Anmeldelse: Hamlet, Republique

Af Christian Skovgaard Hansen og Jonas Gudmand

Se forestillingen, hvis du vil opleve ”Hamlet” på en fantastisk og anderledes måde, hvor den engelsksprogede fortælling er skåret til og gjort svævende og kantet. Forestillingen er for dig, der samtidig vil have en gennemmusikalsk, en fængende og forførende musikalsk oplevelse. Hvis du allerede har set flere forestillinger før, så det dette en forestilling, du bare må se.

”Something is rotten in the state of Denmark.”

Sådan lyder et klassisk citat fra Hamlet. Men der er bestemt ikke noget råddent over Republiue og The Tiger Lillies opsætning af Hamlet. Det skulle da lige være den råddenskab, Hamlet oplever omkring sig. I denne version af klassikeren Hamlet, er der tale om en dyb og vild fortælling fremført i en forfriskende og sanselig fortolkning.

William Shakespeares klassiske hævntragedie fra 1603 kræver næppe nærmere præsentation. Men okay – I får alligevel en kort en. I Republique og The Tiger Lillies’ version står alene grundhistorien tilbage. En mands, Hamlets, verden og kærlighed går i opløsning, da han bliver fortalt af et genfærd, at hans onkel har dræbt hans far.  Efterfølgende har onklen endda også giftet sig med hans mor. Hans onkel har altså berøvet Hamlet både hans far, hans mor og ikke mindst kronen. Hamlet sværger derfor at hævne hans fars liv.

1

På Republique er meget af teksten i det originale manuskript skåret væk, og i stedet oplever vi fysiske stemningsbilleder, dynamikforskelle i forhold til fysisk også at svæve og hvirvle i luften og overraskelser i, hvordan et scenerum kan bruges. Der er nervepirrende scener der er rørende, da der er givet plads til, at ord ikke altid er nødvendige for at vise længslen mellem to mennesker, der ikke kan få hinanden.

2

Hele den atmosfære, stil og stemning, som forestillingen er lavet i, har formået at fremhæve eller tydeliggøre Hamlets og Ofelias ulykkelige kærlighed til hinanden på en langt stærkere måde end andre versioner af Hamlet, vi har set. Ofelia får en tragisk skæbne, fordi vi tænker, at hun til sidst kun har ulykken og en almægtig fortvivlelse tilbage, der kun avler mere fortvivlelse. Hamlets lige så fundamentale fortvivlelse rammer ham anderledes, fordi han har sit had som benzin til at hævne og derfor ikke begår selvmord.

De scenetekniske virkemidler er i sandhed imponerende, og der kan nævnes mange eksempler. Det vildeste eksempel er nok det, hvor et projekteret ansigt rammer Hamlet, så det ser ud som om, at han skifter ansigt. Lamslående effektfuldt og i realiteten også ganske enkelt.

The Tiger Lillies’ musiske spor passer fortryllende til fortællingen, og den ligger som en livgivende nerve i baggrund og underlægning for hele fortællingen. Martyn Jaques – iført sort bowlerhat og malet hvid og sort som en klovn i ansigtet – og særligt hans fortællende sangstemme og hans harmonikaspil er en tidløs præstation. Denne tætte mand overrasker med en falset stemme, der gør ham lidt overmenneskelig eller til en cabaret ånd. Om han var med på Shakespeares tid eller om 100 år, ville han blive set som så rigtig i Hamlet.

3

Skuespillerne får lov til at vise deres alsidighed. De både synger, taler, mærker, fornemmer hinanden i et glimrende sampil og meget andet. I denne opsætning spiller Caspar Phillipson rollen som den vrede og hævngerrige Hamlet. Denne kraftpræstation bør ses af alle skuespilaspiranter, da han har en god fysisk fornemmelse, overbevisende repliklevering, timing, og han er i kontakt med det destruktive og det komiske. Derudover er der Zlatko Buric som kongemoderen og Hamlets onkel, der har en evne til at være svær at forstå, uanset om det er på dansk eller engelsk, og stadig skabe seværdige karakterer. Den unge Nanna Finding Koppel leverer en akrobatisk og æstetisk Ophelia, der med få replikker og et rørende nærvær skildrer den stakkels Ofelia.

Denne opsætning af ”Hamlet” er en must see i denne sæson!

Republique, Store Scene, Østerfælled Torv 37, 2100 København Ø

Spiller indtil: 25. april 2015

Spilledato: 8. april 2015

Fotos: Søren Normann Hansen

Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side:

http://republique.dk/dk/forestillinger/hamlet/

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Og nu: Verden!, Husets Teater

Af Emilie Lykke Hartz   Husets Teater er så småt ved at blive en ...

Anmeldelse: Hvorfor snakker vi ikke om mig?, FLÆS

Af Emilie Hartz   Denne super sjove og ærlige forestilling er som skabt til ...

Anmeldelse: VHS vs. Betamax, Teatret Svalegangen

Af Sara Brun Nielsen, gæsteanmelder   I blinkende neon står året 1979 kort inden, ...

Anmeldelse: Et latterligt menneskes drøm, TELL to JOY/Kapellet på Assistens Kirkegård

Af Christian Skovgaard Hansen ●●●●●○ Teaterkompagniet TELL to JOY opfører forestillinger med udgangspunkt i ...

Anmeldelse: Hamlet, Aalborg Teater

Af Thomas Riddersholm   William Shakespeares ’Hamlet’ er uden tvivl et af de mest ...