitet i Shakespeares tekst være svær at håndtere. Det medfører den risiko, at selve fortællingen går tabt. Men Shakespeare er meget andet end sprogligt nørderi, og uden at forestillingen mister Shakespeares kendetegnede sproglige beat, gøres selve fortællingen om Hamlet mere tilgængelig i Det Kongelige Teaters opsætning. Den klassiske Hamlet-fan vil muligvis skuffes over, at nogle af de klassiske elementer er udeladt eller kraftigt bearbejdet, som fx Hamlets monolog om ”at være eller ikke at være”, mens disse bearbejdelser vil for andre netop kunne gøre selvsamme monolog forståelig.

I denne version af Shakespeares Hamlet er det den store fortælling om identitet, kærlighed, mod og retfærdighed der sættes i fokus, og særligt de unge roller i stykket som Hamlet, Ofelia og Laertes undersøges. Der arbejdes i høj grad i kontraster, og disse kontraster giver plads til både det drama, den humor og den fordybelse i de store spørgsmål, som Shakespeares stykker også indeholder. Dermed er Shakespeares kendetegn bevaret både i udtryk og i sprog, men modsat mange Shakespeare opsætninger synes skuespillerne ikke bundet af deres replikker, men formår at fremstå som troværdige repræsentanter for de følelser og tanker de omtaler i det sproglige.

Særligt bør i den forbindelse nævnes forestillingens store stjerne Esben Smed, som skildrer en særdeles nuanceret og overbevisende Hamlet, både i de scener hvor han spiller vanvittig og i de scener hvor han er det, men også i de scener hvor han er empatisk, reflekterende og sårbar. Esben Smed dirigerer modigt stykkets handling med enestående forståelse for timing og nærvær. Som publikum føler man sig inddraget, og vi håber hele tiden på det bedste for Hamlet – selv når han handler usympatisk, hvilket netop skyldes Esben Smeds succes med at skildre Hamlet med nerve og nuance.

Hamlets store kærlighed Ofelia, spillet af Sara Viktoria Bjerregaard, bør også fremhæves for sin troværdige portrættering af en den unge, forelskede, uskyldige og samtidig farligt charmerende Ofelia – ikke mindst for sin smukke fremførsel af Ofelias sang.

Generelt er skuespillets niveau højt, og også Anton Hjejle fortjener ros for rollen som den sympatiske og velafstemte kammerat Horatio, Stine Schrøder Jensen for at give rådgiveren Polonius et nyt forstærket udtryk som kvinde, Alvin Olid Bursøe som den følelsesladede broder Laertes, samt Mads Rømer Brolin-Tani og Laus Høybye som gennem rollerne Rosenkrans og Gyldenstjerne fungerer som et yderst velfungerede komisk element i kontrast til de mere komplicerede karakterer som Hamlet og Ofelia.

Moderen, Gertrud, spillet af Iben Hjejle, og den magtsyge onkel Claudius, spillet af Jacob Lohman, fremstår i den sammenhæng noget unuancerede og flade, idet de ikke i samme grad udfoldes, som de ovennævnte karakterer, der i denne opsætning af Hamlet trækker større opmærksomhed. Deres evne til at skildre flere facetter i karaktererne matcher ikke det der ses hos Hamlet og Ofelia, og karaktererne fremstår derfor mere ensidige.

Som nævnt er det i høj grad selve fortællingen der står stærkt frem i Det Kongelige Teaters Hamlet, Prins af Danmark. Dette fokus er scenografien af Philipp Fürhofer med til at underbygge. Scenografien er storslået, men simpel, og formår at være udtryksfuld, uden at overdøve spillet. Kostumerne af Karin Betz taler tillige sammen med scenografien, og er med til at forstærke de forskellige karakterers samlede udtryk og tydeliggøre deres relationer til hinanden. Dertil yderligere forstærkes det sanselige og stemningsfulde udtryk via fuld smæk på brug af vand, røg, farver, lys, skønne dansekoreografier samt en stærk fægtekoreografi, som komplement til det sårbare skuespil og den komplekse tekst.

Det Kongelige Teaters forestilling Hamlet, Prins af Danmark med Morten Kirkskovs bearbejdelser og iscenesættelse er en overraskende og spændende version af en klassiker. Fortællingen om Hamlet og skildringen af hans kvaler står tydeligt frem som fortælling, og vil måske særligt tiltale nybegyndere i Shakespeares univers. Den klassiske Hamlet-fan vil muligvis ærgres over, at nogle af de klassiske elementer er udeladt eller kraftigt bearbejdet, men holder man af godt skuespil og storslåede fortællinger, har man i Hamlet, Prins af Danmark en suveræn mulighed for at lade sig imponere og lære Hamlet at kende på ny.

Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Sankt Annæ Plads 36, 1250 København K

Spilleperiode: 12.-26. september 2020 og 16. oktober 2020-9. februar 2021
Forestillingen kommer desuden på turné til Århus, Randers, Aalborg, Vejle, Holstebro og Esbjerg i perioden 30. september-10. oktober 2020

Set den 12. september 2020

Fotos: Emilia Therese

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20202021/skuespil/hamlet/

Medvirkende: Esben Smed, Sara Viktoria Bjerregaard, Jacob Lohman, Iben Hjejle, Alvin Olid Bursøe, Stine Schrøder Jensen, Anton Hjejle, Laus Høybye og Mads Rømer Brolin-Tani

Af William Shakespeare
Iscenesættelse og bearbejdelser: Morten Kirkskov

Scenografi: Philipp Fürhofer

Kostumedesigner: Karin Betz

Lysdesign: Ulrik Gad

Lyddesign: Jonas Vest

Stage fight: Kristoffer Jørgensen

Oversættelse: Niels Brunse

Varighed: Ca. 2 timer og 35 min inklusiv pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

One thought on “Anmeldelse: Hamlet, Prins af Danmark, Det Kongelige Teater

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *