Anmeldelse: Jeg er jo lige her, Det Kongelige Teater (Det Kongelige Teater og Aarhus Teater)

Af Henriette Devantier

Teatersalen sitrede af forventningens glæde og i forløsningen over endelig at være tilbage i det gamle, magiske scenerum på Kongens Nytorv. Scenen var prydet af en hvid skal, der kunne minde om alt fra en livmoder til en iglo. Denne dannede ramme for aftenens teaterkoncert Jeg er jo lige her, der frit fantaserer sig ind i Anne Linnets intense og længselsfulde univers.

Anne Linnets udødelige sangskat er i centrum, og aftenen byder på hits fra hele hendes karriere. Der rockedes med på numre som ”Cha cha cha”, ”Glor på vinduer” og ”Marquis de Sade”, mens en længselsfuld og rørende stemning rullede ind over publikum til ”Forårsdag”, ”Tusind stykker” og ”De røde dansesko”. I et abstrakt og moderne univers træder det universelle menneske frem i Linnets tekster, som handler om mennesker, der ønsker, at livet konstant skal være en udvikling af passion, forelskelse og kærlighed. Hverdagen lukkes ude, og frem træder et koncentrat af Linnets musikalske ånd spækket med kærlighed. Vi møder både kærligheden, når den er ung, naiv og åben, og når den har slået sig og har mistet troen på, at den er evig, samt når kærligheden er seksuel, modig og dristig.

Teaterkoncertenhar ingen egentlig handling, og det kan være en fordel at være forberedt på inden forestillingen. Et sanselige sammensurium af mennesker og deres følelser bærer forestillingen fra start til slut. I dette spænd er der rum for fordybelse og fortolkning formidlet af Linnets musik, der deles i to. 1. akt er en sprudlet farvelade, der byder på alt godt fra klæd-ud-kassen, hvor kærligheden står i centrum, mens 2. akt er et mere dystert og hemmeligt univers, som søger mod passionen og kontroltabet, og hvor der opstår en leg med masker og sit eget selv. Men Anne Linnets musik handler frem for alt om os alle sammen. Forestillingen indledes med ”Tabt mit hjerte”, der får følgeskab af en underlæggende rytme af hjertets puls. Generøst inviterer kunstnerne publikum til interaktion over Linnets kulturarv. Forestillingen giver anledning til, at publikum kan tage på hver deres individuelle rejse ind i musikken.

På scenen står dygtige skuespillere, dansere og musikere. Sangene var delt mellem seks forsangere: Laus Høybye, Tammi Øst, Johanne Louise Schmidt, Sara Viktoria Bjerregaard, Sofie Torp og Kenneth M. Christiansen. Alle træder de frem som mennesker, der repræsenterer høj som lav og ung som gammel i en leg, hvor køn nedbrydes. Skuespillerne bakkes op af fem alsidige dansere, der gør Linnets univers fysisk og kropsligt.

Det er en ny fortolkning af Anne Linnets musik, som leveres af skuespillere, dansere og et lille band. Et nyt Linnet-sprog kommer for dagen, og dette valg er klogt. Linnets lyd og stemme er svær at gengive, og den skal ikke kopieres. Nye arrangementer pryder forestillingen, der egner sig godt til scenerummet. Teksten står frem og bliver centrum i formidlingen af sangene. Fortolkningen og de nye arrangementer til Linnets sange er svingende. Til tider bliver det for poleret og pænt. Her savnede jeg et nærvær, som til gengæld var glimtvis til stede, når musik, tekst, kompetencer og koreografi smeltede sammen til ét. Forestillingen nedbryder alle gængse forestillinger om roller på scenen. I en skæv blanding bliver både skuespillere, dansere og musikere til formidlere af Linnets univers, der afgrænses af den hvide, abstrakte skal.

Inspirationen til scenografien kommer fra Linnet selv. Hun benytter tomme, hvide rum, når hun komponerer ny musik. Skallen bliver mulighedernes rum, hvor alting kan ske, men den skaber også en ydre grænse, der lukker omverdenen ude.

Kostumerne byder på glitter, glamour og more is more. Et ekspressivt univers møder publikum, der går fra det helt skrabede og nøgne til den ultimative facade af festtøj. Men netop kostumerne lægger an til aftenens største spørgsmål. Man forstår den festlige stemning men heller ikke mere end det. Hvorfor har de nattøj på? Hvorfor sidder bandet helt sammenklemt i hjørnet med matrostøj på? Til tider gakkes der helt ud, og man mister tråden. Jeg er jo lige her byder på mange løse ender, der efterlader én mere forbavset og forvirret, end godt er.

Jeg er jo lige her er et festfyrværkeri og en sprudlende farvelade, hvor ikke alt giver mening, men Linnets musik, der er i centrum, opstår i et nyt arrangement, hvor teksten kommer i fokus. Publikum var var begejstrede, men det var nok mere en genkendelsens glæde, der begejstrede. Man bliver i tvivl om, hvad forestillingen egentlig vil os. Jeg fornemmer, at den med sine mange afstik i dramaturgi og kostumeskift forsøger at understrege den musikalske alsidighed i Linnets musik fra det nøgne og skrøbelige over den festlige facade til den dystre erotik, men jeg savnede klarhed, der kunne have klædt forestillingen, som i stedet efterlader mig med flere spørgsmål end svar.

Instruktør Thomas Bendixen fortæller i en introduktionsvideo på forestillingens hjemmeside, at de drømmer om, at forestillingen tager hvert enkelt menneske med på en personlig rejse, og med forestillingens direkte og menneskeligt universelle format lagt over Anne Linnets rammende musik lykkes dette, for det er dette hendes musik formår uanset forestillingen. Anne Linnet er vores alles stemme. Kære Anne Linnet, du har sat dig på tværs i vores alles univers!

Det Kongelige Teater og Aarhus Teater

Det Kongelige Teater, Gamle Scene, Kongens Nytorv, København K

Spilleperiode: 12. maj-13. juni 2021

Herefter opsættes forestillingen på Aarhus Teater i perioden 28. august-2. oktober 2021

Set den 14. maj 2021

Fotos: Per Morten Abrahamsen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20202021/skuespil/jeg-er-jo-lige-her

Medvirkende: Johanne Louise Schmidt, Tammi Øst, Laus Høybye, Sara Viktoria Bjerregaard, Kenneth M. Christensen, Sofie Torp, Mads Gronemann, Luc Boris André Kouadio, Adam Tocuyo, Arina Trostyanetskaya, Oliver Zohore, Jesper Bo Hansen, Katrine Grarup Elbo, Søren Bigum, Morten Ankarfeldt og Mads Andersen Madsen.

Tekst og musik: Anne Linnet

Iscenesættelse: Thomas Bendixen, Morten Kirkskov og Signe Fabricius

Scenografi og kostumer: Maja Ravn

Lysdesign: Jonas Bøgh

Musikalsk arrangement: Jesper Mechlenburg

Kapelmester og musikalsk konsulent: Jesper Bo Hansen

Koreografi: Signe Fabricius

Lyddesign: Rasmus Kreiner

Assisterende lyddesign: Jakob Bo Nystrup og Frank Grønbæk

Assisterende instruktør: Mette Ovesen

Varighed: Ca. 2 timer og 20 minutter inkl. en pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod