Anmeldelse: HYDRA – venter på krisen, Røde Kors (Teatergrad)
Af Christian Skovgaard Hansen
Hydra er i den græske mytologi et kæmpe-søuhyre. Hydra havde ni hoveder – hvis hun mistede et hoved, voksede der i stedet o nye hoveder frem, og det midterste hoved var udødeligt. Både hendes blod og ånde var giftigt. Hun boede i en hule i en sø, og under vandet var indgangen til underverdenen, og hun bevogtede denne indgang. Hydra har også lagt navn til et stjernebillede.
Der er ikke meget søhyre eller stjernebillede over Teatergrads seneste ungdomsforestilling HYDRA – venter på krisen, som de har udviklet sammen med Røde Kors, og forestillingen har premiere og spiller hos Røde Kors’ hovedkvarter, inden den senere på året skal på turné. Til gengæld er der tanker om underverdenen, og forestillingen er en forestilling om at være ung i en tid, hvor fremtiden er usikker, eller den kan i hvert fald føles sådan, og hvor undergangen føles nær.

Verden holder vejret, og alt er sat på pause, mens vi venter på, at det hele – eller i hvert fald noget – bryder løs. To unge mennesker har preppet (sådan da…), og de hænger nu ud på en strand. Beredskabsmeddelelserne strømmer ind på den medbragte radio. De to unge mennesker er ens, men alligevel så forskellige. De har begge deres håb og drømme, men han ser noget mere lyst på det hele, end hun gør.

Mens de venter, prøver de at få det bedste ud af ventetiden. Samtidig prøver de at holde fast i håbet om liv, mens de tænker over, hvad de egentlig er villige til at kæmpe for, hvad deres håb og drømme er, og om hvad der egentlig vil ske og ikke mindst hvordan. Spørgsmålet er, om håb og drømme matcher virkelighedens hårde realiteter. Imens får vi tilbageblik på deres tidligere drømmende og mere sorgløse liv.
Idéen fejler ikke noget, og der er ingen tvivl om, at den rammer ned i noget, som optager de unge mennesker. Det er dog ikke Teatergrads fineste eller skarpeste forestillingen. Christine Worre Kanns manuskript er i den henseende lidt for overfladisk og stereotypt til, at det rigtigt fanger os. Teksten vinder dog ved, at dens emner rammer ned i NUtiden, hvor virkeligheden – desværre – er usikker, og at alle kan relatere sig til emnerne. Den giver os ikke svarene, men den vil kløgtigt have os til at tænke. Forestillingens primære målgruppe, de unge, lader i hvert fald til at blive fanget denne eftermiddag.
De to unge mennesker spilles fint Katja Kvistgaard og Alfred Kann, som både frastøder og matcher hinanden. De formidler både tekst og dilemmaer med både tænksomhed og vid, men også med usikkerhed og sårbarhed i Pelle Nordhøj Kanns enkle og forstående iscenesættelse.

Jeppe Emborgs musik og sange giver nogle tiltrængte åndehuller i alt det tænksomme, men de har dog heldigvis også noget til både hjerte og hjerne, selvom del af teksterne måske er lidt vel banale. Sangene formidles fornemt af Alfred Kann.
Scenografien er skabt af Nikolaj Heiselberg Trap, og den giver os illusionen af at være strandet på den øde ø, mens vi (de) venter på bedring og forandring. Anders Graver og Christine Worre Kanns videodesign viser os vand, is og golde landskaber, og det er med til at forstærke denne illusion, når alt bliver mere og mere trist.

HYDRA – venter på krisen er måske nok ikke Teatergrads bedste forestilling. Men den rammer alligevel ned i de dilemmaer, som de unge møder i dag, og der er ikke tvivl om, at forestillingen heldigvis kan danne grundlag for en dialog med de unge mennesker om fremtiden. Vi må gøre noget! Men hvad? Hvis ansvar er det? Og hvem træffer de korrekte valg? Der er ingen tvivl om, at vi alle i større eller mindre har bekymringer om fremtiden. Når dét er i fokus, står forestillingen stærkt. Om titlen så er helt retvisende, kan diskuteres.
Imens kan vi andre tænke over, om ”den nye verden” er værd at stræbe efter – og om hvordan vi kan undgå det totale kaos. Husker man debatten, vil forestillingen fungere godt, men den bliver måske nok lidt vel tam, hvis den står alene.
Teatergrad udviklet i samarbejde med Røde Kors
Røde Kors, Blegdamsvej 27, København Ø
Spilleperiode: 23.-27. marts 2026
Turné: Oktober og november 2026. Spilleplan følger.
Set den 23. marts 2026
Fotos: Per Morten Abrahamsen
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Katja Kvistgaard og Alfred Kann
Dramatiker: Christine Worre Kann
Komponist og tekstforfatter: Jeppe Emborg
Instruktør: Pelle Nordhøj Kann
Videodesignere: Anders Graver og Christine Worre Kann
Videofotograf og klipper: Anders Graver
Scenografisk konsulent: Nikolaj Heiselberg Trap (Alt i scenografien er genanvendt fra tidligere forestillinger)
Lysdesigner: Viktor Holm Lauridsen
Lydkonsulent: Emil Sebastian Bøll
Varighed: Ca. 1 time uden pause
Målgruppe: Fra 15 år og op
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod


