Anmeldelse: Jægerne, Teatret Svalegangen (Teater O)

Af Lea Damgaard

 

Et sted i en skov har de tre karakterer Ernst (Lars Dammark), Joseph (Anders Valentinues) og Makmut (Rasmus Reiersen) – stærkt inspireret af DR-successen ’Nak og æd’ – sat sig for at forlade det civiliserede samfund og leve som ”rigtige mænd”. Det gør de på Teatret Svalegangen i en forestilling med nogle sjove og syrede sekvenser, men desværre også med dialoger, der ikke altid løfter sig fra den skrevne tekst.

De tre mænd har sat sig for at dyrke deres maskulinitet og bo i vildmarken, hvor de må dræbe for at få mad. Med sig har de endda kælehønen Leif som nødration, hvis jagten slår fejl. Det bliver dog hurtigt tydeligt for publikum, at det ikke bare handler om at finde sin egen maskulinitet, men også at finde sin egen identitet. For hvem er man, når konen (som har taget alle beslutninger de sidste mange år) har smidt én ud? Eller når man for alt i verden vil være en hård mand, men egentlig bare savner sin far?

5-jagerne-1280x600

Det er lykkes Teater O at skabe en spændende ramme for en fortælling om kønsnormer i dagens Danmark, men det er som om fortællingen aldrig rigtig gør indtryk. Ja, vi griner af den kuede Joseph, den alt for opsatte Ernst og af Makmuts konstante umotiverede, næsten tourettes-lignende, banden. Men fordi det ikke er første gang, at vi ser den slags helt overdrevent maskuline mænd, bliver forestillingen ikke rigtig mere end en påmindelse om, at den slags mænd egentlig er ret ufrivilligt morsomme. De kunne lige så godt kunne være taget på kursus hos Carl-Mar Møller.

9-jagerne-1280x600

Der er skruet godt op for karakterernes typer, hvilket betyder, at man aldrig rigtig bliver helt henført af fortællingen. I stedet er forestillingens punchlines og fortælling desværre ret klichéfyldt. De tre mænds identitetskriser er af forskellig art, og det kunne egentlig have været interessant at komme mere under huden på dem, men det sker bare ikke. Vi lærer, hvad der har fået karakterne til at flygte til vildmarken, men når ikke rigtigt til et punkt, hvor vi virkelig føler med dem.

10-jagerne-1280x600

Måske fordi karakterernes udfoldelse og udvikling fremstilles på en måde, som langt hen af vejen skinner igennem som konstrueret og skrevet tekst. Den vil ligesom for meget: Både fortælle og samtidig være klichéfyldt morsom. Det er ærgerligt, for i enkelte tilfælde, når det fungerer, er der tale om spændende fortælling om, hvem vi er, når vi både vil tilhøre en bestemt kønsnorm, vil være selvstændige og samtidig ikke rigtig kan frigøre os fra alle de andre – heller ikke når vi gør, hvad vi kan og flygter fra civilisationen.

 

 

 

Teater O

Teatret Svalegangen, Rosenkrantzgade 21, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 17. september-1. oktober 2016

Set den: 17. september 2016

Fotos: Morten Fauerby

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.svalegangen.dk/forestillinger/gaeste-forestillinger/jaegerne/

 

 

 

Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Møller og Larsen, Det Kongelige Teater

Af Anne Sophie Thingsted   I Møller og Larsen tørner to egenrådige gamle mænd, ...

Anmeldelse: Den evige ild, Bellevue Teatret

Af Sofie Riis Endahl Siden jeg tilbage i 2012 så Høg, Aagaard og Svanekiers ...

Anmeldelse: Sukker, Republique (co-produktion med Det Olske Orkester)

Af Emil Samaras Eriksen   Et sammenkrøllet verdenskort med Dannebrog på toppen. En kolonimagt ...

Anmeldelse: Hotel, Musicalteatret

Af Eva Gudmand   En levende musical, hvor et mysterium skal opklares, og tilskueren ...