Anmeldelse: Robin Hood, Tivoli (Eventyrteatret)

Af Henriette Devantier

Efterårsferien venter lige om hjørnet, og mange familier planlægger aktiviteter i ferien. Eventyrteatret giver deres bud på en familieaktivitet i efterårsferien med deres musical Robin Hood i Glassalen i Tivoli. Ikke nok med at amatørteatret hylder eventyret, den gode historie og morgendagens stjerner, så fejrer de 30 års jubilæum med denne opsætning af klassikeren om den godhjertede Robin, der stjæler for de rige for at give til de fattige. Man kan vist roligt sige, at Eventyrteatret er kommet for at blive – og heldigvis for det!

Handlingen er i grove træk, som vi kender den fra både Disneys udgave af ”Robin Hood” og i nyere versioner, men Eventyrteatret har taget sig flere kunstneriske friheder, for at moderniseret stykket og for at rumme de mange talentfulde unge mennesker på scenen.

Alt er kaos i England, da den unge Robin af Locksley vender hjem fra et korstog. Kong Richard Løvehjerte formodes forsvundet, og i mellemtiden har hans lillebror Prins John overtaget magten. De fattige sulter, og de fredløse lever nu i Sherwood-skoven i skjul for Prins John, der har allieret sig med en ond troldkvinde, som i hemmelighed planlægger at overtage magten over både mennesker og vilde væsner, der også lever i den vilde skov. Da Prins John ovenikøbet prøver at erobre Robins barndomskæreste, Lady Marian, beslutter Robin sig for at handle. Men det skal vise sig at være sværere end som så.

Eventyrteatret er et amatørteater, men de leverer altid topprofessionelle forestillinger med højt niveau. Der kræses både om dramatikken, musikken, teknikken og scenemagien, og i år er ingen undtagelse, selvom jeg har set dem levere skarpere ved tidligere forestillinger. Jeg forstår, hvorfor den originale fortælling er revideret i denne opsætning, men den har efter min mening fået et nyk for meget. Midt i middelalderuniverset befinder vi os pludselig i en eventyrverden med magiske væsner. Koblingen til natur og klima er tydelig, og emnet er vigtigt, men det er som om, det ikke helt hører hjemme i denne fortælling. Det ender med to storylines, der på en lidt søgt måde forenes sporadisk.

Det er tydeligt, at forfatter Gunvor Reynberg har meget på hjerte med denne forestilling. I en moderniseret udgave tager hun og holdet bag denne gamle sagnfortælling op, og kigger på den med nutidsbriller. Den største overskrift for denne opsætning af Robin Hood må være et opgør med stigmatiseringer og normer. Eventyrteatret har splittet Robin Hood-rollen i to, så den deles af en bror og en søster, der begge viser styrke, følsomhed, som vi kender fra den klassiske mandlige heltefigur som Robin Hood. Gradvist må Robin-søskendeparret dog erkende, at de ikke kan klare sig uden hinanden. Derudover er forestillingens Lady Marian hverken hjælpeløs eller blid men derimod handlekraftig og viljestærk. Broder Tuck er blevet til søster Tuck og Robins tro følgesvend hedder ikke længere Lille John, men Lille Johnna.

Eventyrteatret har formået at inkorporere temaer som køn og ligestilling i en familieforestilling. Intentionen er helt i top, og det glæder mig, at der er rollemodeller for alle børnene at spejle sig i. Mest ”bad-ass” er den kvindelige udgave af Robin, Rosalinde, spillet af Iris Mealor dog. Med hele sit følge af grønklædte fredløse indtager hun scenen med overskud og styrke. Den mandlige Robin, der spilles af Jacob Spang Olsen, får også flere nuancer i sin karakter. Der lægges vægt på forelskelsen i Lady Marian, og Robin får lov at tage ”heltfacaden” af fra tid til anden.

Eventyrbørnene er så seje og dygtige. De er dybt professionelle og giver et brag af et show. Udover de to hovedrolleindehavere accelererede også Julia Bircow som Lille Johnna og Samuel Traum som Prins John. Den ene spillede god, mens den anden spillede ond, men fælles for dem begge var deres komiske timing og sceniske overskud.

Den nykomponerede musik, der er lavet af Christian Dahlberg, svinger i kvalitet. Nogle sange var bedre end andre. Det fungerede særligt godt, når sangene fik kant, karakter og ikke mindst humor. Jeg nød de mange referencer til blandt andet gamle popsange, hip hop-numre og klassikere som ”Hvorfor er lykken så lunefuld?”. Det var Taya Toya, der havde koreograferet al dans i forestillingen. Det var ligeledes en blandet oplevelse med både gode og mindre gode elementer. Koreografien havde bestemt potentiale, men man havde fornemmelsen af, at forestillingens fokus havde ligget et andet sted end på koreografien.

Robin Hood er både folkelig og i øjenhøjde med sin målgruppe, som er børnene og deres voksne. Forestillingen formidles i et sprog og med en humor både børn og voksne kan forstå og grine med på. Uden børnene sikkert lægger mærke til det, får de lov at opleve en revideret og moderniseret udgave af denne klassiker om Robin Hood. Jeg håber, at alle køn går derfra med en tro på, at de er lige så seje som Robin og Rosalinde!

Eventyrteatret

Tivoli, Glassalen, Vesterbrogade 3 1630 København V

Spilleperiode: 9.-24. oktober 2021

Set den 9. oktober 2021

Fotos: Ole Mortensen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.eventyrteatret.dk/forestillinger/robin-hood

Medvirkende: Rosa Olsen, Jacob Spang Olsen, Ella Kring Henriksen, Line Hersløv, Iris Mealor, Julia Bircow, Sophia Bircow, Nanna Giversen, Samuel Traum m.fl.

Manuskript: Gunvor Reynberg

Instruktør: Bo Skødebjerg

Musik: Christian Dahlberg

Kostumer: Christine Brincker

Scenograf: Kirsten Brink

Koreograf: Tara Toya

Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod