Anmeldelse: Hellig krig, Teatergrad

Af Jonas Lehmann Rasmussen

 

Når det kommer til ’Hellig krig’, så er der kun et ord, der kan beskrive det: Modigt. På alle måder flyttes grænserne for, hvad teater er, og hvad det kan bruges til, i en sådan grad at jeg aldrig har set noget lignende før. Oplevelsen er ikke overvældende, og selve historien bliver en smule rodet, men ikke desto mindre bliver hele stykket så specielt, at det bliver en oplevelse som længe vil sidde i min bevidsthed.

Det første specielle ved ’Hellig krig’ er scenen og teatret. Begge dele er nemlig væk. I stedet for en scenografi står de tre skuespillere Ene Øster Bendtsen, Hassan Preisler og Jesper Riefensthal, som alle leverer fremragende præstationer, omgivet af forskellige rekvisitter stående i et stort rod på nogle borde. Lokationen er også anderledes, og det er der god grund til. Som det ellers normalt er i teatret, skal stykket nemlig ikke ses, men høres. Derfor sidder man i stedet i biografen, for der skal et surroundsound system til for bedst at få illusionen om, at man sidder på en café.

Man opfordres til at læne sig tilbage, lukke øjnene, og i stedet opleve hele stykket med høresansen. En opfordring jeg desværre ikke fulgte før halvvejs inde i stykket. Hvem ville også sidde med lukkede øjne, mens skuespillere kiggede på en – og så ovenikøbet i en biograf? Det virker forkert, men lad dog mit klare råd være: Luk øjnene! For først da får stykket sin magi.

At turde bruge teatret til, hvad der nærmest kan beskrives som en liveopførsel af en lydbog kombineret med skuespil, er så modigt og så særligt, at det i sig selv er oplevelsen værd. Men at man også på så direkte en måde tør tale om terror, er ligeså modigt.

Historien er klar allerede fra start. En terrorhandling har fundet sted i København. Et scenarie som, om vi vil det eller ej, spøger i vores alles bevidsthed, og at se eller rettere høre det udspille sig for os kan ikke undgå at påvirke os som publikum. Vi følger en forfatter, der ønsker at undersøge, hvordan unge mennesker kan få sig til at udføre terror, og vi kommer måske lidt for tæt på årsagen. Historien fortælles efter terroren har fundet sted, noget i nutid, men det meste i flashbacks til forfatteren eller til terrorhandlingen i form af forskellige vidneudsagn.

Nå lydende fra skud, lyden fra blod (hvis rolle i dette stykke spilles af en appelsin) blandes med vidneudsagn om et barn, det bliver skudt i siden, mens faderen leger med det, bliver terroren virkelig for os som publikum, og hvad man før umuligt kunne forestille sig, bliver nu virkeligt, for ens indre øje.

Når stykket alligevel ikke kommer helt op at ringe, så skyldes det at der er for mange flashbacks, og man mister hurtigt overblikket i stykket, når der hele tiden hoppes frem og tilbage i historien. Dertil kommer. at man også hører en gudelig skikkelse give sit besyv med, og at historien også til tider fortælles af forfatterens mor. Selvom begge dele fungerer, kan man ikke altid følge med.

’Hellig krig’ er en særlig oplevelse, og det er klart et stykke, der sætter tankerne i gang. De tør tage de berømte ord ’ej blot til lyst’ op på et helt nyt niveau, og det, synes jeg, er enormt – ja, modigt.

 

 

 

Dagligt kl. 10: Gloria Biograf, Rådhuspladsen 57, 1550 København V og kl. 20: Kinografen hos Nordisk Film, Mosedalvej 14, 2500 Valby

Spiller indtil: 24. november 2016

Set den 9. novmeber 2016

Foto: Teatergrad

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.teatergrad.dk/project/hellig-krig/

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod