Anmeldelse: History of sexuality, Bora Bora

Anmeldelse: History of sexuality, Bora Bora

Af Josephine Rued Sørensen

I de foregående uger har GENDERHOUSE Festivalen for Queer Arts indtaget sin plads ved forskellige museer, teatre og kulturelle huse rundt omkring i Aarhus by. Her har diverse optrædener, udstillinger og begivenheder fundet sted i queer-kunstens navn.

History of Sexuality er en engelsktalende gør-det-selv performance, som baserer sig på scenekunstnernes egne erfaringer med og forhold til sex. Det er en forestilling, som forsøger at adressere de tabuer og lyster samt den magt og sociale fastholdelse, som sex har over os alle. Forestillingen lægger op til publikums egen deltagelse og forholdelse til emnet.

Forestillingens scenekunstnere, Andreas Constantinou (som også er kunstnerisk direktør for Genderhouse Festivalen) og Annika B. Lewis, tager publikum med på en rejse gennem deres optagede beretninger om egne erfaringer og personlige forhold til sex. Hermed tilskynder de en åben, interaktiv og ærlig diskussion om sex med deres publikum. Som de både skriver i den udleverede flyer om stykket samt afslutter stykket med at sige, er man gået forkert, hvis man havde forventet et videnskabeligt og tørt perspektiv på historien om sex. Denne forestilling var nemlig alt andet end tør, kedelig eller videnskabelig.

Foto: Anne Hübertz Brekne

Allerede inden stykkets begyndelse blev der, for stykkets publikummer, lagt op til deltagelse og fri ageren på scenen. Salens hvide gulve var udsmykket med en fri bar, som kunne skrives på; et bord med sexlegetøj, som man kunne udforske; forskellige ”sexuality maps”, som man kunne udfylde med sin personlige sexhistories tidslinje samt skilte ved indgangen, som opfordrede publikum til at tage skoene af og placere sig, hvor de havde lyst til. I midten af rummet, blandt de spredte stationer, var mikrofoner, højtalere og diverse rekvisitter spredt ud, og derfor placerede publikum sig naturligt rundt på gulvet, op ad væggene. Denne form for iscenesættelse og scenografi af Åsa Lieberath og Jeppe Cohrt underbyggede fint forestillingens ønskede brud med den normale distance mellem scenekunstner og publikummer, selvom der alligevel var skabt et tydeligt scenerum i midten af lokalet.

De monsterlignende kønsdelsdragter, lavet af Åsa Lieberath, fortjener også sin ros for at tilføje et komisk og nærmest nuttet element til stykket. Også lyd og lys af Jeppe Cohrt, som også agerede som bartender, fungerede fint og understøttende til stykkets formidling, selvom der dog ikke var meget brug af det. Jeg kunne godt have ønsket mig, at der var blevet leget endnu mere med lyd- og lysvirkemidler. Man kunne evt. have benyttet sig mere af spotlights på skuespillerne, når deres beretninger blev afspillet, eller når de smed tøjet og sad nøgne på stolene. Det havde medvirket til en endnu mere intens og nøgen oplevelse.

For netop gennem denne utilslørede eksponering af scenekunstnernes nøgne og umiddelbare kroppe (og tilmed Andreas Constantinous blottede numsehul!) formåede stykket at vække opsigt og sætte sit aftegn, og til det skal Andreas Constantinou og Annika B. Lewis have en kæmpe ros for deres mod til at blotlægge sig så fuldkomment for deres publikum.

Foto: Åsa Lieberath

Der blev, undervejs i stykket, kontinuerligt afspillet forskellige lydoptagelser af skuespillernes egne beretninger og narrativer om sex, mens de selv hoppede rundt på scenen og akkompagnerede historierne med fysisk performance. Jeg syntes dog, de afspillede lydoptagelser efterlod en flad fornemmelse. Beretningerne havde ræsonneret bedre hos publikum og fået mere liv, hvis de var blevet fortalt live af Andreas Constantinou og Annika B. Lewis på scenen. For mig virkede afspilningen af optagelserne som ”den nemme løsning” og det blev mindre personligt, når det ikke blev fortalt direkte af skuespillerne selv. Annika sluttede dog stykket af med selv at snakke i mikrofonen, mens Andreas Constantinou kyssede hedt med gæstespiller, Jakub Wieczorek, og denne lydsekvens blev optaget direkte og sidenhen afspillet igen.

Selvom jeg var imponeret over skuespillernes mod og kropslige, rå blotlæggelse, savnede jeg dog en følelsesmæssig sårbarhed og direkte verbal ærlighed, hvis stykket for alvor skulle have haft sin ønskede virkning på mig. Jeg savnede desuden en form for spændingskurve i forestillingens forløb. Det fremstod for mig en smule fladt og ustruktureret, idet der ikke som sådan var noget handlingsforløb eller suspens.

Alt i alt formåede stykket dog at vække opsigt og gøre mig mere bevidst om sex og alle dets dimensioner hvad angår tabuer, lyster og stereotyper, hvilket måske også var dets egentlige formål. Som de selv skriver om stykket på Bora Boras hjemmeside:

”Sex sælger. Sex styrer. Det er vor tids slagmark. Lad os generobre territoriet. Let’s talk about sex!” Til alle bag History of Sexuality: Tak for snakken!

Kassandra Production i samarbejde med Bora Bora – dans & visuelt teater, The Genderhouse Festival og Teater FÅR302

Bora Bora, Lille sal, Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 6.-7. oktober 2021

Forestillingen også på Teater FÅR302 i perioden 10.-15. januar 2022

Set den 6. oktober 2021

Fotos: Åsa Lieberath og Anne Hübertz Brekne

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://bora-bora.dk/forestilling/history-of-sexuality/

Af og med performancekunstnerne: Annika B. Lewis og Andreas Constantinou

Scenografi, rekvisitter og kostumer: Åsa Lieberath og Jeppe Cohrt

Lysdesign, teknik og byg: Jeppe Cohrt

Dramaturgisk konsulent: Anne Hübertz Brekne

Produktionsledelse: Annika B. Lewis

Special guest: Jakub Wieczorek

Varighed: Ca. 1 time uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *