Anmeldelse: It Finishes when it Finishes, Det Kongelige Teater (Corpus og Mandafounis)

By: Amalie Sloth de Fine Licht
On: 23. april 2018

Af Amalie Sloth de Fine Licht

Impro-dans kombineret med tryllekunster! Corpus afprøver og leger med kroppens grænser, men hvad skal publikum tage med sig hjem?

Corpus er en sektion af den Kongelige Ballet som har smidt tåspidsskoene og tylskørterne og i stedet eksperimenterer med fysiske udtryksformer i en dansegenre, som bedst kan betegnes som moderne dans. Dansekompagniet består af 6 dansere ledet af koreograf Tim Matiakis, og man kan finde dem i A-salen bag Gamle Scene.

Corpus’ forestillinger er ofte interaktive og undersøgende, og It Finishes when it Finishes er ingen undtagelse. Danserne henvender sig i høj grad til publikum, som sidder oplyst på stolerækkerne, og næsten al bevægelse i forestillingen er improviseret. De eneste sekvenser i forestillingen som ikke er improviserede, er, når danserne fra tid til anden hiver nogle rekvisitter op og laver en lille tryllekunst. Det kan være en flaske, der forsvinder i en pose, et konfettirør, der bliver fyret af, eller en anden form for gimmick.

At forestilling bygger så meget på improvisation, giver et meget råt udtryk med mange gentagelser og praktisk talt ingen udvikling. Derudover bevæger alle danserne sig kun med én kvalitet: Alle bevægelser er ukontrollerede og usammenhængende. Det giver nogle meget komiske scener, men det er ikke særlig æstetisk eller elegant at se på.

Dette dansemønster udvikler sig ikke igennem forestilling, og det bliver meget gentagende og ensformigt. Da alle danseren danser på denne, lidt klodsede, facon, lærer vi ikke de forskellige danseres individuelle udtryk at kende, og det er synd. Det gør, at jeg som tilskuer ikke føler, at jeg bliver bekendt med de dansere, der står på scenen.

Danserne giver dog virkelig alt, hvad de har i sig, og de er tydeligt dygtige dansere. Der bliver bare aldrig nogen udvikling i forestillingen, og da lyset går ned, er det svært at forstå at forestillingen er slut – for hvad er det, der er slut? Som tilskuer får jeg mest af alt et indtryk af, at jeg er vidne til en arbejdsproces eller et eksperiment. Det føles som om, at publikum er tilstede for eksperimentets skyld og ikke omvendt.

De små tryllekunster er derudover ret nemt gennemskuet, og jeg får det indtryk, at de kun er inddraget i forestilling, så publikum ikke skal kede sig alt for meget.

It Finishes when it Finishes er et fysisk eksperiment, hvor danserne presser sig selv til det yderste, så hvis du er interesserede i at se anderledes bevægelsesformer kombineret med trylletricks, så gå ind og se Corpus give den gas i fri improvisation.

Corpus og Mandafounis

Det Kongelige Teater, Gamle Scene, A-salen (Den Kongelige Ballets anneksscene)

Indgang igennem receptionen ved Tordenskjoldsgade 8

Spilleperiode: 20. april- 3. maj 2018

Spiller igen den 6.-7. juni under Copenhagen Ballet Festival

Set den: 20. april 2018

Foto: Camilla Winther

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20172018/ballet/it-finishes-when-it-finishes/

Dansere: Zoé Bernabéu, Marco Herlev Høst, Nastia Ivanova, Hazuki Kojima, Pierre Piton og Alexander Stæger

Koreograf: Ioannis Mandafounis

Pianist: Alison Smith