Anmeldelse: Jeg er sgu min egen, Nørrebro Teater
Af Laura Munk Christensen
”Annie, for fa’en, tag og smil, det’ nemlig et spørgsmål om stil.”
Sådan synger hovedrolleindehaver Mathilde Passer i Nørrebro Teaters opsætning af Jeg er sgu min egen. Og stil, det må man sige, at den har.
I Jeg er sgu min egen, som er baseret på Klaus Rifbjergs film af samme navn, møder vi den glade, men retningsløse Annie Jensen. På grund af sin manglende bidragen til samfundets harmoni og fællesskab skal Annie nu mødes med en opsynsværge, der skal tildele hende en retning i livet. Efter et mislykket forsøg som kontormedarbejder ender Annie med en skæbne som mor til en ustyrlig børneflok og kone til en bagværksfikseret bager. Dette passer absolut ikke Annie, og hun må flygte for at finde friheden. Men hvad er frihed egentlig? Er det kærlighed? Rigdom? Glæde?
Den frimodige Annie spilles af Mathilde Passer; en ung, nyuddannet skuespiller. Hun går til rollen med en charme og et gå-på-mod, som næsten minder om en voksen Pippi Langstrømpe.
Hele holdet indgår i en god enhed og spiller dejligt sammen. Jeg ser mig dog tvunget til at fremhæve Marie Askehave, som forestillingens allerbedste element. I rollen som Annies opsynsværge forener hun på en overbevisende måde den strømlinede ”bare-en-del-af-systemet”-karakter med en personlig investering i Annies liv, også selvom det muligvis ikke står i manualen. Både hendes kropssprog, mimik og stemmeføring er veludført og urkomisk. Stor beundring herfra.
Musikken af Bent Fabricius-Bjerre er fængende og enkel, flot fremført af forestillingens musikere. Sangpræstationerne fra skuespillerne er ikke teknisk i top, men alle skinner klart igennem, og hvad der mangler i teknik, vejes der op for i karisma og gennemslagskraft. Teksterne, om end simple og måske småbarnlige til tider, har et klart budskab om frihed og ikke at bøje sig for andre. Dette er fint i tråd med forestillingens generelle budskab.
Det er dog netop ved budskabet, at forestillingen for mig mister noget. Man er ikke et enkelt sekund i tvivl om, hvad der menes med denne fortælling: Du skal ikke bare følge med, du skal tænke selv. Og det er jo svært at være uenig i. Men når præmissen så basal og almindelig, så at sige, så bliver det simpelthen for meget, når det bliver skåret ud i pap som her. Scenografien af Torden & Lynild er bygget op af skrigende farver og kostumerne ligeså, men alligevel er karaktererne for det meste sort-hvide. Slutscenen er bygget op som at skulle være en aha-oplevelse, men som publikum kan jeg ikke tænke andet end ”Ja, det vidste vi da allerede efter anden scene…”. Dette kan dog skyldes, at den oprindelige film er fra 1967, hvor der i højere grad var brug for et budskab som dette til befolkningen. I 2019’s overflødighedshorn af muligheder kan det føles en smule banalt.
Alt i alt er Jeg er sgu min egen en hyggelig og musikalsk feel good-forestilling, for alle, der trænger til et godt grin og en smule kulør på hverdagen. Den skal ses for sin finurlige musik, den vellykkede humor og den sprudlende farvepalette. Det er kort sagt en forestilling, hvor man kan læne sig tilbage, sætte hjernen lidt på bagsædet og bare nyde.
Nørrebro Teater, Ravnsborggade 3, 2200 København N
Spilleperiode: 28. februar-13. april 2019
Set den 28. februar 2019
Fotos: Büro Jantzen
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Varighed: Ca. 2 timer med pause
Medvirkende: Mathilde Passer, Marie Askehave, Nicolai Jandorf, Tom Jensen, Anne Sofie Espersen og Morten Hemmingsen
Musikere: Søren Graversen, Anders Birk, Stephan Grabowski og Rene Damsbak
Baseret på filmen ”Jeg er sgu min egen” af Klaus Rifbjerg
Dramatiker: Jeanette Munzert
Instruktion: Niclas Bendixen
Scenograf: Torden & Lynild
Musik: Bent Fabricius-Bjere
Kapelmester og musikalsk arrangør: Søren Graversen
Koreograf: Peter Friis
Varighed: Ca. 2 timer med pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod